Det danske spil 'Stilstand' vinder hovedpris ved A MAZE-festival

27. juli 2021 kl. 10:432
Stilstand spil
Illustration: Niila Games.
Det er smukt udført og smertefuld relatérbart, skriver juryen om spillet 'Stilstand'.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den danske spiludvikler Ida Hartmann har vundet hovedprisen ved den årlige spilfestival A MAZE med værket ‘Stilstand’.

Det skriver DR.

Spillet, som er udviklet i samarbejde med det danske spilstudie Niila Games, er en slags interaktiv tegneserie, der tager omkring en time at gennemføre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Festivalen er kendt for at hylde kunstneriske og eksperimenterende spil, og her faldt Ida Hartmanns værk i god jord hos juryen, der beskriver spillet således:

»Stilstand er en smukt udført interaktiv tegneserie, der er smertefuldt relatérbar i sit lunefulde og absurde portræt af angst, ensomhed og fortvivlelse. (...) Oplevelsen balancerer følelser af håb og fortvivlelse med en unik sans for humor, der får spillere til at identificere sig med det skrøbelige limbo, det er at føle, at man sidder fast i livet.«

Spiludvikleren fulgte med i prisuddelingen fra sin lejlighed i København, da festivalen blev afholdt digitalt i år. Hun havde ikke regnet med at vinde og »gik helt i spåner«, da juryen annoncerede hendes spil som vinder af ‘Most amazing award’, fortæller hun til DR.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. juli 2021 kl. 13:59

Tillykke Ida Hartmann!