Det amerikanske luftvåben dropper endeligt 8-tommers disketten

21. oktober 2019 kl. 10:385
Det amerikanske luftvåben dropper endeligt 8-tommers disketten
Illustration: Baton, BigStock.
2019 blev året, hvor det amerikanske luftvåben var klar til at udskifte sine gamle 8-tommers disketter til fordel for et nyere system. De gamle computere bliver dog gemt, hvis det nye driller.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mange amerikanere var forundrede, da de for fem år siden i et afsnit af 60 minutes kunne se, at deres flyvevåben stadig benyttede 8-tommers disketter.

Disketterne blev brugt til opbevaring af kritisk data som missilkommandoer, -kontrol og kommunikationsnetværk, og nu er systemet endeligt blevet opdateret, og disketterne bliver derfor overflødiggjort, skriver C4ISRNet.

I det fem år gamle indslag bliver disketterne ellers forsvaret med argumenter om, at disketterne er meget sikre cybersikkerhedsmæssigt.

I stedet får det amerikanske luftvåben nu Strategic Automated Command and Control System (SACCS), der skulle tilbyde solid-state opbevaring med højeste sikkerhed.

Gamle maskiner kan blive relevante

De gamle systemer bliver dog ikke kasseret endnu, og luftvåbnet vil stadig gemme de gamle IBM Series/1-maskiner, da de stadig er både pålidelige og sikre, skriver ArsTechnica.

Og de gamle maskiner kan blive relevante, hvis noget går galt med SACCS. De reparerer nemlig alle komponenter, hvis noget går galt. De smider ikke bare et ødelagt motherboard ud og sætter et nyt i, som vi andre nok havde gjort.

I stedet ryger komponenterne under mikroskop, og man risikerer at bruge timevis på reparationen, før systemet kan komme op at køre igen.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
23. oktober 2019 kl. 11:53

Enhver der har arbejdet med disketter ved at de ofte er "broken". Ikke så godt hvis nationens sikkerhed er i fare på grund af "bad sektor".

Desuden er det nok begrænset med leverandører af et produkt, som sidst var i almindelig brug i 1982 (-ish).

4
21. oktober 2019 kl. 20:52

Hvis det virker, er der vel ingen grund til at skifte det ud med nyere teknologi? Alle, der har haft hærens felttelefoner mellem hænderne, ved, hvad jeg mener.

3
21. oktober 2019 kl. 17:59

Det amerikanske luftvåben dropper endeligt 8-tommers disketten

2
21. oktober 2019 kl. 16:17

Og de opgraderede til hvad?

Ifølge artiklen solid state. Et fornuftigt valg, jeg synes den amerikanske stat har virket lidt vakkelvorn på det seneste. ;-)

1
21. oktober 2019 kl. 15:37

Og de opgraderede til hvad? De mere moderne 5 1/4" disketter? Eller sprang de direkte til 3" for at være buzzword compliant? ?