Det offentlige sætter gang i 12 nye signaturprojekter med kunstig intelligens

6 kommentarer.  Hop til debatten
Det offentlige sætter gang i 12 nye signaturprojekter med kunstig intelligens
Illustration: Digitaliseringsstyrelsen/Agnete Schlichtkrull.
Nu igangsættes yderligere tolv signaturprojekter, der skal gøre kommuner og regioner klogere på brugen af kunstig intelligens. Det er de sidste projekter, der finansieres af kommunernes og regionernes økonomiaftale fra 2020.
18. januar kl. 10:38
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De sidste tolv signaturprojekter, der skal undersøge, hvordan kommunerne på bedre vis kan inkorporere kunstig intelligens i deres daglige gang, er nu blevet skudt i gang. Projekterne favner bredt fra klima til sundhed og skal blandt andet diagnosticere gravide ved hjælp af kunstig intelligens, mens kunstig intelligens skal hjælpe Norddjurs kommune med automatisk at sortere i de ansattes mailbakker.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Projekterne er de sidste projekter, der bliver finansieret som en del af økonomiaftalerne for kommuner og regioner for 2020, hvor der blev aftalt at etablere en investeringsfond på op til 200 mio. kr. fra 2019-2022 til nye teknologier, som skal medfinansiere signaturprojekter om kunstig intelligens i kommuner og regioner. Mere specifikt er der på Finansloven 2022 afsat 60 mio. kr. til medfinansieringen af projekterne.

Mette Lindstrøm Lage, der fra december sidste år tiltrådte som vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, skrev i starten af det nye år en gæsteblog på Version2's søster medie Digitech, hvor hun fremhæver kunstig intelligens’ potentiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Kunstig intelligens kan løfte og fremtidssikre vores velfærd og bidrage til den grønne omstilling. Det kan højne kvaliteten i sundhedsbehandlingen og frigøre hænder til den borgernære service. Skal vi lykkes med det, er vi nødt til at kende til både muligheder og udfordringer,« skriver hun.

Tidligere bøvl med GDPR

Digitaliseringsstyrelsen skriver i deres pressemeddelelse, at projekterne skal bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig med tidligere 28 signaturprojekter, der blev igangsat i 2020 og 2021.

Projekterne har dog ikke udelukkende været en dans på roser, som man kunne læse i foråret sidste år, hvor Digitaliseringsstyrelsen selv lavede en såkaldt temperaturmåling på de igangværende projekter.

Her var erfaringerne blandt andet, at en tredjedel af projekterne havde problemer med utilstrækkelig datakvalitet, mens halvdelen af projekterne både bøvlede med GDPR-lovgivningen og teknisk at kunne tilgå data i systemerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De offentlige myndigheder bad også sidste år Dataetisk Råd om at kigge nærmere på etikken i projekterne. Her lagde rådet vægt på, at der kommunikeres klart og tydeligt omkring projekternes brug af kunstig intelligens, så borgerne føler sig trygge, når det offentlige gør brug af teknologien.

Samtidig var anbefalingen til kommunerne og regionerne, at de ansatte bør være godt informeret om, hvorfor de gør brug af kunstig intelligens - netop så de kan videreformidle til borgerne.

Rådet fremhævede også, at det er vigtigt at gøre sig tanker om, hvordan GDPR-lovgivningen bliver overholdt, mens projekterne skal sørge for at kontrollere for bias i datasættet og sørge for, at der ikke bruges mere data end nødvendigt.

»Endelig skriver rådet, at det er centralt, at erfaringsopsamlingen i projekterne indeholder både positive og negative gevinster, herunder hvordan projektet opleves ud fra et borgerperspektiv.«

I pressemeddelelsen fra Digitaliseringsstyrelsen oplyses det, at der på Finansloven for 2022 er afsat 142,8 mio. kr. i 2022-2025 til en ny pulje, der skal være med til at støtte større projekter med konkrete digitale løsninger, der med øje for dataetik og borgernes datasikkerhed kan bidrage til at løse samfundsproblematikker.

Denne pulje skal drage fra de erfaringer, man ender med at gøre sig fra de nu 40 signaturprojekter om kunstig intelligens.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
19. januar kl. 09:13

Fuldstændigt enig.

Problemet er vel klassikeren: IT-afdelingen går fra at være en serviceafdeling, som kommer med forslag til løsninger på problemer, som folk(Typisk driftsafdelingerne) gerne vil se om IT kan hjælpe med, til at være afdelingen, som ved hvad folk har brug for og derfor sætter alt muligt igang ud fra IT afdelingens begrænsede viden om hvad folk reelt mangler. Dermed har IT afdelingen pludselig forvandlet sig til den almægtige.

Det gode eksempel fornylig var en chef for IT i Maersk, som bramfrit udtalte på Linkedin at Maersk nu mere var en softwarevirksomhed end en transportvirksomhed. Det faldt ikke i god jord hos dem som laver det hårde arbejde og tjener pengene for Maersk ( og så udgør 90% af de ansatte i Maersk):https://trans.info/en/maersk-tech-firm-266504https://www.version2.dk/artikel/maersk-jagter-it-talenter-london-bangalore-hvis-vi-ikke-tiltraekker-de-rigtige-folk-kan-vi

I det her tilfælde er det jo også tydeligt at Digitaliseringsstyrelsen selv opfinder projekter, som den pådutter den offentlige sektor, selvom den måske ikke har bedt om det og især gerne vil have sig frabedt fordi den ved at GDPR, Datakvalitet, men måske vigtigst af alt, den borgerservice som den er sat i verden til at yde, ikke bare løses gennem Digitaliseringsstyrelsen spøg og skæmt afdeling.

Det er skræmmende.

3
18. januar kl. 14:51

Hvad er et "Signaturprojekt" ?

2
18. januar kl. 13:27

... at man har gjort sig nogle erfaringer:

*"Projekterne har dog ikke udelukkende været en dans på roser, som man kunne læse i foråret sidste år, hvor Digitaliseringsstyrelsen selv lavede en såkaldt temperaturmåling på de igangværende projekter. Her var erfaringerne blandt andet, at en tredjedel af projekterne havde problemer med utilstrækkelig datakvalitet, mens halvdelen af projekterne både bøvlede med GDPR-lovgivningen og teknisk at kunne tilgå data i systemerne."

Har man så rettet op på disse problemer, inden man er gået videre med nye projekter? Eller kører de problembehæftede projekter stadig videre ... med de samme problemer? Er de blevet vurderede igen?

For det er min bekymring: At når først disse "signaturprojekter" er sat i søen, er det som at vende en supertanker 180 gr. at få rettet op på den slags - eller evt. at få skrottet uduelige projekter, der ikke kan gøres "lovlige". Jeg frygter, at de bare kommer til at virke som murbrækkere og trojanske heste i det offentlige, på samme måde som Google angiveligt er blevet "uundværlig" og umulig at undgå i det offentlige skolevæsen. Sådan lidt "Hovsa, ups - det havde vi (skam) ikke forudset (næsten)"

Og så har man spurgt Dataetisk Råd - som åbenbart ikke kan få det over sit hjerte simpelthen at kassere nogle af projekterne. Men har man så i det mindste rettet ind efter rådets anbefalinger? For ellers er rådet reduceret til et ligegyldigt gummistempel.

Får rådet de færdige projekter til gennemsyn, så de kan vurdere, om anbefalingerne er fulgt? Jeg tvivler meget.

Og Rådets anbefalinger - lyder de ikke som en standardtekst, som kan kopieres ind i enhver anbefaling fra Dataetisk Råd - job done? Hvis det er niveauet,så kan rådet lige så godt nedlægge sig selv?

Det er kvalmende med alt det hykleri om, at man tager etikken alvorligt.

Gummistempel.....

1
18. januar kl. 12:46

"Vi har en ny smart teknologi, hvad kan vi bruge den til?"

Det er den forkerte rækkefølge, uanset om teknologien er AI, blockchain eller atombomber.

Start med at finde ud af, hvilket problem, der skal løses - og vælg så teknologien ud fra, hvad der passer bedst til opgaven.

Jeg troede, at det var børnelærdom.