Indhold fra DataTech
Det offentlige sætter gang i 12 nye signaturprojekter med kunstig intelligens
Illustration: Digitaliseringsstyrelsen/Agnete Schlichtkrull.
Nu igangsættes yderligere tolv signaturprojekter, der skal gøre kommuner og regioner klogere på brugen af kunstig intelligens. Det er de sidste projekter, der finansieres af kommunernes og regionernes økonomiaftale fra 2020.
18. januar kl. 10:38
Ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
De sidste tolv signaturprojekter, der skal undersøge, hvordan kommunerne på bedre vis kan inkorporere kunstig intelligens i deres daglige gang, er nu blevet skudt i gang. Projekterne favner bredt fra klima til sundhed og skal blandt andet diagnosticere gravide ved hjælp af kunstig intelligens, mens kunstig intelligens skal hjælpe Norddjurs kommune med automatisk at sortere i de ansattes mailbakker.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Projekterne er de sidste projekter, der bliver finansieret som en del af økonomiaftalerne for kommuner og regioner for 2020, hvor der blev aftalt at etablere en investeringsfond på op til 200 mio. kr. fra 2019-2022 til nye teknologier, som skal medfinansiere signaturprojekter om kunstig intelligens i kommuner og regioner. Mere specifikt er der på Finansloven 2022 afsat 60 mio. kr. til medfinansieringen af projekterne.
Mette Lindstrøm Lage, der fra december sidste år tiltrådte som vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, skrev i starten af det nye år en gæsteblog på Version2's søster medie Digitech, hvor hun fremhæver kunstig intelligens’ potentiale.
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Kunstig intelligens kan løfte og fremtidssikre vores velfærd og bidrage til den grønne omstilling. Det kan højne kvaliteten i sundhedsbehandlingen og frigøre hænder til den borgernære service. Skal vi lykkes med det, er vi nødt til at kende til både muligheder og udfordringer,« skriver hun.
Tidligere bøvl med GDPR
Digitaliseringsstyrelsen skriver i deres pressemeddelelse, at projekterne skal bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig med tidligere 28 signaturprojekter, der blev igangsat i 2020 og 2021.
Projekterne har dog ikke udelukkende været en dans på roser, som man kunne læse i foråret sidste år, hvor Digitaliseringsstyrelsen selv lavede en såkaldt temperaturmåling på de igangværende projekter.
Her var erfaringerne blandt andet, at en tredjedel af projekterne havde problemer med utilstrækkelig datakvalitet, mens halvdelen af projekterne både bøvlede med GDPR-lovgivningen og teknisk at kunne tilgå data i systemerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen
De offentlige myndigheder bad også sidste år Dataetisk Råd om at kigge nærmere på etikken i projekterne. Her lagde rådet vægt på, at der kommunikeres klart og tydeligt omkring projekternes brug af kunstig intelligens, så borgerne føler sig trygge, når det offentlige gør brug af teknologien.
Samtidig var anbefalingen til kommunerne og regionerne, at de ansatte bør være godt informeret om, hvorfor de gør brug af kunstig intelligens - netop så de kan videreformidle til borgerne.
Rådet fremhævede også, at det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan GDPR-lovgivningen bliver overholdt, mens projekterne skal sørge for at kontrollere for bias i datasættet og sørge for, at der ikke bruges mere data end nødvendigt.
»Endelig skriver rådet, at det er centralt, at erfaringsopsamlingen i projekterne indeholder både positive og negative gevinster, herunder hvordan projektet opleves ud fra et borgerperspektiv.«
I pressemeddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen oplyses det, at der på Finansloven for 2022 er afsat 142,8 mio. kr. i 2022-2025 til en ny pulje, der skal være med til at støtte større projekter med konkrete digitale løsninger, der med øje for dataetik og borgernes datasikkerhed kan bidrage til at løse samfundsproblematikker.
Denne pulje skal drage fra de erfaringer, man ender med at gøre sig fra de nu 40 signaturprojekter om kunstig intelligens.
