ATP: 50 mio. til drift af barsel.dk giver samfundsmæssig gevinst

En rapport viser, at ATP's store driftsomkostninger for Barsel.dk i sidste ende sparer danske virksomheder for betydelige administrationsbyrder.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har i Magisterbladet kritiseret ATP for at bruge 50 millioner kroner årligt på at fordele 500 millioner kroner fra den centrale barselsfond barsel.dk. Til sammenligning bruger ATP kun to procent i administration på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som fordeler nogenlunde samme beløb.

Men ifølge ATP’s kundechef, Mogens Højland, skyldes de høje administrationsomkostninger, at barselfonden bruger et avanceret it-system til at automatisere en lang række processor.

»Barsel.dk er et fuldautomatisk system, hvor alt tildeling, opkrævning, bidragsberegning og så videre foregår automatisk. Derfor er it-udgifterne i sådan en ordning store,« siger Mogens Højgaard til Version2.

Ifølge en rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra 2008 sparer automatiseret administration af barselspenge de omfattede virksomhederfor adskillige millioner. Man regnede nemlig med, at barselsordningen ville pålægge danske virksomheder administrationsbyrder for 36 millioner kroner.

Men da ATP udviklede et system, hvor virksomhederne ikke selv skal indberette noget, koster administrationsbyrderne under tre millioner kroner.

»I stedet for, at virksomhederne skal have administrationsomkostninger, kan man sige, at vi tager dem ind i ordningen,« siger Mogens Højgaard til Version2.

Sådan bliver Barsel.dk håndteret

For at lette danske virksomheder for administrationsbyrder, køber og behandler barsel.dk en masse data.

I stedet for at arbejdsgiverne indberetter antallet af medarbejdere, så køber Barsel.dk data om arbejdsgivernes indberetninger til ATP og beregner, hvor mange fuldtidsansatte virksomheden har.

Opkrævningen sker gennem Nets og andre lønservicebureauer, som Barsel.dk har en aftale med. De modtager data fire gange om året fra Barsel.dk og så bliver virksomhederne delt op i tre kategorier: De, som er tilsluttet et lønservicebureau, de, der er tilsluttet Nets betalingsservice, og endelig en restgruppe, som får et indbetalingskort.

Endelig er der udbetalingen. Normalt skal arbejdsgiverne oplyse informationer om den ansatte og barnet en gang om måneden eller kvartalet til sin barselfond. Men Barsel.dk køber i stedet data fra kommunerne og beregner, hvor mange penge arbejdsgiveren skal have fra barselsfonden.

Ifølge Mogens Højgaard behandler barselfonden 117.000 virksomheder.

»I det store hele er det jo en utrolig samfundsøkonomisk måde at gøre det på, fordi virksomhedernes forretning er selvfølgelig ikke at lave indberetninger til os. Det er at lave det, de er bedst til,« siger Mogens Højgaard.

Hele systemet er baseret på SAP og kostede i sin tid 60 millioner kroner. Den sidste afskrivning af it-støttesystemerne på 11 millioner kroner blev afskrevet i 2011, og dermed falder omkostningerne yderligere fra i år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Ull Harremoës

Du sammenligner med "et system som også kræver manuelt arbejde"? Hvilket system tænker du på her? AES kører også stort set automatiseret.

De lovmæssige krav til barsel.dk er væsentligt mere komplekse end til AES,
og en del af driftomkostningen er jo afskrivning af udviklingsomkostningerne.

Desuden har man jo - som beskrevet - valgt en løsning, hvor den administrative byrde for virksomhederne er lavest mulig. Man kunne have lavet et simplere system, hvor hver virksomhed så skulle bruge en time om måneden på at indberette. Det ville have været billigere, isoleret set.

  • 0
  • 0
Michael Jensen

skyldes de høje administrationsomkostninger, at barselfonden bruger et avanceret it-system til at automatisere en lang række processor

Sådan som det er skrevet lyder det til at andre systemer (f.eks som nævnt i artiklen: Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) ikke er så automatiserede og dermed manuelle.

Formodede at de to opgaver var ens når de nu bliver direkte sammenlignet i artiklen (og den oprindelige artikel). Men selvfølge er det da let at reducere de 10% (eller 8% uden udviklingsomkostnigerne) til 2% hvis man bare flytter resten ud i virksomhederne og ikke indregner det i administrationsomkostningerne. Men så er det da også en ret useriøs kritik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening som bliver referet.

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Der fødes ca 60000 børn om året (så vidt jeg se hos Danmarks Statistik) hvlket giver en pris på ca 800 kr per barn, hvilket ikke virke voldsomt.

Sammenligningen med pensionsordninger holder ikke, da barsel kun skal administreres en gang i livet, mens pensioner skal administreres 2/3 af livet.

Om de 800 kr så reelt spares i manuelle timer er så et åbent spørgsmål, da IT-systemer stadigvæk skal fodres med en vis mængde manuelle data uanset at en hel del data kan trækkes automatisk fra andre IT-systemer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere