DF ønsker mere kamera-overvågning med ansigtsgenkendelse

16. juni 2015 kl. 15:4631
Som led i et større politi-udspil, der afsætter fem milliarder over de næste fire år, vil DF øge antallet af offentlige overvågningskameraer i de store byer, der skal kunne genkende ansigter fra et centralt register.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I et politisk udspil fra Dansk Folkeparti (DF) i valgkampens allersidste dage ønsker partiet at styrke politiet med fem milliarder over de næste fire år. Det skal blandt andet gå til at få 2.000 flere betjente på gaden og en udbygning af storbyernes kamera-overvågning.

Det skriver flere medier, herunder Metroxpress.

Samtidig mener partiet, at politiet bør have lovt til at bruge software, der er i stand til identificere ansigter på overvågningsbillederne, ved at matche dem med et centralt register. Med reference til skyderierne i København tidligere på året påpeger retsordfører Peter Skaarup, at ansigtsgenkendende kameraer er et vigtigt værktøj i terrorbekæmpelsen.

»Sådanne kameraer vil gøre det nemmere for politiet at fange forbrydere og terrorister. Vi ved fra terrorangrebet i foråret, at det var et kamera fra et busselskab, der skaffede politiet billeder. Når Storbritannien har erfaringer med ansigtsgenkendelse, hvor de tjekker kamerabilleder op mod kriminalregisteret, så kan vi også,« siger han til Metroxpress.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DF ønsker især at optrappe indsatsen på centrale gader og pladser i landets fire største byer, ligsom det er partiets ønske at samle de eksisterende omkring 500.000 private overvågningskameraer i et centralt register.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen støtter op om idéen og oplyser i øvrigt, at det ønskede centralregister allerede er undervejs. Ifølge det nye forslag skal kameraerne oven i købet kunne tilgås fra alarmcentralerne rundt om i landet, lyder det i Metroxpress.

»Det her vil gøre, at borgere vil få en konstant følelse af, at de bliver overvåget. De ved jo ikke, hvornår politifolk følger med. Og jeg vil i den grad sætte spørgsmålstegn ved, hvor effektivt det er,« siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til avisen.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
17. juni 2015 kl. 12:28

Gad vide om det så bliver ulovligt at gå med full face motorcykelhjelm i det offentlige rum...

28
17. juni 2015 kl. 12:47

Der er jo allerede maskeforbud, så vidt jeg ved. Ellers kan der i hvert fald hurtigt blive det, hvis DFs forslag skal kunne bruges til noget overhovedet.

8
17. juni 2015 kl. 10:54

"Samtidig mener partiet, at politiet bør have lov til at bruge software, der er i stand til identificere ansigter på overvågningsbillederne, ved at matche dem med et centralt register".

Det omtales, så vidt jeg kan se, ikke, hvad dette register skal dække?

Efter min mening er risikoen for misbrug af sådan overvågning, koblet med sådanne registre, alt for stor. Den dag vi har fået en lidt for totalitært tænkende person ved magten (og det tror jeg ikke på, at Danmark er immun overfor), er det alt for risikabelt med sådanne totalovervågningsforanstaltninger.

I det tilfælde, at der kunne blive brug for folkeligt oprør mod en diktator, vil det så ikke være fuldstændigt umuliggjort?

Eller i det tilfælde lidt for magtglade personer, med forbindelserne i orden, får lyst til at holde øje med politiske modstanderes færden, hvad er der så tilbage af demokratiet?

Og hvor lille en forseelse skal berettige, at man havner i dette centrale register (hvis det altså er ment som et forbryderregister)? Cykeltyveri? Butikstyveri? Bøder for trafikforseelser? Medlemskab af bestemte politiske partier?

Lovovertrædelser er irriterende og belastende for samfundet, men så nidkær ordenshåndhævelse, som der her er lagt op til, er ikke risikoen værd. Risikoen er, at vi ender i et totalitært og totalovervåget samfund. Bye Bye demokrati.

11
17. juni 2015 kl. 11:14

Lovovertrædelser er irriterende og belastende for samfundet, men så nidkær ordenshåndhævelse, som der her er lagt op til, er ikke risikoen værd. Risikoen er, at vi ender i et totalitært og totalovervåget samfund. Bye Bye demokrati.

Man kunne jo også vælge at prioritere anderledes - f.eks. ved at der kom flere helt almindelige panserbasser på gader og stræder, som var til for borgerne, ikke imod borgerne.

Men lige nu går alting den anden vej, ud fra en djØFsk tankegang om mere centralisering: Politi væk fra gaderne og ind og lure bag en skærm. Personale væk fra plejehjem, ind med fjernovervågede robotter. Personale væk fra tog og metro, mod der bygges en kæmpe fjernstyringscentral. Etc, etc.

Det virker som om disse centraliseringsfascister fra ministeriet for sandhed gør alt hvad de kan for at alt deres arbejde skal kunne klares fra en skrivebordsstol.

10
17. juni 2015 kl. 11:11

I det tilfælde, at der kunne blive brug for folkeligt oprør mod en diktator, vil det så ikke være fuldstændigt umuliggjort?</p>
<p>Eller i det tilfælde lidt for magtglade personer, med forbindelserne i orden, får lyst til at holde øje med politiske modstanderes færden, hvad er der så tilbage af demokratiet?

Jeg kan godt følge din tankegang Anne-Marie, men det verden lever du allerede i - og har gjort det i flere år. Demokratiet er ikke død af den grund.

I storbyerne kan politiet med en dommerkendelse i hånden følge din færden udelukkende ved at se, hvilke mobilmaster din telefon kobler sig på. I de store byer er hver celleradius ned til 100-200 meter, og det er muligt at følge din færden næsten fra bolig blok til boligblok. I nærmeste fremtid vil cellerne blive endnu mindre i mange større byer.

13
17. juni 2015 kl. 11:33

Johnny Olesen:

Jeg er OGSÅ betænkelig ved den udvikling, du beskriver som allerede indtrådt. Men jeg klamrer mig til tanken om, at man da i hvert fald kan lade mobilen og betalingskortet blive hjemme - indtil videre.

Nu vil stærke kræfter jo til at afskaffe kontanter også.

Jeg synes, vi er inde på en meget farlig vej, og vi er nødt til at stritte imod, i det omfang det stadig kan lade sig gøre.

Var det ikke netop karakteristisk for Panoptikon, at fangevogterne befandt sig på lang afstand af fangerne - i et ophøjet tårn?

George Orwells "1984" og Aldous Huxleys "Fagre ny verden" burde være obligatorisk læsning for skoleelever. Disse bøger var vist øjenåbnere for mange, der ikke selv havde fantasien til at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis man koncentrerer for meget magt et sted.

Og totalovervågning giver nærmest total magt. Magt korrumperer og total magt korrumperer totalt.

12
17. juni 2015 kl. 11:16

Demokratiet er ikke død af den grund.

Demokratiet er i den grad døende, det er kun et spørgsmål om tid hvor længe det kunstige åndedræt kan holde liv i patienten.

Og at legitimere tingene ud fra at man allerede i dag kan gøre hint og dette er i hvert fald et skråplan.

14
17. juni 2015 kl. 11:38

Demokratiet er i den grad døende, det er kun et spørgsmål om tid hvor længe det kunstige åndedræt kan holde liv i patienten.</p>
<p>Og at legitimere tingene ud fra at man allerede i dag kan gøre hint og dette er i hvert fald et skråplan.

Der har jeg en noget anderledes opfattelse. Sålænge vi som samfund sætter rammerne og begrænsningerne, så er overvågningssamfundet ikke et stort problem for demokratiet.

Problemet opstår, når overvågningen ikke længere er under demokratisk kontrol, for så går det som i USA, hvor efterretningstjenesterne har haft frit spil.

I Danmark har vi brug demokratisk kontrol af efterretningstjenesterne, og det har vi faktisk også allerede. Som magtens tre-deling foreskriver, så er det selvfølgelig en landsretsdommer, som sidder som forkvinde.

https://www.tet.dk/om-tilsynet/

17
17. juni 2015 kl. 12:13

Der har jeg en noget anderledes opfattelse. Sålænge vi som samfund sætter rammerne og begrænsningerne, så er overvågningssamfundet ikke et stort problem for demokratiet.

Undskyld jeg siger det, men du er jo naiv, grænsende til det dumme.

Det er jo ikke "os" som samfund der sætter rammerne, de sættes i højere og højere grad af centralmagtens embedsmænd, uden demokratisk kontrol.

Læg f.eks. mærke til at der kommer flere og flere bekendtgørelser som ikke kan ankes!

Og mørklægningsloven er i den grad med til at demontere demokratiet.

Problemet opstår, når overvågningen ikke længere er under demokratisk kontrol, for så går det som i USA, hvor efterretningstjenesterne har haft frit spil.

Og det er præcis det samme vi ser i Danmark, når krigsministeriet giver Center For Cyber Usikkerhed (SFCU) frie hænder, uden offentlig kontrol.

I Danmark har vi brug demokratisk kontrol af efterretningstjenesterne, og det har vi faktisk også allerede.

Øh, nej det har vi faktisk ikke!

Det er tilladt at følge lidt med!

Som magtens tre-deling foreskriver, så er det selvfølgelig en landsretsdommer, som sidder som forkvinde.

Magtens tredeling er en illusion, reelt eksisterer den ikke på den måde vores folkestyre er bygget op - for hvis en regering har flertal, så er den lovgivende og udøvende magt en og samme.

Herudover har vi et meget stort problem i Danmark, nemlig at vi ikke har en forfatningsdomstol.

19
17. juni 2015 kl. 12:25

Undskyld jeg siger det, men du er jo naiv, grænsende til det dumme.</p>
<p>Det er jo ikke "os" som samfund der sætter rammerne, de sættes i højere og højere grad af centralmagtens embedsmænd, uden demokratisk kontrol.</p>
<p>Læg f.eks. mærke til at der kommer flere og flere bekendtgørelser som ikke kan ankes!</p>
<p>Og mørklægningsloven er i den grad med til at demontere demokratiet.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har fulgt debatten omkring 'Center For Cybersikkerhed' særligt nøje, men det er altså TETs opgave at føre kontrol med Center for Cybersikkerhed. Hvis man ikke mener, at TET er den opgave voksen, så gælder det om at påvirke vores politikere, så de kan gøre noget ved sagen. De er trods alt folkets repræsentanter.

Som DAMD sagen tydeligt viste, så er Folketinget klar til at reagere, når der kommer en konkret sag på bordet, hvor det er tydeligt for enhver, at der er et problem.

Jeg er muligvis naiv, men jeg tror faktisk på, at vi kan styre demokratiet i den rigtige retning - og hvis det fejler, så har jeg stor tiltro til, at der blandt vores væbnede styrker findes en tro på demokratiet. (Netop det sidste er udelukkende hvad holder hånden under en sekulær Tyrkisk stat - blot til sammenligning)

25
17. juni 2015 kl. 12:43

Jeg er muligvis naiv, men jeg tror faktisk på, at vi kan styre demokratiet i den rigtige retning - og hvis det fejler, så har jeg stor tiltro til, at der blandt vores væbnede styrker findes en tro på demokratiet.

Jeg vil anbefale dig at finde lidt historiebøger frem og læse om hvad der skete i Tyskland i slutningen af 20'erne og starten af 30'erne.

Det samme vil sagtens kunne ske i dag også, og det er de antidemokratiske kræfter som Anne-Marie taler om, og som vi skal være meget mere på vagt over for end vi er i dag.

Og sammenligningen med Weimar regeringen er ikke helt i skoven, da jeg faktisk ikke mener at vores politikere er deres ansvar voksent og i stand til at læse skriften på væggen.

I den sammenhæng gør det på ingen måde situationen bedre at vores folkevalgte, ved misbrug af mørklægningsloven, afskæres muligheden for aktsindsigt, både fsva. økonomi (DONG) og sikkerhed (FE og PET).

24
17. juni 2015 kl. 12:41

Som DAMD sagen tydeligt viste, så er Folketinget klar til at reagere, når der kommer en konkret sag på bordet, hvor det er tydeligt for enhver, at der er et problem.

Desværre, Johnny, så har du vist heller ikke fulgt med i DAMD.

Den er besluttet slettet, men der ligger stadig kopier rigtigt mange steder. DAMD kan genskabes med et fingerknibs fra privatpraktiserende lægers systemer, og det vil ministeren indtil nu IKKE gribe ind overfor.

Desuden ligger data hos massevis af forskere. Region Syddanmark har meget høfligt skrevet ud til disse og gjort opmærksom på, at nogle data kan være ulovlige. Men vil IKKE - jeg gentager IKKE!!!! kræve dem slettede. Så data ligge fortsat rigtigt mange steder.

https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten

Så for mig at se bekræfter DAMD-sagen lige præcist, at der IKKE er politisk vilje til at styre denne udvikling - det er faktisk en af grundene til, at jeg er blevet ret fanatisk mht. at modarbejde disse databaser, selv om jeg tidligere har været FOR brugen af helbredsdata til forskning. Jeg har mistet troen på, at de primært bruges til befolkningens bedste. Og at jeg også er blevet ret fanatisk med at modarbejde overvågning, fordi der er så mange tegn i sol og måne på, at samfundet bevæger sig i mere centralistisk og mindre demokratisk retning. DONG, TTIP, DAMD, NSA osv. os. osv.

Politikerne opfatter sikkert ikke sig selv som totalitært tænkende. Men for mig at se bevæger de sig mere og mere i den retning, at målet helliget midlet. I mine mest paranoide øjeblikke kan jeg da få den tanke, at blot det at ytre sig negativt om overvågning og databaser måske i sig selv kan gøre en "suspekt", og berettige til, at man havner i den store suppegryde med potentielt samfundsomvæltende individer, der må overvåges?

Nok lidt overdrevet på nuværende tidspunkt - men den margen, man har til at forholde sig kritisk til samfundsudviklingen, bliver mindre og mindre.

31
17. juni 2015 kl. 13:18

Jeg er går selvfølgelig ind for at alle muligheder for at genskabe databasen skal væk, men hvis Ministeren ikke vil gribe ind, så må Folketinget på banen igen. Lidt mediepres og fokus på sagen plejer at hjælpe

Der er vi enige. Men behjertde mennesker i Patientdataforeningen har nu i meget lang tid arbejdet på at få DAMD ned med nakken. Det er stort set umuligt, efter min opfattelse fordi, der er så store økonomiske interesser på spil.

En del af det danske demokrati er desværre deponeret hos medicinalindustrien, som har enorme økonomiske interesser på spil mht. disse data. Og de danske ministre er i fuld gang med at sælge danskerne, med hud, hår og fortrolige data, til udlandet, for det er der RIGTIGT mange penge i.

https://www.investindk.com/~/media/Files/Sheets/Life%20Sciences/Start%20With%20Denmark%202015_Full%20Report.ashx

Efter min mening er det til grin at tro på et fungerende demokrati, hvis magthaverne (til enhver tid siddende) ved stort set alt om alle, inkl. deres helbredsdata, hvor de færdes, og med hvem, og hvor befolkningen (dvs. gruppe 1-sygesikrede - det er kun dem- fattigrøvene, der registreres i diverse sundhedsdatabaser) allerede opfattes som "råstoffer", og ikke som individer med rettigheder til eget privatliv.

Flere ministre har udtalt, at borgerne efter deres opfattelse har BORGERPLIGT til at stille deres privatliv og hebredsdata til rådighed, som betaling for at bruge sundhedsvæsnet.

Det er allerede meget tæt på totalitær tankegang (fra begge sider af det politiske spektrum - NOVO har jo ikke eksisteret forgæves), og der er intet, der tyder på, at det stopper.

DONG, TTIP osv. fuldender bare den foruroligende liste over tiltagende totalitære beslutninger.

15
17. juni 2015 kl. 11:51

I Danmark har vi brug demokratisk kontrol af efterretningstjenesterne, og det har vi faktisk også allerede. Som magtens tre-deling foreskriver, så er det selvfølgelig en landsretsdommer, som sidder som forkvinde

Problemet er jo, at magtfulde instanser arbejder på at afskaffe/begrænse denne kontrol - med forskellige undskyldninger, der bliver mere og mere tynde.

Og den pågældende dommer kan jo lynhurtigt afsættes fra opgaven, hvis de forkerte kommer til magten. Så er der pludseligt frit spil til at misbruge disse systemer på aldeles udemokratisk vis. Tænk, hvis Hitler havde haft adgang til sådanne systemer? Hvor havde vi så været i dag?

Derfor bør vi slet ikke opbygge systemer, der i den grad koncentrerer viden og magt på et meget lille sted. Der er for farligt.

Det offenlige har allerede vist, at det offenlige ikke er opgaven med at beskytte persondata voksen. Se bare DAMD, hvor data ser ud til allerede at være solgt til mange sider, uden samtykke og lovligt grundlag - men udelukkende fordi der er penge i det. Derfor er DAMD næsten umulig at få gjort kål på, for så risikerer man, at det offentlige skal betale meget store beløb i erstatning til de forskere og firmaer, der har betalt i dyre domme for de ulovlige data.

DAMD kan også misbruges politisk.

Disse totalovervågningssystemer KAN og VIL blive misbrugt til at undergrave demokratiet. Udviklingen er i gang drypvis (se f.eks. NSA, hvor det vel er meget tvivlsomt, at de ikke allerede har haft snablen i de danske databaser, helt uden om demokratisk kontrol), og det er blot et spørgsmål om tid, før det vil være næsten umuligt at ombestemme sig og ændre udviklingen. Hvis det punkt ikke allerede er nået. Det må komme an på en prøve.

16
17. juni 2015 kl. 12:11

Problemet er jo, at magtfulde instanser arbejder på at afskaffe/begrænse denne kontrol - med forskellige undskyldninger, der bliver mere og mere tynde.</p>
<p>Og den pågældende dommer kan jo lynhurtigt afsættes fra opgaven, hvis de forkerte kommer til magten. Så er der pludseligt frit spil til at misbruge disse systemer på aldeles udemokratisk vis. Tænk, hvis Hitler havde haft adgang til sådanne systemer? Hvor havde vi så været i dag?

Sagen er, at dagens muligheder for at overvåge ikke er markante bedre end Stasi havde i DDR.

I dag er det blot nemmere, billigere og hurtigere, men effekten af den automatiske overvågning beror stadigvæk på korrekte manuel tolkning af de data efterretningstjenesterne får ind. Det mener jeg i hvert fald.

Pointen med at kontrollen bliver afskaffet eller begrænset er et reel problem, som vi som samfund bør fokusere på. Her spiller de relevante medier en stor rolle, og vi kunne måske godt efterlyse, at andre end Information og Version2 gad beskæftige sig indgående med emnet.

Men tesen med at "hvis de forkerte kommer til magten, så er det pludselig frit spil", den er altså søgt. Hvem er "de forkerte"? Er det venstrefløjen? Er det dansk folkeparti? Hvem er "de"? Og for at "de" kan komme til magten kræver det så ikke, at demokratiets undergang før "de" kommer til magten?

Hvis man ønsker at snyde 'systemet', så er det heldigvis stadigvæk muligt selv i disse skræmmende Orson Wells tider. Man kan slukke mobilen, bruge kontanter og tage skæg og blå briller på.

Og som jeg husker Orson Wells klassikeren '1984' så var det ikke overvågningsteknologien og censuren, der i sidste ende afslørede den forbudte kærlighed, det var en gemen stikker. Overvågningsteknologien kan meget, men det er blot ét værktøj i skuffen for efterretningstjenesten.

21
17. juni 2015 kl. 12:28

Johnny Olesen:

"De forkerte" skal udelukkende forstås som antidemokratiske kræfter. De kan findes både på venstre og højre fløj. Dem kan vi forhåbentligt blive enige om er "forkerte" ?

"Og for at "de" kan komme til magten kræver det så ikke, at demokratiets undergang før "de" kommer til magten".

Nej, antidemokratiske kræfter kan godt komme til magten på demokratisk vis - de kan så efterfølgende afskaffe den demokratiske kontrol.

De kan også komme til magten ved et kup.

Efter min menng er selve denne opbygning af stærkt centraliserede og alvidende systemer simpelthen antidemokratisk i selve sin grundtanke. Stærkt centraliseret magt og viden om borgerne er efter min mening dårligt foreneligt med demokrati på længere sigt - fordi magt uvægerligt korrumperer.

23
17. juni 2015 kl. 12:34

Efter min menng er selve denne opbygning af stærkt centraliserede og alvidende systemer simpelthen antidemokratisk i selve sin grundtanke. Stærkt centraliseret magt og viden om borgerne er efter min mening dårligt foreneligt med demokrati på længere sigt - fordi magt uvægerligt korrumperer.

Magt gør folk korrupte, hvis der ikke er kontrol med dem, der udøver magten.

At efterretningstjenesterne får udvidede beføjelser er altså ikke i sig selv et demokratisk problem, hvis vi som samfund formår at kontrollere dem.

Problemet, med kontrol af en hemmelig tjeneste, er, hvordan vi sikre at kontrollen er effektiv, transparent og kan vi stole på de mennesker der skal kontrollere - for hvem kontrollere, dem der skal kontrollere osv.

Det er en meget gammel diskussion, og det er i bund og grund en meget vigtigere diskussion, end om vi skal have kameraer op i alle landets byer eller ej.

26
17. juni 2015 kl. 12:45

Problemet, med kontrol af en hemmelig tjeneste, er, hvordan vi sikre at kontrollen er effektiv, transparent og kan vi stole på de mennesker der skal kontrollere - for hvem kontrollere, dem der skal kontrollere osv.

Hvad er så din løsning på¨dette? Min pointe er, at det meget vanskeligt kan lade sig gøre, og at vi derfor skal passe meget på, at vi ikke opbygger kæmpe systemer, der gør det alt for let at undertrykke befolkningen, hvis en regering, lovligt valgt eller kupbaseret, skulle få lyst til det.

30
17. juni 2015 kl. 13:04

Hvad er så din løsning på¨dette? Min pointe er, at det meget vanskeligt kan lade sig gøre, og at vi derfor skal passe meget på, at vi ikke opbygger kæmpe systemer, der gør det alt for let at undertrykke befolkningen, hvis en regering, lovligt valgt eller kupbaseret, skulle få lyst til det.

Ja, det er vanskeligt, men det skal gøres. Jeg har ikke de vise sten, da problematikken på ingen måde er af nyere dato. I min verden er det dog vigtigt, at efterretningstjenesterne er underlagt kontrol.

I TET er det jo sådan set retsvæsnet, som kontrollerer efterretningstjenesterne, og det er ganske fint.

Personligt så jeg dog gerne, at politikerne fik større mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne end de har i dag. Det kræver dog, at der kan findes en måde, hvorpå politikerne kan få informationerne i et fortroligt forum - ligesom i Udenrigspolitisk nævn. Det har Enhedslisten vidst også luftet tanker om et par gange før: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE7686362/Enhedslisten+vil+udvide+kontrollen+med+PET/

7
17. juni 2015 kl. 10:39

Hvis man skal være bare nogenlunde realistisk, så vil ansigtsgenkendelse og flere videokameraer ikke forhindre terror, men det vil lette opklaringsarbejdet. Som præventiv foranstaltning, så er videoovervågning ikke effektiv, men når forbrydelser skal opklares, så vil billeder i høj kvalitet kunne hjælpe politiet.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så må der gerne opsættes overvågningskameraer op i centrum af de store byer. Jeg bor selv i en by, hvor politiet for nogle år siden opsatte permanent videoovervågning op på en del af byens gågade, for at hjælpe med opklaringen af forbrydelser i nattelivet.

Disse kameraer har ikke forhindret vold, men det har hjulpet opklaringsarbejdet for politiet. Kameraerne er også tændt i dagtimerne, men det rører mig ikke, hvis politiet kan se, at jeg har gået på gågaden. Med en dommerkendelse kan de alligevel spore mig rundt i hele byen, fordi min mobiltelefon er tændt og fordi jeg normalt foretager alle betalinger elektronisk.

Vi kommer ikke til at slippe for mere overvågning i fremtiden, og vi burde i stedet for diskutere grænserne for overvågningen, i stedet for at diskutere, om vi i det hele taget bør overvågne.

Jeg vil ikke have et kamera på væggen i stuen medmindre det er mit eget kamera, som staten ikke har adgang til. Men staten må da hjertens gerne opsætte kameraer på alle offentlige pladser, indfaldsveje, tog/metrostationer, skoler, biblioteket, rådhuse osv. hvis det kan hjælpe politiet.

5
16. juni 2015 kl. 17:54

Ansigtsgenkendelse er allerede en realitet udnyttet kommercielt.

F.eks. har kasinoer i årevis haft et internationalt samarbejde til genkendelse af kendte grupper, der systematisk samarbejder for at snyde "banken".

Det afgørende er, at der sættes lovgivningsmæssige rammer for brugen - herunder også politiets anvendelse.

Om man finder mistænktes færden via en fysisk observation, teleobservation, visuel gennemgang af videoer eller en mere automatisk metode må være underordnet.

Det afgørende må være, at ingen af disse redskaber anvendes uden en retskendelse baseret på en værdig mistanke.

Og så skal man ikke være maskinstormer fordi der hele tiden opstår nye muligheder for observation.

Men ingen skal underkastes observation uden en mistanke, der efterprøves ved en dommerkendelse.

Det må være princippet for retssikkerheden - fortsat.

ps. læg mærke til at jeg allerede for længst har forberedt mig med det billede, som jeg anvender bl. a. i disse debatter.

6
17. juni 2015 kl. 00:23

Men ingen skal underkastes observation uden en mistanke, der efterprøves ved en dommerkendelse.

Så er det vist umuligt, at have overvågningskameraer på offentlige steder.

9
17. juni 2015 kl. 10:56

Så er det vist umuligt, at have overvågningskameraer på offentlige steder.

Det er i mine øjne først observation og dermed overvågning, når billederne tolkes og personerne identificeres. Og det skal kræve en dommerkendelse.

Jeg forstår godt det ubehagelige ved, at du findes på videoer rundt omkring. Men så længe ingen ser på det og udpeger dig, er det egentlig ligegyldigt. Og det er vel egentlig ikke være end alle andre spor, som du efterlader for tele og betalingskort osv.

Jeg er egentlig mere bange for, at andre end politiet misbruger det.

3
16. juni 2015 kl. 17:23

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal udtrykke min kæmpe utilfredshed med sådan et idiotisk forslag. Vil du gemme dig/undgå at blive genkendt på kamera, så kan du sagtens det. Os andre 'ofre' må bare finde os i DF's klamme overvågnings-drømme som fjerner den sidste rest af privatliv.

1
16. juni 2015 kl. 16:55

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen støtter op om idéen og oplyser i øvrigt, at det ønskede centralregister allerede er undervejs.

Så løb det koldt ned ad ryggen... Er der nogen, der ved hvad hun mener og har en kilde til det?