Det offentliges digitaliseringsboss: Her er de største udfordringer

Der er seks store udfordringer, der kan kaste grus i det offentliges digitaliseringsmaskine, siger direktøren for digitaliseringsstyrelsen. Se hvilke her.
Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen leverede onsdagens keynote på Offentlig Digitalisering 2013-konferencen Illustration: Morten K. Thomsen

Det er helt centralt, at 80 procent af al kommunikation med det offentlige sker digitalt. Hvis det mål bliver nået, vanker der flere penge til digitaliseringsprojekter.

Nogenlunde sådan kan man udlægge den keynote, som direktør for digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen onsdag morgen gav på Dansk IT's konference Offentlig Digitalisering 2013.

»Vi digitaliserer ikke for vores blå øjnes skyld. Det handler om penge. Politikerne elsker ikke kun digitalisering i skåltaler om, hvor visionære de er, men i høj grad også fordi digitalisering frigør ressourcer. Vi skal på lige fod med andre offentlige projekter kæmpe om de knappe midler, men hvis vi leverer som lovet, er udgangspunktet godt,« sagde Lars Frelle-Petersen foran en tusindtallig skare i Musikhuset i Aarhus' store sal.

Men før milliarderne ruller videre til digitalisering af den offentlige sektor, er der en række udfordringer, man er nødt til at tage højde for. Den første, Lars Frelle-Peteren pegede på, er borgernes manglende oplevelse af gode og velfungerende løsninger:

»Vi skal tænke det bredt igennem, hvordan borgeren møder det digitale Danmark. Det nytter ikke, at borgerne går ind på kommunens hjemmeside om aftenen, men ender med at stå nede i borgerservice næste morgen, enten fordi de ikke kan finde rundt på siden eller ikke kan forstå, hvad der står,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Udfordring nummer to bar overskriften "kapløb mod teknologi"

»Da vi i 2007 besluttede at basere NemID på Java, var mobile enheder slet ikke på dagsordenen. Vi vil altid være bagud i det offentlige, og jeg mener sådan set også, at borgerne har en berettiget forventning om, at vi er konservative på den front. Men udfordringen er helt reel,« uddybede Lars Frelle Petersen.

Valget af Java betyder, at NemID til offentlig selvbetjening slet ikke kan bruges på mobile platforme.

Herefter nævnte han digital sårbarhed som en konkret udfordring, herunder specifikt den seneste tids DDoS-angreb mod blandt andet NemID og borger.dk.

»Hackerne - eller hvad vi nu skal kalde dem - bliver mere og mere sofistikerede. Men det gør vi heldigvis også. Hvis vi for at undgå den slags lagde løsningerne til de enkelte myndigheder, ville vi udfordre borgeren med, hvad de skulle gøre og bruge. Da vi i sin tid lavede en digital signatur alene, nåede vi kun en million brugere. Den nuværende løsning i samarbejde med bankerne har 3,8 millioner. Sprænger vi den nuværende løsning i luften, er vi tilbage til udgangspunktet,« sagde Lars Frelle-Petersen med henvisning til, at en række politikere har efterspurgt såkaldte fallback-løsninger, hvis centrale komponenter som NemID skulle svigte.

Fjerde udfordring er den manglende ændring af arbejdsgange, når ting digitaliseres.

»Hvad nytter det, at vi nu har lovgivet om, at al opskrivning af børn til folkeskolen skal ske digitalt, når kommunen straks efter den digitale indskrivning sender far og mor tre papirbreve?« lød det retoriske spørgsmål fra digitaliseringsdirektøren, der havde hentet eksemplet fra en af sine nærmeste medarbejderes hverdag.

Herefter var det truslen fra forsinkede it-projekter, Lars Frelle-Petersen hæftede sig ved.

»Vi skal levere! Det vigtigste lige nu er fokus på eksekvering frem mod 2015. I øvrigt er det unikt, at vi faktisk bruger lovgivning og forpligtende mål til at flytte os i den rigtige retning. Derfor er det også vigtigt, at løsningerne bliver færdige til tiden.«

Endelig er digitaliseringsstrategien udfordret af it-svage borgere. Lettere overraskende henviste Lars Frelle-Petersen i denne sammenhæng ikke til de ældre, men derimod til de unge.

»Vi skal have grebet de unge, der ikke bruger de systemer, vi har udviklet til dem. Mange af dem er ikke engang på en pc længere, så hvordan sluser vi dem ind i den digitale offentlige sektor? Det er en udfordring , der i virkeligheden er større end den med at få de ældre med på vognen,« lød det fra Lars Frelle-Petersen.

Version2 er mediepartner på Offentlig Digitalisering 2013-konferencen, der løber af stablen onsdag og torsdag i Musikhuset i Aarhus.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund

Måske er svaret korrekt (at man i 2007 ikke kunne forudse udviklingen med mobile devices), men i så fald er spørgsmålet forkert.

Det er ikke statsadministrationens opgave at lave 5-års planer for hvilken type computere som borgerne vil bruge om 3-5 år.

Men når man vælger proprietære løsninger, der hviler på legacy teknologier som Java der kun findes til et meget begrænset antal platforme, kommer man netop til at lave sådanne 5-års planer. Og det er dømt til at mislykkes.

Hvis man i stedet havde insisteret på løsninger baseret på åbne standarder, som frit kunne implementeres på alle systemarkitekturer, havde vi ikke haft denne nærmest latterlige diskussion om NemID og mobile enheder.

I stedet ville den offentlige eID løsning, eller hvad vi skal kalde den, blive implementeret på de platforme, som borgerne nu tilfældigvis brugte.

Vælg åbne standarder.

Hvor svært kan det være? Nå ja, hvis man altså dropper DJØF-ideen om at man kan lave central detailplanlægning af hele samfundet i de næste 5 år...

  • 10
  • 1
Gert Madsen

"Hackerne - eller hvad vi nu skal kalde dem - bliver mere og mere sofistikerede. Men det gør vi heldigvis også."

En stor del af sårbarheden skyldes etableringen af et enkelt centralt angrebspunkt.
Denne åbenlyse svaghed blev påpeget af kompetente mennesker allerede fra begyndelsen.

Jeg kan kun komme på frastødende grunde til at man ikke ville lytte.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere