Digitaliseringen er over os. Alt skal fremover kunne ordnes digitalt. Men er man eksempelvis blind, er dette ikke altid helt nemt.
Det er nemlig langtfra alle hjemmesider, der er optimeret til de hjælpemidler, folk med funktionsnedsættelser bruger.
Det er en af de ting, som Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med virksomheden Siteimprove har sat fokus på. De har nemlig lavet en kort dokumentar om de vanskeligheder, man som handicappet kan have på nettet. Du kan se filmen her.
Filmen blev præsenteret til et arrangement, hvor både interesseorganisationer, Digitaliseringsstyrelsen og Institut for menneskerettigheder var til stede.
En god forretning med handicapvenlighed
Morten Ebbesen er direktør for Siteimprove, der har stået for at få produceret filmen. For ham at se ligger problemet ikke kun, i at de handicappede bliver udelukket fra de digitale muligheder.
»Udover at det er krænkende, er det simpelthen en dårlig forretning at udelukke så mange,« sagde Morten Ebbesen til arrangementet, hvor Version2 var til stede.
Og det er ikke den eneste grund til at gøre sin hjemmeside handicapvenlig. Hvis man eksempelvis driver en webshop, udelukker man mange kunder på forhånd, hvis blinde og svagtseende ikke kan handle i butikken. Og ifølge en tilhører til arrangementet ender ens hjemmeside typisk længere oppe i søgemaskiner hvis den er handicapvenlig.
Tilhøreren bakkes op af Peter Houmann, der er fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen. Handicapvenlighed handler nemlig også om at skrive tingene i et letforståeligt sprog.
»Google er jo ikke bare blind, den har heller ingen arme,« udtalte Peter Houmann.
Det vil sige, at jo simplere sprog man bruger på sin hjemmeside, jo lettere vil den være at finde. Google kan nemlig ikke altid regne ud, hvad man mener.
Maria Liisberg er leder af handicapgruppen hos Institut for Menneskerettigheder, og ifølge hende skal man huske at tænke på folk med handicaps allerede når man bygger sin hjemmeside. Der kan nemlig også spares penge.
»Det er vigtigt at tænke tilgængelighed ind fra starten. Det er også billigere hvis man gør det på den måde,« sagde Maria Liisberg.
Maskinerne snakker ikke sammen
Jakob Nielsen bruger en skærmlæser, når han skal læse tekst på hjemmesider. Derudover tabulerer han sig gennem hjemmesider, så han kun skal have links og overskrifter læst op. Men det er hjemmesider ikke altid optimeret til, fordi brugervenligheden over for synshandicappede ikke blev tænkt ind, da hjemmesiden blev lavet.
»Problemet er, at felterne nogle gange ikke er markeret,« siger Jakob Nielsen.
Et andet problem er, når skærmlæseren ikke kan tolke hvad der står på hjemmesiden.
»Nogle gange taler teknikken bare ikke sammen. Hvis noget er tilføjet senere på en side, står det ikke nødvendigvis det rigtige sted i koden. Og så bliver tingene læst op i forkert rækkefølge,« siger Jakob Nielsen.
Jakob Nielsen er gennemgående ret tilfreds med digitaliseringen af Danmark, da den giver ham større frihed.
»Man vil jo gerne klare sig selv og fungere som alle andre. Og når man kan udfylde ting på nettet, så kan man det,« siger Jakob Nielsen.
Problemet ligger dog ofte i koden.
»Det kan være et problem at læse bokse. Hvis ikke teksten står i boksen, så skal man til at tælle for at finde ud af, hvilken boks man skal skrive i. Det er ikke til at regne ud, om teksten står over eller under boksen,« siger Jakob Nielsen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
