Siden maj 2018 har det været lovligt for butiksejere at dele overvågningsbilleder med hinanden i et internt it-system, som i øjeblikket afventer godkendelse fra Datatilsynet.
Men hos Dansk Folkeparti vil man gå skridtet videre, og derfor 1. behandler Folketinget i dag et forslag om at gøre det lovligt for butiksejere at dele overvågningsbillederne på sociale medier. Og det får advokat Catrine Søndergaard Byrne til at råbe vagt i gevær.
»Vi er helt ude på et skråplan i min juridiske verden. Jeg kan slet ikke få det til at passe ind i vores retsstat og vores demokrati,« siger hun til Version2 og kalder forslaget »helt hen i vejret«.
Catrine Søndergaard Byrne, der også er medstifter af tænketanken Dataethics, sammenligner delingen af overvågningsvideoer med at dømme borgere uden for domstolene. Og hun advarer mod at gøre butiksejere til »udøvende og dømmende magt«.
»Retten til at offentliggøre billeder af mennesker i kontekst af, at de har begået noget kriminelt, er en voldsom magt at give borgeren og kan have en kæmpe skade på det menneske, der bliver hængt ud i en offentlig gabestok,« siger hun.
»Du kan ikke fjerne et billede, når det først er offentliggjort på eksempelvis de sociale medier. Er du anklaget forkert, vil den digitale markering altid være der. Hvis du dømmes for en forbrydelse, vil den digitale markering altid være der, selvom du har udstået din straf. Internettet glemmer aldrig.«
DF: Politiet er for sløve
Hos Dansk Folkeparti understreger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, at det kun skal være tilladt for butiksejere at dele billeder af formodede tyve, når der er tale om 'større beløb', uden at man dog har lagt sig fast på en grænse.
Han mener, at politiet i dag er for sløve til at komme ud af starthullerne i forbindelse med butikstyverier.
»I dag er det op til politiet at lægge billeder ud, men de er simpelthen ikke gode nok til at gøre det hurtigt og effektivt, og der kan desværre gå alt for lang tid. Derfor skal butiksejere kunne lægge billeder ud på sociale medier i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl,« siger Hans Kristian Skibby (DF) til Version2.
»Man kan diskutere retssikkerhed og balancegang, men som reglerne er nu, mener jeg, at butiksejerne ikke har ret mange rettigheder.«
I erhvervslivets lejr er der dog skepsis at spore i forhold til forslaget fra Dansk Folkeparti.
Henrik L. Sedenmark er chefkonsulent i Dansk Erhverv, og han mener ligesom Catrine Søndergaard Byrne, at DF-forslaget rammer ved siden af skiven.
»Jeg er meget forbeholden over for, at butiksejere kan lægge overvågningsbilleder ud på Facebook, for så giver man lov til en offentlig gabestok, der grænser til en form for selvtægt. Jeg synes ikke, at det er det rigtige at hænge folk ud på de sociale medier. Det er politiet, der skal opklare forbrydelser, som det er domstolene, der skal dømme.«
Seddel i Meny
I august skrev Version2 om Meny-købmanden Brian Rosenstands, der ved indgangen til sin butik i Valby havde hængt en seddel op, hvor der stod, at kunderne gav samtykke til, at videoer af dem kunne deles på Facebook, så snart de gik ind i butikken.
En advokat med speciale i persondataret og GDPR sagde dengang, at sedlen var i strid med persondataloven, hvilket købmanden var klar over, men udtalte til B.T. at han bevidst lagde billederne ud for »at provokere«.
»Jeg er den uartige dreng i klassen. Jeg gør noget, man ikke må, men jeg kan bare se, at der bliver lyttet mere til det,« lød det dengang fra købmanden, der erkendte, at der er tale om selvtægt.
Sedlen hang i butikkens vindue i mindst et år, men blev taget ned efter en henvendelse fra Version2.
