Radikale: Digitale betalinger fortsætter, selvom bankerne strejker

Radikal erhvervsordfører Ida Auken forsikrer, at regeringen sørger for at der kan gennemføres elektroniske betalinger på trods af konflikt i finanssektoren. Juraprofessor mener, at området skal ud af konfliktretten.

Der er ingen grund til at hamstre kontanter af frygt for, at en strejke i finanssektoren vil sætte det økonomiske Danmark ud af spillet. Det er budskabet fra Det Radikale Venstres erhvervsordfører Ida Auken.

»Hvis det skulle blive aktuelt, og der udbryder strejke i finanssektoren, så vil vi sammen med vores regeringspartner sørge for, at der stadigvæk kan foretages elektroniske betalinger. Det giver sig selv, at der skal kunne udbetales lønninger og andet«, siger Ida Auken til Version2.

Ida Auken vil dog ikke uddybe, hvad man konkret vil gøre, og det står altså ikke klart, om regeringen allerede har bestemt sig for at lave et lovindgreb, hvis der udbryder konflikt.

»Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, da der forhandlinger i gang«, lyder det fra Ida Auken.

Hos regeringens lejlighedsvise støtteparti, Enhedslisten, er man dog klar modstander af, at regeringen blander sig i en eventuel konflikt.

»Vi opfordrer ikke til regeringsindgreb. Folketinget skal holde fingrene fra faglige konflikter«, skriver Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til Version2.

Læs også: Strejke i finanssektoren lukker stort set alle digitale betalinger

Nets forpligtet til at lukke alt ned

Finansforbundet, der er fagforening for de ansatte i den finansielle sektor, forhandler i øjeblikket lønoverenskomst med modparten hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening. De er tilsyneladende langt fra at blive enige, og Finansforbundet indgav for nylig andet konfliktvarsel, og dermed kan en strejke blive aktuel fra den første april.

I går kunne Version2 så fortælle, at Nets er overenskomstmæssigt forpligtet til at lukke de funktioner ned, som virksomheden varetager for bankerne, hvis der skulle udbryde strejke. Nets oplyste, at det vil være umuligt at bruge nogen former for betalingskort, ligesom betalingsservice og netbank også vil lukke sammen med fysiske banker og hæveautomater.

Direktøren for FDIH medlte ud, at dansk e-handel vil lide store tab, hvis scenariet bliver til virkelighed, men nu kan de handlende - og resten af Danmark - altså tilsyneladende ånde lettet op, hvis meldingen fra de radikale står til troende.

Professor: Den danske model kan ikke favne alt

Ole Hasselbalch er jura-professor ved Århus Universitet, og han har beskæftiget sig indgående med samfundsskadelige konflikter. Og han mener, at den truende bankstrejke eksemplificerer, at det er nødvendigt at revidere overenskomstsystemet på de områder, der er vitale for samfundets drift.

»Hele samfundet går jo i stå, hvis bankvæsenet går ned. Det er fuldstændigt meningsløst at have et overenskomstsystem på de områder, hvor man ikke kan praktisere en konflikt«, siger Ole Hasselbalch til Version2 og fortsætter:

»Hvis du var statsminister, ville du så acceptere sådan en konflikt? Det tror jeg ikke. Det er politisk uspiseligt, derfor lever dele af finanssektoren i denne sammenhæng i en illusion. Der er behov for, at man sætter sig ned og diskuterer, hvad de der er muligt, og hvad der ikke er«, siger Ole Hasselbalch til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Milos Game

Pointen er, at du har 2 muligheder i denne situation:
1) 100% sikkerhed: "i loven står at de vil få enorme bøder, fængselsstraf, henrettelser.."
2) 50% chance: 50/50, som i "vi prøver og håber/tror at det vil gå godt"

  • 0
  • 1
Jeppe Boelsmand

Hvordan vil regeringen kunne sørge for at der kan foretages elektroniske betalinger uden et lovindgreb der så vil afblæse konflikten? Jeg kan ikke se hvordan det her kommer til at vare mere end 2 timer.

  • 4
  • 0
Carsten Stenberg

Hvis Nets overtages af udenlandske interesser, så kan driften f.eks. flyttes til andre lande (Indien blot for at tage et eksempel !), hvor dansk lovgivning ikke gælder. Det er uanset om det er arbejdskonflikter eller andre årsager.

Folketinget kan næppe - f.eks. uden at komme i konflikt med EUlovgivningen - pålægge et udenlandsk ejet selskab at arbejdsprocesser, som kan udføres andre steder, skal udføres i Danmark.

  • 1
  • 6
Jeppe Boelsmand

Hvis Nets overtages af udenlandske interesser, så kan driften f.eks. flyttes til andre lande (Indien blot for at tage et eksempel !), hvor dansk lovgivning ikke gælder. Det er uanset om det er arbejdskonflikter eller andre årsager.

Folketinget kan næppe - f.eks. uden at komme i konflikt med EUlovgivningen - pålægge et udenlandsk ejet selskab at arbejdsprocesser, som kan udføres andre steder, skal udføres i Danmark.


Tror du seriøst på at en udenlandsk operatør vil kunne flytte så meget af driften af nets ud af danmark at de ikke længere vil være underlagt dansk lovgivning? Der er regler for hvor vores personlige data fysisk må lagres og der er regler for finansiel data også. Jeg syntes du FUD'er lidt for meget og fjerner fokus fra det rigtige problem.

Vil overfald og røveri ved kontantautomater stige jo tættere vi kommer på 1. April? Vil de små banker krakke når deres kunder trækker saldoen ud? Hvis de gør, vil de store banker redde dem eller bare samle de gode kunder op?

  • 3
  • 0
Leif Neland

Kan jeg få min nemkonto overført til Nationalbanken og et dankort dertil?
Eller måske kan FS-bank midlertidig begynde at modtage kunder, der bare skal have en lønkonto?

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Tror du seriøst på at en udenlandsk operatør vil kunne flytte så meget af driften af nets ud af danmark at de ikke længere vil være underlagt dansk lovgivning

Ja, de vil flytte så meget de kan slippe at afsted med, så de kan få så stort at afkast som overhovedet muligt !

Det er muligt at enkeltelementer , som f.eks. persondata ikke flyttes, men politikerne vil ikke kunne sikre at andre dele flyttes til udlandet, og med den truslen i hånden, vil Nets ejere kunne tvinge højere priser igennem til skade for både den enkelte danske forbruger og hele det danske samfund.

Det har intet med overfald eller røverier ved kontantautomater at gøre !

  • 1
  • 4
Jesper Lund Stocholm Blogger

Når man tænker på kabine-personale, lærere og læger og deres overenskomstforhandlinger så kan man ikke dække sig ind under at "vi stoler på den Danske model".


Jeg kan slet ikke se, hvorfor finanssektoren ikke skulle kunne omfattes af "den danske model". Man kunne jo lave aftaler (parterne imellem) om et nødberedskab, så fx de vitale dele af den elektroniske infrastruktur blev ved at virke - selvom de bankansatte strejker. På tilsvarende vis kan man jo godt komme på skadestuen under en strejke.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere