Det mest effektive værktøj til at inddrive gæld kan ikke bruges i flere år med nyt it-system
Der går flere år inden staten får mulighed for at benytte det mest effektive digitale redskab til at inddrive de 116 milliarder kroner, som borgere og virksomheder skylder i gæld til det offentlige.
Redskabet er automatiseret lønindeholdelse, og det kan bruges til at holde en borgers indkomst tilbage i tilfælde af, at personen skylder det offentlige penge.
Dette værktøj understøttes ikke i det nuværende inddrivelsessystem DMI, og det har ikke været i brug siden efteråret 2015, hvor det stærkt kritiserede EFI blev lukket ned.
Og selv når EFIs afløser - det nye PSRM-system - kommer i drift, vil der gå flere år, før det bliver muligt for Gældsstyrelsen at indeholde løn fra skyldnere i Danmark.
Årsagen er, at PSRM de første år skal køre parallelt med det nuværende DMI system, og det sætter begrænsninger for anvendelsen. Det fremgår af en ny delrapport fra Rigsrevisionen, som Version2 har fået aktindsigt i.
Ingen lønindeholdelse frem til 2021
I december sidste år påpegede skatteminister Karsten Lauritzen (V), at der var lys forude med hensyn til projektet med en effektiv gældsinddrivelse. Her lød meldingen, at de fleste fordringshavere i løbet af 2019 skulle tilsluttes det nye PSRM, og herefter kunne flere værktøjer tages i brug.
»Således forventes langt de fleste fordringshavere fra udgangen af 2019 at kunne sende alle nye fordringer til inddrivelse i det nye inddrivelsessystem og derved give mulighed for, at nye fordringer kan inddrives gennem fx lønindeholdelse, der har været suspenderet siden 2015,« skrev skatteministeren i en statusmelding i december.
Men i delrapporten fra Rigsrevisionen bliver det påpeget, at Gældsstyrelsen også fremover må vente på at bruge de mest effektive redskaber på grund af paralleldriften med både DMI og PSRM.
»Styrelsen kan hverken lønindeholde eller sanktionere misligholdte betalingsaftaler i paralleldriftssituationen, fordi der er risiko for dobbelt anvendelse af skyldners betalingsevne,« fremgår det af udkastet til rapporten.
Skatteministeriet forventer, at paralleldriften skal køre frem til 2021, og herefter skal DMI lukkes.
Begrænsede muligheder for inddrivelse
Fordi de mest effektive værktøjer ikke understøttes af det nuværende DMI-system, og heller ikke vil være tilgængelige i perioden med dobbeltdrift, har Gældsstyrelsen i øjeblikket begrænsede muligheder for at kradse danskernes gæld ind.
Udover den manglende mulighed for lønindeholdelse har styrelsen heller ikke mulighed for at sende rykkere ud, hvis betalingsaftaler fra skyldnere bliver misligholdt. Dette kræver nemlig, at systemet foretager en betalingsevnevurdering, og det kan det nuværende DMI-system ikke udføre.
Derfor kom størstedelen af inddrivelsen i 2018 fra modregning i overskydende skat fra skyldnere. En anden mulighed er, at inddrive gæld ved at tage udlæg i skyldnernes formue såsom bil eller ejendom. Denne proces er dog heller ikke systemunderstøttet, så den er foregået manuelt og anvendes kun i begrænset omfang.
Ifølge Rigsrevisionen er det denne manglende systemunderstøttelse, og de stadig omfattende dataproblemer, som har forhindret en effektiv og sikker inddrivelse.
Problemhåndteringen har blandt andet betydet, at kun 10 procent af Gældsstyrelsens ressourcer er blevet brugt til aktivt at inddrive gæld, og i delrapporten bliver det påpeget, at dette formentlig fortsat vil være tilfældet »i en årrække fremover«.
Derfor konkluderer Rigsrevisionen i delrapporten, at mange skyldnere heller ikke fremover vil opleve nogen konsekvens af at have gæld til det offentlige.
»For skyldnere, der ikke har overskydende skat, gælder det for langt de fleste, at der kan gå adskillige år unde, at de hører noget fra Gældsstyrelsen,« skriver Rigsrevisionen i deres udkast til den nye delrapport.
Risiko for flere afskrivninger
Udover at Gældsstyrelsen også fremover må undvære »det mest effektive inddrivelsesværktøj,« peger Rigsrevisionen på, styrelsen igen kan blive nødt til at foretage yderligere afskrivninger af gæld.
På grund af et ringe datagrundlag er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at inddrive 50 milliarder gældskroner. Før dette beløb kan inddrives lovligt og korrekt, skal der hentes yderligere data om fordringerne, som kun findes hos fordringshaver.
En del af disse fodringerne vil dog formentlig skulle afskrives, fordi det ikke er muligt at indhente de nødvendige data, lyder det fra Rigsrevisionen i delrapporten.
For de resterende 65 milliarder er der et andet problem. Selvom disse fordringerne har tilstrækkeligt med data til at blive inddrevet i DMI, lever de ikke op til datakravene for det nye PSRM-system.
Hvis det ikke lykkes at gøre disse fordringer klar til inddrivelse i PSRM, vil de være underlagt de begrænsede inddrivelsesmuligheder, der er tilgængelige i DMI-systemet, der står til at skulle lukke om et par år.
»Skatteministeriet skal tage stilling til, hvad der skal ske med disse fordringer efter den planlagte nedlukning af DMI i 2021,« skriver Rigsrevisionen i udkastet til delrapporten.
Ingen radikale forbedringer siden EFI
I delrapporten udtrykker Rigsrevisionen »stor bekymring« i forhold til situationen med inddrivelsen af offentlig gæld, og de står ikke alene.
Til Version2 har it-professor Søren Lauesen tidligere udtalt, at han i frygter, at den yderste konsekvens for PSRM-projektet kan blive, »at det endnu en gang går i fisk«
Han beskæftiger sig blandt andet med store it-projekter og kravspecificering, og ifølge ham er problemerne med systemet langt fra overstået.
Han tror nemlig ikke på, at de nye datakrav og forenklingerne i lovgivningen, der er vedtaget for at sikre et lovligt og gnidningsfrit inddrivelsessystem, kan sikre netop det.
»Det er for indviklet. Der er ikke sket nogen radikale forbedringer siden EFI. Reglerne er næsten lige så indviklede, selvom der er kommet et par lempelser, men ellers er det samme kompleksitetsgrad,« sagde han i et interview med Version2.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
