Det fælles medicinkort vinder Digitaliseringsprisen ? 'og så er det open source'

7. april 2011 kl. 06:594
Transportministeriet og Klima- og energiministeriets ESDH-løsning samt Det Fælles medicinkort vinder årets digitaliseringspriser. Trenden er stort fokus på sundheds-it.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der blev blændet ned for lyset i Musikhuset i Aarhus' store sal, og musikken var en Oscar-uddeling værdig. Herefter blev spændingen udløst i to omgange, da Digitaliseringspriserne 2011 blev uddelt i kategorierne Effektivisering og Velfærd.

»Vinderen er ? Transportministeriet og klima- og energiministeriets ESDH-løsning,« lød det fra Politikens redaktionschef Peter Mogensen, der sammen med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen uddelte den såkaldte effektiviseringspris.

Løsningen er leveret af cBrain og er implementeret på bare otte uger.
De øvrige to nominerede var Region Sjællands interregionale billedindeks, der giver adgang til et centralt billedindeks med eksempelvis røntgenbilleder på tværs af regionen, og Kombits løsning NemRefusion, der gør en lang række arbejdsgange med refusioner i det offentlige langt smidigere.

Herefter var det vicedirektør for HR på Aarhus Universitet Louise Gades tur til at uddele effektiviseringsprisen 2011:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har et meget stærkt felt af nominerede, og hvis man var i stand til at koble det bedste fra alle tre nominerede sammen, vil der komme nogle helt unikke muligheder for de offentlige. Den første nominerede er National Sundheds-IT's Fælles Medicinkort, der virkelig sætter borgeren i centrum og skaber gennemsigtighed ? både for patienten og behandlerne. Samtidig giver det Fælles Medicinkort (FMK) en effektiviseringsgevinst, når de professionelle kan koncentrere sig om patientens behov,« sagde den tidligere Aarhusborgmester og fortsatte:

»Den anden nominerede er Konkurrence- og forbrugerstyrelsens forbedrede klageveje og forbrug.dk. Her er man gået sammen om at lave én klageadgang sammen med god forbrugervejledning. Potentialet rækker vidt: Tænk, hvis vi kun havde ét sted at gå hen i hele Danmark, hvis vi skulle klage,« lød det fra Louise Gade.

»Den tredje nominerede er Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus med deres patientkuffert til KOL-patienter. De får reduceret deres opholdstider på hospitaler og en øget tryghed. Perspektivet er helt oplagt at udvide til andre kronikere ? og til den forebyggende indsats. Og vinderen er ? Det fælles medicinkort.«

Ivan Lund Pedersen fra National Sundheds-IT holdt takketalen, hvor det blandt andet kom frem, at der er tænkt over at gøre løsningen modulopbygget, så andre kan få glæde af den

»Alle komponenter er open source, og I må meget gerne stjæle med arme og ben fra os,« lød det fra en glad Ivan Lund Pedersen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. april 2011 kl. 07:22

Stort tillykke til dem som forsøger at bringe FOSS ind i det offentlige - det er den eneste farbare vej såfremt man ønsker fri konkurrence og at man som offentlig myndighed ikke bliver bundet op imod dyre og uhensigtsmæssige monopol-løsninger man nærmest aldrig kan slippe ud af igen.

Fantastisk arbejde og fedt der lægges op til at bruge det udviklede som "off the shelf" komponenter, for hvorfor genopfinde hjulet igen og igen når vi i stedet kan raffinere og effektivisere.

2
7. april 2011 kl. 10:14

Nemlig ja!

Det er underligt at man ikke politisk har krævet ren FOSS over hele linjen, for det er jo noget der passer ind i samtlige partiers kram:

  • DF: FOSS giver penge til rigtige danske udviklere i stedet for store udanske kæmper.

  • Venstre/Konservative/LA: FOSS giver lavere priser på grund af bedre konkurrence mellem leverandørerne og bedre langsigtet frihed for staten som kunde, så man også i fremtiden kan få support på de systemer man køber.

  • Socialdemokraterne/SF: Open Source lyder bare så folkeligt og rigtigt, endvidere får man mulighed for at flytte kritiske udviklingsopgaver ind i huset ved at fyre private konsulenter og ansætte interne udviklere.

Det er virkelig en no-brainer for Staten at vælge FOSS hvor det er muligt, de eneste to grunde til at det ikke er sket endnu er at man lytter for meget til lobbyister og er for lidt interesserede i det der IT til at have en selvstændig holdning.

3
7. april 2011 kl. 15:17

"Vinderen er … Rejsekortet!" Øh, nå nej.

4
7. april 2011 kl. 15:29

Er det hele open source? Også dokumentationen der beskriver hvordan komponenterne skrues sammen, så andre lande kan kopiere det direkte?

Hvor ligger det henne?