Det Hvide Hus forbyder TikTok i regeringskontorer: Skal være slettet inden 30 dage
Den kinesiske app TikTok skal inden for 30 dage være slettet på føderale enheder og systemer tilhørende amerikanske regeringskontorer, lyder det fra Det Hvide Hus. Af et vejledningsnotat fremgår det, at kontorerne skal sikre amerikansk data ved at slette appen.
Det skriver Politiken.
Læs også: Digitaliseringsminister og flere partier sletter TikTok
Forbuddet mod brugen af TikTok gælder ikke, hvis appen bliver brugt til opgaver omhandlende national sikkerhed, politiarbejde eller sikkerhedsvurderinger.
Flere regeringskontorer – herunder Det Hvide Hus, Forsvarsministeriet og Homeland Security, der varetager landets interne sikkerhed – har allerede forbudt brugen af TikTok, ligesom medarbejdere i Senatet og Repræsentanternes Hus blev forbudt at bruge appen på arbejdstelefoner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.