DF: Giv udkantsdanskere bredbånds-fradrag på 15.000 kr.

Dansk Folkeparti fremsætter forslag om at give familier i Danmarks yderområder et fradrag på op til 15.000 kroner til at få lagt bredbånd ind i huset. Et nødvendigt og godt forslag, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.

Få et skattefradrag på op til 15.000 kroner til at lægge bredbånd ind i huset, hvis du og dine familie bor i et yderområde med dårlig internetdækning.

Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, der skal sikre, at beboerne i landdistrikterne ikke kobles af det digitale Danmark, der blandt andet kræver digital kontakt med kommunen, hvis man skal bestille nyt sundhedskort eller melde sønnike ind i børnehaven.

Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, forklarer:

»En stabil og relativt hurtig bredbåndsforbindelse er nødvendig for alle i Danmark, og det et uholdbart, at visse dele af Danmark kobles af den udvikling. Derfor vil Dansk Folkeparti give de udsatte borgere muligheden for at få et skattefradrag, så de også kan få bredbånd,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

Ud fra Dansk Folkepartis beregninger vil fradragsordningen resultere i 50.000 tilslutninger af husstande på årsbasis.

En typiske tilslutning af eksempelvis fiber-bredbånd koster i dag langt over 5.000 kroner i landdistrikterne, fordi boligerne ligger langt fra de centraler, som giver adgang til internettet.

»Den udgift kan for nogle familier være svær at løfte, og det kan resultere i, at landområderne bliver hægtet af den digitale vogn,« forklarer Dennis Flydtkjær til Version2.

Dansk Folkepartis forslag kommer i kølvandet på et lignende forslag fra TDC, som vil øremærke nogle af de samme penge fra 800 MHz-auktionen til en fond, som borgerne i yderdistrikterne så kan søge penge fra.

Læs også: TDC vil have staten til at kaste penge i hurtigt internet til Udkantsdanmark

En god investering

Pengene til 'håndværkerfradraget for internet' skal ifølge Dansk Folkeparti hentes fra statens 800 MHz-auktion for mobilt bredbånd, som løb af stablen hen over sommeren 2012.

Fra den auktion, som foregår mellem staten og telebranchen om brug af frekvenser, ligger der stadig over 600 millioner kroner, som regeringen indtil videre har smidt i statskassen.

Læs også: S-ordfører til TDC: Glem alt om statsstøttet udkants-bredbånd

Penge, som Dennis Flydtkjær mener, regeringen i stedet skal investere.

»Jeg siger ikke, staten skal sende alle pengene ud i omløb. Men jeg synes, at det ville være en rigtig god investering at bruge nogle af de her bredbåndspenge på at hjælpe borgerne i yderområderne. Det gavner alle i sidste ende,« siger Dennis Flydtkjær til Version2.

I forslaget henviser Dansk Folkeparti blandt andet til, at internetdrevne virksomheder i stigende grad bidrager med store summer penge til Danmarks samlede BNP. Og hvis man skal lokke de internet-virksomheder til andre steder end byerne, skal der handles nu, mener Dansk Folkeparti.

Uundværligt for de her borgere

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der kæmper for bedre vilkår for borgere og virksomheder i landområderne, bakker man op om Dansk Folkepartis forslag.

Formand Steffen Damsgaard har længe savnet politisk initiativ på området for udbredelsen af bredbånd til de borgere, som ikke bor i byerne.

»Jeg er glad for, politikerne endelig er kommet op af stolen i diskussionen om at bringe hurtig og stabil bredbånd ud til hele Danmark, og ikke bare afgrænsende dele af landet. Derfor håber jeg, folketingspolitikerne på begge sider vil bakke op om en ordning lig den, Dansk Folkeparti her fremlægger,« fortæller Steffen Damsgaard til Version2.

Læs også: Nordjysk landsby har verdens hurtigste bredbånd: Sådan ændrer 1 gigabit hverdagen

Og han følger op:

»Efterhånden som kontakten til eksempelvis kommunen bliver gjort digital, så vil et skattefradrag være en uundværlig investering. Ikke bare for de her borgere, men også for samfundet,« forklarer Steffen Damsgaard over for Version2.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den socialdemoktratiske minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Læs også: I morgen er det slut: Her er listen over tvungen, digital selvbetjening

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Rasmussen

Det er da et spændende forslag, der tvinger politikerne til at tænke anderledes. Som borger i det såkaldte "Udkantsdanmark", som efterhånden dækker alt vest for Valby Bakke så har jeg kun latter til overs for alle idéerne om at alle borgere i Danmark skal have hurtigt internet, mobilnet, m.m. (Hjemme hos os har vi knap nok 1G mobiltelefoni!)

I forlængelse af ovenstående, så burde man også give virksomhederne et incitament til at etablere sig udenfor de store byer (f.eks. med skatterabatter, fordelagtige aftaler med kommunerne, o.l.) i stedet for hele tiden at fokusere på at udvide Køge Bugt Motorvejen o.a.. Udover at det ville være billigere end at bygge motorveje, ville det også give store samfundsmæssige gevinster.

  • 3
  • 0
Jens Jönsson

Få et skattefradrag på op til 15.000 kroner til at lægge bredbånd ind i huset, hvis du og dine familie bor i et yderområde med dårlig internetdækning.

Det er jo baseret på at bredbånd lægges ind som kabel. Hvad hvis nogen kan levere forbindelsen trådløst ? Gælder fradraget så også ?

Jeg synes politikerne mangler at definere helt nøjagtigt, hvad de mener der minimum skal leveres af hastighed op/ned på bredbåndsforbindelsen, før man kan sige at behovet er opfyldt.
Er det 10/10 Mbit/s ? Er det 20/10 Mbit/s er det 100/100 Mbit/s. Det er klart at hvis de mener at det skal være 100/100 Mbit/s, så snakker vi udelukkende fiber og så er det nedgravning...

  • 3
  • 2
Jacob Hansen

I Aarhus er det mig komplet umuligt at få noget seriøst internet udover TDCs ADSL.

Men i Bøvlingballebro (øst) skal man åbenbart have gigabit netværk, delvist på statens regning. Hvad med at bruge pengene dér, hvor flest mennesker får mest ud af dem? ;)

  • 6
  • 0
Johannes Aagaard

Dette tiltag skal naturligvis være ledsaget af eksempelvis gode transportforbindelser, der faktisk understøtter mobiliteten for dem, der er bosat i udkantskommunerne. Eksempelvis planlægger man i f.t. London at benyttet jernbanenettets linier til den nødvendige kabling til borgernes netadgang, og man udvider antallet af højhastighedstog, så at den lave transporttid gør det mere attraktiv at bo der, hvor der er lidt højere til himlen, men hvor man gerne samtidig vil beholde sig arbejde uden at klumpe sig sammen i storbyer.

  • 0
  • 0
Jesper S. Møller

Når folk vælger at bosætte sig på Larstynstedsmark, er de også nødt til at leve med konsekvenserne

Der mangler helt klart en debat og vision i Danmark for hvordan by- og landområder kan udvikles på en fornuftig og rentabel måde, for hvor stor f.eks. de kommunale udligninger skal blive, og hvor meget fællesskabet skal understøtte (hjemmehjælp i sommerhusområder???) -- men derfor kan man stadig vælge at formulere sig lidt mere respektfuldt.

  • 7
  • 0
Henrik Nielsen

Ideen er fin, selvfølgelig skal man kunne have bredbånd overalt. det kunne gå hen og blive en god forretning, Der er jo allerede gode stabile forbindelser mange steder langs kyster og på øver ikke mindst med teknologier som Net-1 https://www.net-1.dk/privat/hvorfor-vaelge-net-1/

Danmark er jo meget andet end københavn og til f.eks selvbetjening og hjemmearbejde på kontor-niveau er 1-2 MB tilstrækkeligt langt hen ad vejen - i hvert fald til en begyndelse. At Net-1 så pynter rigtigt flot på CO2 regnskabet med få antenner og 60km rækkevidde er en sidegevinst som også er fradraget værd. Man må begynde et sted så udvikling overalt fremme. Danmark er meget mere end København og Århus

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Man bygger ikke huse i dag uden, at de har elektricitet, vand og kloakering. Og det er formentlig ulovligt at sælge huse til beboelse, uden at disse ting er etableret. Er tiden ikke til, at det samme bør gælde for Internetforbindelse? Hvis staten forventer, at alle folk har en, så må de også sikre dette.

I samme omgang kunne medielicensen opkræves over skatten. Argumenterne for, at ikke alle bruger Internet, og derfor ikke alle skal betale, holder ikke, når der er forventning fra stat, region og kommune om, at det har man. Og argumentet om, at kun brugerne skal betale, er lidt af et skråplan: Så burde kun brugere af sportshaller, broer, motorveje, cykelstier, biblioteker, skoler, teatre, osv. betale for opførsel og drift af disse. Ultraliberalister vil sikkert synes, at alt dette ville være en fantastisk ide, men de glemmer, at det koster en formue i administration og kontrol at lave brugerbetaling, og hvis der er tale om tjenester, som staten gerne ser folk bruge (såsom helbredscheck og indlæring), så er det decideret skadeligt at kræve brugerbetaling. Og det samme gælder medielicens: Hvis staten gerne ser alle bruge Internettet, så skal der ikke lægges særskilte afgifter på denne brug.

  • 11
  • 1
Svante Jørgensen

Det er ikke kun "udkantsdanmark" der mangler hurtigt internet. Det er et symptom på et gennemgående problem med den måde vi har valgt at udbrede telefoni og nu internet til danskerne. Problemet er at der på intet tidspunkt har været meningsfuld konkurrence på trådet telefoni og internet. Kobbernettet startede som et statsejet net der i 1996 blev solgt til TDC (den gang TeleDanmark).

Selv den daværende finansminister erkender at det var en stor fejl.
Lykketoft: Salget af TDC's kobbernet var en fejl

Siden da har TDC kun styrket sit monopol ved bid for bid at snige sig uden om deres pligt til at dække udkantsområder og sælge adgang til kobbernettet til deres konkurrenter til konkurrencedygtige priser. Læg oven i dette at TDC har købt stort ind af fibernet i Danmark uden at tilbyde det til forbrugerne i frygt for at tabe ADSL-kunder, og det tegner virkeligheden som den er i dag med TDC som de facto monopol på trådet internet. Et monopol de udnytter til groft at malke de danske forbrugere.
Sådan er det gået TDC's køb af Dongs fibernet

Hvorfor har vi stadig primært langsom ADSL eller dårligere i Danmark? TDCs monopol.

Hvad skal brydes for at vi kan få hurtigere internet i Danmark? TDCs monopol.

De eneste to løsningsmodeller jeg ser er:

  1. Tving TDC til at skille deres forretning ad i infrastruktur og salg til kunder. Tving dem samtidig til at sælge adgang til infrastrukturen til samme pris til konkurrenterne som de sælger til dem selv.

  2. Bid i det sure æble og erkend at privatiseringen af landsdækkende trådet internet infrastruktur var en fejl. Opkøb fibernettet i et 100% statsejet non-profit selskab og sælg adgang på lige fod til alle private internetudbydere der så kan konkurrere på salg til private forbrugere.

  • 10
  • 0
Morten Fordsmand

Er måske lidt svært at definere i denne sammenhæng, med mindre man gør op med det rent geografiske, og i stedet kigger kvaliteten af den eksisterende forbindelse.
Med en maksimal hastighed på mit kobber på 6 Mb, og elendig mobildækning tilhører jeg vel også det digitale udkantsdanmark?

(ps. jeg bor et sted nord for KBH)

  • 1
  • 0
Svante Jørgensen

1b) Sørg for at hvert fysisk net (telefon-kobber, kabel-tv og fiber) skilles ud i selvstændige, konkurrerende selvskaber, så der også den vej kommer konkurrence på net-prisen.

Fair forslag der bør overvejes. Jeg mener dog at de sidste ~15 år viser at mere end et net per område ikke kan betale sig. Hvis det kunne give nogen meningsfyldt konkurrence så ville vi have set successfulde konkurrenter til TDCs net for længe siden.

Yderligere er en masse små monopoler ikke bedre end et stort monopol, nok snarre tvært imod. De forskellige trafikselskaber der driver den offentlige transport her i Danmark er et meget godt eksempel på dette, hvor resultatet er kaos, senest set i forbindelse med Rejsekortet, og priser der slet ikke giver mening bare fordi en rejse krydser grænsen til et andet trafikselskab eller ej.

  • 1
  • 0
Jens Jönsson

Så længe man bor et sted, kun dækket af kobberkabler til telefoni (altså, ingen mulighed for kabel-TV net eller fibernet), så bor man reelt i IT udkants Danmark, når man bor mere end 2-3 km fra centralen.
Nogle steder enddog endnu kortere fra centralen, da kabler kan være medtaget af alder, fugt, overgravning, tåbelig kabelføring (ikke fugleflugtlinie) osv.
Så geografisk placering er i den sammenhæng irrelevant. Det kan ligeså godt være midt inde i en større by....

Når jeg ikke samtidigt angiver adgang til mobilt bredbånd, så er det fordi du aldrig er garanteret 100% fuld styrke på signalet (eller med andre ord garanteret dækning).
Selv med adgang til 3G/LTE kan dækningen godt være dårlig, da huse, træer osv. kan dæmpe signalet kraftigt nok til at kvaliteten af forbindelsen varierer fra brugbar til uduelig....

  • 7
  • 0
Erik Jensen

Men nogle af os her på landet er gode til at danne foreninger.
Derfor fik vi fiber. El selskabet ville i første omgang ikke da de skulle ligge nye kabler ned, men bredbåndsforeningen lave masser af arbejde i at overtale firmaerne("når nu kommunen laver denne nye cykelsti mellem byerne kan i jo lige så godt putte ledninger ned samtidig") og samt sikre høj nok tilslutning blandt borgerne.

Jeg er sikker på at hvis et par boligforeninger eller lignende i Aarhus gik sammen, kunne de såmænd nok få lagt fiber ind til husene og cat 5e til lejlighederne.

  • 5
  • 0
Christian P. Broe Petersen

Jeg vil da gerne have 15.000 i tilskud. Så kan jeg få lagt fiber ind i sommerhuset og betale for det et par år (for oprettelse er jo gratis hos sydenergi).

Jeg har kammerater der overvejer at flytte fra KBH til jylland, for at få fiberforbindelser, så jeg forstår ikke altid helt det der med os stakkelsudkantsdanskere med vores 60/60 forbindelser. Men stadig - send gerne flere skattepenge retur til os :-)

  • 1
  • 5
Jens Jönsson
  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Det koster næppe 500 kroner per meter at køre en motorsav igennem landevejen: http://www.teliasonera.com/en/innovation/access-is-king/2011/4/new-micro...


Micro-trenching ødelægger f.eks. asfalten. Tror ikke danske kommuner er så glade for den metode.
Der "skæres" en 2-5 centimer bredt og 30 cm dyb rende i asfalten. Heri
smide så et specielt plastic rør med mindre rør inden i til fiberen, hvorefter det dækkes igen.
Ulempen er at asfalten brydes og vi kender alle til de steder asfalten, som er lappet. Det bliver aldrig rigtigt godt igen.

  • 2
  • 0
Baldur Norddahl

Tror ikke danske kommuner er så glade for den metode.

Det er ligemeget. De kan ikke sige nej. Det er desuden ikke værre end alternativet, som er at grave 50 cm bredt og bagefter lappe hullet med asfalt.

Eftersom at denne debat er omkring udkantsdanmark og kunder uden for byerne, så må man gå ud fra at en del af fiberen simpelthen kan pløjes ned. Det er endnu billigere og kræver ingen reetablering.

  • 1
  • 0
Jacob Hansen

@Gert Madsen
Mener du, at studerende i Aarhus, som har de laveste indkomster og samtidig har brug for at bo tæt ved studiet, fordi de ikke har råd til biler, og dermed har ret store huslejer i forhold til indkomsten, ikke bør have tilskud til at få fibernet, selv om de har mest behov for det ifm studiet? Og samtidig skal folk på landet, som bor billigt, har masser af plads, har råd til bil mv, have statstilskud for at hjælpe dem på fibernettet?

Giver det mening at bruge mio. af kroner på at rulle fiber ud i masser af kilometer for at nå 10 huse i en flække et sted, hvor man for samme penge kunne have rullet en enkelt kilometer fiber ud, og have nået et antal tusind boliger i byen? Ja det er dyrere at rulle fiber ud i byen pga opgravningsomkostningerne, men omkostningerne per bolig eller per borger er langt lavere.

Men ja, lad os bruge pengene på de 10 huse på knolden. Hvem ved? Måske bor den nye Einstein derude... Og så må de tusindvis af studerende i Aarhus så leve med ADSL. Det ville jo være synd for Einstein på Bjerget ;)

  • 1
  • 0
Michael Nielsen

@Jacob Hansen

Husk at de 10 husstande som du mener skal ignoreres, ikke har andre alternativer END fiber net.. Her hvor jeg boede kunne jeg knapt få et 3 router til at virke ved at hænge det i midten af vinduet på første sal (og med virker snakker vi 36-300kbit/s) - hvorfor jeg brugte skyline mens de virkede. ADSL - well TDC påstod de kunne levere, indtil de foretog målinger, og konstanterede jeg ville være heldig at få 256kbit/sec.

I det mindste kan de studerende som du vil havde fiber skal rulles ud til, få ADSL, og sandsynligvis et par megabits...

Derudover skal du også forstå at de 10 hustande på landet, ikke bare sådan fik fiber, de fleste har dannet foreninger, og kontaktet divs udbydere af fiber, som en gruppe, hvorved udbyderen har set en større tilslutning, og derved en forretnings grundlag - kravet for at de kommer er ofte over 50% der forudbestiller fiber i et område..

Mens mange i byen sidder sure og tvære over at de ikke også har fået fiber, men har ikke gidet udføre benarbejdet.

Desuden på landet er det virkeligt billigt at ligge fiber, i forhold til byen, altså skal man som regel bare grave lidt i en grøft for at ligge fiberen, og der er nogle få steder hvor man lige skyder under en vej, eller anden spærring.

Mens i byen skal man først grave fortorv op, grave ind til husene, igennem beton, og andre blokeringer, og når man så er færdige skal man fixe fortovet, og det beton man har gravet op, og prisen er meget dyrere end på landet... Dertil skal man så huske at hvis ikke mange i området har skrevet under på at de vil havde produktet, kan det godt være der er 1000'er af hustande, men hvis kun 1 eller 2 vil havde fiber, og resten er tilfredse, eller vil ikke flytte fra adsl, så er der spildt langt flere penge end at grave til 10 hustande på landet, hvor alle vil havde fiber, mens man reelt ingen kunder har fået.

Mange folk vil ikke skifte fra deres you-see, og tdc adsl, fordi - det virker jo! og så er debatten ikke længere...

På landet har folk som ofte ikke adgang til adsl der virker, er stabil, eller kan få bare en minimal båndbredde. Så kunde grundlaget her ude er tilstede, med meget lidt konkurrence.

I byerne har man som regel mindst, 3G, 4G, og ADSL i mindst nogle megabit/sec, som mange er tilfredse med.

  • 0
  • 1
Mogens Ritsholm

Svante, du har helt ret i, at problemet er mere fundamentalt.

Man kan på en måde sige, at den gældende politik gør det lettest muligt at blive teleudbyder. Du kan sådan set starte i morgen, og så søge om lov til at grave hvor du vil. Private og offentlige lodsejere skal principielt give dig lov uden hensyn til fornuften i dit projekt med hensyn til dækning. Du skal ikke tage nogle offentligretlige hensyn i dine planer. Alle regler retter sig mod samtrafik og brugervilkår - og ikke overordnede samfundshensyn.

Og for mobil er der meget ringe dækningskrav. For så kunne man få mere ind til staten for licenserne.

Så det er en naturlig tanke, at man skal hjælpe dem, der bliver skadet ved denne politik.

Men hvem er det så mere præcist? Hvordan skal de hjælpes? Hvilke teknologier skal bruges? Skal det være langsigtede løsninger, der også kan anvendes om 10 år? Hvilke udbydere skal nyde godt af støtten? osv.

Det går simpelthen ikke, hvis man tænker bare en smule over det.

Man kan kun støtte eller omfordele, når man i øvrigt har indrettet politikken med henblik på dækning. Det indebærer blandt andet et kommunalt planlægnings- og kortlægningsansvar, strukturel udskillelse af akcesnet fra televirksomhederne, mulighed for krav om dækning og samordning ved gravetilladelser, større dækningskrav ved mobillicenser, krav om åbne net, forkabling ved nybyggeri og udstykning osv.

Først når disse instrumenter er anvendt, giver det mening at diskutere støtteordninger for en restgruppe. For først da, er der en klangbund.

Se til Sverige, som i 10 år gradvist har skudt sig ind på en samlet politik som nævnt.

Du har dog uret i en ting.

For det betyder ikke noget, at staten har solgt sig ud af sektoren. Staten ville opføre sig som enhver anden ejer inden for reglerne og den udstukne politik.

For man kan selvfølgelig ikke drive politik gennem et ejerskab i en liberaliseret sektor.

  • 0
  • 0
Nils Bøjden

Jeg vil da gerne have 15.000 i tilskud.

@Christian

Du har vist ikke læst artiklen.

For det første er der den kæmpeforskel mellem tilskud og fradrag, at der kræver at du ved et fradrag betaler selv og ved et tilskud sender staten penge.

Et fradrag vil måske/måske ikke koste staten penge, et tilskud vil altid koste staten penge.

Et fradrag på 15.000 giver formodentlig højest et afslag (inklusiv topskat) på 9.000, men det er stadigvæk ikke sikkert at staten rent faktisk ville have fået glæde og indtægt af disse penge, da du som forbruger kunne have valgt at oprette pensionsopsparinger for de 15.000 i stedet for og derved stadigvæk have undgået beskatning.

Et fradrag tilskynder dig til at arbejde mere da du får et skattenedslag på nogle penge, et tilskud tilskynder dig til at arbejde mindre.

Så et fradrag skal udelukkende ses som et incitament til at forbedre infrastrukturen og samtidigt skabe arbejdspladser. Om staten vil tabe penge på dette fradrag er derimod højest usikkert.

  • 1
  • 0
Peter Hellwing

Kan se at nogle har skrevet om priserne for at grave i storbyer, skal vi ikke lige vende os ud mod den virkelige verden?, en af mine lokale elektrikere siger at han betaler kr. 50,- pr. meter når han skal have gravet noget i jorden, (hvis der skal reetableres fliser koster det kr. 100,- oven i).

nu har jeg så set mit lokale elselskab lave fiber uden for byen, de graver ikke, de pløjer. det er helt vildt så langt de kan nå på en dag, det må være endnu billigere

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Kan se at nogle har skrevet om priserne for at grave i storbyer, skal vi ikke lige vende os ud mod den virkelige verden?, en af mine lokale elektrikere siger at han betaler kr. 50,- pr. meter når han skal have gravet noget i jorden, (hvis der skal reetableres fliser koster det kr. 100,- oven i).


Nu kommer det jo helt an på hvordan det skal ske. At grave et elkabel ned er ikke helt det samme som fiberrør. Derudover er der også afstanden.
Men kr. 50,- eller kr. 100,- pr. meter. Det må være underbetalte polakker eller noget i den stil. Du skal ikke bilde mig ind at der er nogen i dagens Danmark der gider at arbejde til den pris. Du kan jo ikke engang starte bilen og sætte den i gear, før det beløb er opbrugt...

nu har jeg så set mit lokale elselskab lave fiber uden for byen, de graver ikke, de pløjer. det er helt vildt så langt de kan nå på en dag, det må være endnu billigere


Ja, fin måde at gøre det på, og billig. Men man skal være temmelig sikker på at der ikke lige er en telefonledning, vandrør, kloakrør eller andet i vejen for ploven. Så går det galt....

  • 0
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeres diskussion om nedpløjning af kabler minder mig om en historie, der siger noget om, hvad der kan ske, når man indfører statsstøtte på et område.

Nedpløjning af telekabler startede i Danmark ca. 1970, da man skulle anlægge et landsdækkende overordnet net med koaksialkabler. Nogle store maskiner blev indkøbt til formålet.

Man havde regnet med mange omkostninger til reetablering af drænrør, der ifølge kommunale tegninger var anlagt under tidligere støtteordninger til dræning.

Men det gik meget bedre end ventet. For i virkeligheden var der kun en tredjedel af de drænrør, der havde modtaget offentlig støtte.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

selv om de har mest behov for det ifm studiet?

Det er så en påstand: Studerende = mest behov !
Og de har absolut ikke andre muligheder end at få fiber i privaten, eller hvad ?

Nu er det dig, der mener at der skal statstilskud til, der hvor man rammer flest folk for pengene.
Jeg gør bare opmærksom på at det så også er der hvor behovet for tilskud er mindst. Det er jo ikke alle der bor i Århus, som er studerende på SU.

Jeg prøvede faktisk at løfte det til et mere generelt niveau:
Skal man virkeligt give tilskud, der hvor der burde være grundlag for at folk kan klare sig selv ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere