Det offentlige skal satse massivt på cloud computing

Anbefalingerne fra Højhastighedskomitéen peger på meget mere cloud computing, hvis Danmark skal være en førende it-nation. Også brugen af it i folkeskolen og gymnasier får hug, og datalogi-hold skal have støtte.

Kig mod skyen, når nye projekter skal i søen. Sådan lyder en af de klare anbefalinger i den netop udgivne rapport fra regeringens Højhastighedskomite om, hvordan Danmark skal bruge it til samfundets bedste.

Fordelene ved cloud computing er nemlig så store, at det skal bruges langt mere end i dag. Ved at det offentlige går forrest med at lade for eksempel Amazons serverpark levere maskinkraften, vil også private firmaer vove sig ud af busken og lægge flere opgaver ud i skyen.

Samtidigt skal den offentlige sektor systematisk erfaringer om aftalemodeller, sikkerhed og andre udfordringer i at skifte til skyen, så det private erhvervsliv kan få vejledning om faldgruberne.

Mange danskere kan ikke finde ud af at bruge it, og det skal der gøres noget ved, lyder en anden anbefaling. En femtedel af de voksne danskere har aldrig brugt en computer, og selv blandt 16-24-årige er næsten hver tiende uden de nødvendige it-kompetencer.

En massiv indsats i folkeskolen skal være med til at rette op på problemet. It skal integreres langt bedre i undervisningen, og lærerne skal lære at undervise med it som en naturlig del. Endelig skal der også arbejdes på teknikken, for forudsætningen for at bruge it i folkeskolen er selvfølgeligt, at udstyret og internetforbindelsen fungerer.

Manglen på professionelle it-folk er også et stort problem, der skal rykkes på, mener Højhastighedskomiteen. Danmark halter bagefter og uddanner for få nye it-kræfter, mens lande som Indien omvendt pumper et stort antal højt kvalificerede it-folk ud hvert år.

Målet, som Højhastighedskomitéen anbefaler, er et Danmark i løbet af fem år kommer i top tre i Europa, målt på antallet af nye it-kandidater.

En måde at få skabt mere interesse for it-uddannelser er at støtte faget datalogi i gymnasiet, der er lige ved at uddø i disse år på grund af blandt andet gymnasiereformen. Gymnasierne skal have en pose penge til at oprette flere datalogihold, og der skal oprettes gymnasie-retninger med fokus på it.

Højhastighedskomitéen består af 14 medlemmer, der blev udpeget af Videnskabsministeren i februar 2009, med Erik Bonnerup som formand. Siden da har medlemmerne, som kommer fra både it-branchen og forskningsverden, haft lagt hovederne i blød for at komme med en handlingsplan, der skal gøre Danmark konkurrencedygtigt gennem it-satsninger.

Læs rapporten via fanebladet 'eksterne links'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Petersen

Cloudcomputing er ret oppe i tiden, og alle taler om det - total hype.

Men hvad skal vi egentlig bruge det til? Hvilke "problemer" skal en løsning til et 2-cifret milliardbeløb løse? Og hvad med sikkerheden, her tænker jeg især på kommuner og DS484?

Måske skulle vi lige slå koldt vand i blodet og få feks. tinglysningssystemet til at virke først. Se hvilke konsekvenser det får når et enormt sårbart system, som hele landet kører på, går ned.

Jeg tror cloudcomputing er en boble som snart vil springe læk...ideen er god, men i praksis - nej!

  • 0
  • 0
#2 Søren Nielsen

Egentligt kunne det offentlige (hvis de ikke allerede gør det) kigge på mulighederne for at lave egne skyer med masser af maskinkraft og høste fordelene uden at give alt til Amazon eller andre eksterne firmaer.

Det er blandt andet noget som man kan etablere på en Red Hat Platform (og sikkert også mange andre Linux-varianter):

http://www.redhat.com/solutions/cloud/

Ps. Nej jeg er ikke ansat hos Red Hat :)

  • 0
  • 0
#6 Thomas Vestergaard

Jeg håber virkelig, at man så har fået opdateret læseplanerne siden jeg tog det for efterhånden nogen år siden! Husker mest noget med Borland Delphi :& , HTML uden stylesheets eller javascript og en lærer, der tydeligvis ikke havde fået den nødvendige efteruddannelse. Så selvom det egentlig var ganske hyggeligt, kan jeg ikke påstå, at jeg nogensinde har brugt det til noget - hverken af det jeg lærte eller at have faget på mit eksamensbevis. Så jeg kan sagtens forstå, hvis eleverne ikke vil "spilde" tiden på at tage datalogi.

Hvis der skal satses på datalogi og it i gymnasiet, er der mange ting, der skal spille sammen...

  • 0
  • 0
#7 Marco MacArtney

....men Cloud skal ikke bruges hovedløst. På "Cloud Computing i det Offentlige" konferencen i går blev det vist at mellemstore (10.000 servere) er ca. 7 gange så dyre at drive (mht båndbredde, cpu cycles, storage,...) i forhold til meget store datacentre (50.000+ servere). Denne stordriftsfordel har Cloud udbyderne, og kan give videre til kunderne. Men Cloud er ikke kun hardware. Det er en leverings model. Det er muligheden for at dynamisk at få den datakraft/plads man skal bruge, fjerne den igen, og kun betale for det man bruger. Således er Cloud et optimalt fundament for Software-as-a-Service forretningsmodellen, der minimere omkostningerne ved både anskaffelse og drift. Men det skal også være forsvarligt. I mine øjne repræsenterer din Cloud udbyder dog ikke nødvendigvis en større risiko end dit eksterne datacenter. Så længe de også kan holdes ansvarlige for evt. fejl og man ikke er låst til én bestemt udbyder.

  • 0
  • 0
#12 Christian Nobel

@Carsten.

Ja jeg er godt klar over at f.eks. Google har monster mange maskiner, men der er bare en underlig tendens til at der efterhånden skal bruges oceaner af regnekraft til en opgave det på det nærmeste kunne afvikles på en lommeregner.

Og der er altså ingen opgaver i det offentlige Danmark der på nogen måde kommer op i sådanne bizarre størrelser.

/Christian

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere