Det svenske forsvars hjemmeside ramt af hackerangreb

26. januar 2017 kl. 08:356
Det svenske forsvars hjemmeside ramt af hackerangreb
Illustration: Solar22, BigStock.
Et helt it-system er blevet lukket ned efter at det svenske forsvar i går aftes var udsat for cyberangreb. Forsvaret er indtil videre sparsomme med informationer om angrebet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Sent onsdag aften blev det svenske forsvars it-systemer udsat for et hackerangreb. Det skriver blandt andet Dagens Nyheter.

Angrebet gjorde, at man var nødt til at lukke et helt it-system, der bruges til militære øvelser.

»Normalt kommenterer Forsvaret ikke hændelser, der har at gøre med vores operative kapaciteter. Det kan afsløre, hvilken kapacitet vi har. Men jeg kan bekræfte, at vi har haft en hændelse relateret til det nuværende system. Forsvaret har lukket systemet,« siger pressechef i det svenske forsvar, Philip Simon, til Dagens Nyheter.

Ifølge SVT drejer det sig om systemet Caxcis, der bruges til træningsøvelser og -planlægning, men derudover er det begrænset, hvor meget forsvaret ønsker at udtale sig om sagen. Hverken det præcise tidspunkt for angrebet eller hvem, der kan stå bag, vil Philip Simon ikke udtale sig om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg ønsker ikke at spekulere om noget. Vi kan bare konkludere, at vi har haft en hændelse eller en form for indflydelse på systemet,« siger han til SVT.

Angrebet sker ifølge Dagens Nyheter samtidig med, at det svenske forsvar forbereder militærøvelsen Aurora 17, der angiveligt omfatter 19.000 personer fra Sverige, Danmark, Finland, Estland, Frankrig, Norge, Tyskland og USA.

Om lukningen af øvelsessystemet kommer til at påvirke Aurora 17, vil pressechefen ikke kommentere. Men selvom der angiveligt blot er tale om en uddannelsessystem, siger Philip Simon, at alle indvirkninger på systemet er alvorlige, selvom angrebet i sig selv ikke har indvirkning på det svenske forsvars operative formåen.

»Det er ikke min opfattelse, at det sker meget ofte. Vi har godt styr på vores systemer, selv om dette til tider sker,« siger Philip Simon til SVT.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
26. januar 2017 kl. 18:34

or alle instanser i Danmark anonymt og risikofrit kan henvende sig om brud på It- sikkerheden

hvordan skulle det hjælp borgen, hvis virksomheder gang på gang sløser med sikkerheds , mister kontakt data m.m om bruger hvis disse bruger ikke får at vide hvilken virksomheder det er.

Så længer vi ikke har et databrev direktive som tvinger alle aktøre som har vore data engang om året at sende et brev eller eletronisk redegørelse for hvilken data , hvad det bruges til og hvem det deles med , hjælper det et fedt at infomere om at der igen igen phising forsøge, at stor unavngiven virksomhed er hacket, hvorledelse den enkelt borger er berørt åbenbare sig ikke uden sådan et databrev.

5
26. januar 2017 kl. 16:08

Tak ligeledes for dine kommentarer og forslag Christian Rutrecht, som jeg vil medtage i mit fortsatte arbejde henimod en national dansk løsning, og i overensstemmelse og samarbejde med den kommende EU løsning.

4
26. januar 2017 kl. 14:27

Tak for informationerne.

Det lyder meget interessant, men endnu en gang som du selv påpeger, er de danske myndigheder passive i forhold til cybersikkerhed.

Man kunne med fordel etablere en offentlig civil instans, der er baseret på den model og koncept som Rigspolitiet er ved at bygge op med NC3 og NC3 skyt.

NC3 burde i det indledende forløb bruges som en aktiv løftestang i interessen omkring dette samarbejde, med den nuværende manglende udadgående kommunikation til befolkningen og private virksomheder på Cybersikkerhed.

3
26. januar 2017 kl. 13:17

Nej, desværre. Projektet er i opstartfasen, hvor der forsat udestår en del research og undersøgelser, som jeg i min egenskab af dansk medlem af EU's Network and Information Security Platform (NISP), følger og deltager aktivt i, som repræsentant for det private danske erhvervsliv. Desværre er der ingen fra de offentlige danske myndigheder, der beskæftiger sig med it- og cybersikkerhed, der deltager i arbejdet. Hvorfor må du ikke spørge mig om, for jeg ved det simpelthen ikke. Målet med projektet er, at alle medlemlande skal have et single point of contact - gerne i et Privat-Public-Partnership - hvor alle instanser i Danmark anonymt og risikofrit kan henvende sig om brud på It- sikkerheden, identitetstab og cyberangreb m.m. Derfra sendes alle hændelser og erfaringer videre til et fælles EU agentur, der samler og bearbejder alle medlemslandenes input, hvorefter resultaterne offentliggøres og distribueres, så hurtigt som muligt (gerne i løbet af få timer) til alle medlemslandenes befolkninger, gerne via apps og diverse hjemmesider.

2
26. januar 2017 kl. 12:03

Har du et link eller yderligere information omkring Projekt "Early Warning og Awareness Programme?

Muchas gracias.

1
26. januar 2017 kl. 09:49

Det svenske eksempel understreger endnu engang behovet for at der opbygges en evne og vilje til at indsamle og fortælle befolkningen om de mange og omfattende it- og cyberangreb, der forekommer i stadig stigende omfang. Dette kunne gøres simplet, f.eks. ved brug af Apps. På tide at Danmark melder sig ind i kampen og deltager i EU's projekt "Early Warning og Awareness Programme", hvor medlemslandende støtter hinanden med udveksling af erfaringer til imødegåelse af cyberangreb, og næsten samtidig med at det sker, advarer befolkning, så den enkelte borger kan tage sine forholdsregler.