Derfor trækker telebranchen ikke stikket på regeringens logningsdrøm

Illustration: Nanna Skytte
I syv år har telebranchen masselogget, som den er blevet bedt om, mens branchen venter på en ­revision af de problema­tiske logningsregler.

Det ser sort ud for kampen mod den – ifølge EU – ulovlige logning af danskere. Intet tyder nemlig på, at den længe ventede revision af de danske regler for telelogning sætter en endelig stopper for den minutiøse masselogning af vores bevægelser.

Tværtimod lægger regeringen i sit nye udkast til en ændring af lovgivningen op til, at tidligere dømte skal logges mere intensivt, samtidig med at man sænker strafferammen for, hvornår blandt andre politiet kan trække på logningsdata. Så mens udgangspunktet for lovforslaget var at gøre den danske logning mere spiselig for EU’s jurister, åbner regeringen i udkastet samtidig op for, at det bliver nemmere at få logningsdata om en stor del af danskerne.

EU har i flere omgange slået fast, at den omfattende masselogning af danske borgere er ulovlig, og derfor har Danmark siden 2014 skullet ændre sine logningsregler.

Når EU så konkret blander sig i lokale love og regler, skyldes det, at unionen, Amnesty og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Danmark med sin praksis krænker ytringsfriheden. Logningen betyder ifølge dem, at vi som danske statsborgere ikke kan kommunikere frit med hinanden og bevæge os rundt, uden at staten følger vores mindste bevægelser.

Foreningen imod Ulovlig Logning tabte for nylig en retssag mod staten i Østre Landsret, og selvom foreningen har anket dommen, har det lange udsigter. Imens har justitsminister Nick Hækkerup (S) i flere omgange bebudet at ‘overvågning er frihed’, og at han som justitsminister vil gå så langt som muligt for at sikre, at Danmark kan blive ved med at logge så længe som muligt trods EU-dommen og organisationers protester.

Pilen peger på telebranchen

Hvis nogen skal trække i bremsen og stoppe logningen, peger pilen derfor på telesektoren selv. Lige siden starten har branchen været i dialog med Justitsministeriet og de forskellige justitsministre, der har håndteret sagen, siden den begyndte at rulle. Nick Hækkerup gjorde for det for nylig klart for teleselskaberne, at han ikke kan retsforfølge selskaberne, hvis de holder op med at logge.

Men samtidig understregede han, at logningspligten stadig er gældende i Danmark. Med andre ord er telebranchen på kant med en lov, hvad enten den er dansk eller europæisk, uanset om branchen fortsat logger eller ej.

Indtil nu har telebranchen valgt at følge tonerne fra Justitsministeriet og følge den danske lovgivning, ikke den europæiske.

Værd at nævne i denne sammenhæng er da også, at der politisk er bredt flertal for at opretholde logningen. Socialdemokratiet og Venstre har offentligt meldt ud, at man vil stå sammen om at sikre en effektiv logning af danske borgere – for politiets skyld.

Og selvom regeringens støttepartier ikke er varme fortalere for logningen, er der langt mellem modstanderne på Borgen. Selv Enhedslisten, der flere gange har kritiseret logningen, er i intern strid med sig selv – for generelt set ønsker partiet ikke, at europæisk lovgivning skal overtrumfe den danske.

Det er altså ikke bare Socialdemokratiet, telebranchen bliver upopulære hos, hvis den stopper logningen. Nick Hækkerups forgænger Søren Pape (K) var også fortaler for masselogning på vegne af VK-regeringen.

Frygt for politisk uvejr

Så når teleselskaberne ikke trækker stikket på politikernes drøm om generel telelogning, skyldes det sandsynligvis, at teleselskaberne frygter de politiske konsekvenser, det kan få. Teleselskaberne kompenseres delvist men tjener ikke en krone på logningen, som de gentagne gange har omtalt som en sur pligt.

Vil teleselskaberne blive spurgt til råds næste gang, en lignende lov skal revideres, hvis de stopper med at logge? Måske ikke. Vil de få en del af skylden, hvis en terrorcelle efterfølgende smyger sig uden om politiet og efterretningstjenesterne, eller vil de blive gjort medansvarlige for grove forbrydelser, der ikke forhindres eller opklares? Det vil de nok.

Omvendt tyder det ifølge kilder tæt på sagen på, at der mange steder i telebranchen er en reel bekymring for, om den kommende revision af den danske lovgivning fortsat er i strid med EU-retten. Det åbner reelt op for, at regeringens lovhjemmel vil blive testet ved en domstol, hvis ikke der laves betydelige ændringer i forhold til det nuværende udkast. Ikke blot af Foreningen imod Ulovlig Logning, men også på teleselskabernes initiativ.

I så fald vil det fuldstændigt ændre den status quo, der har eksisteret i Danmark i syv år, hvor teleselskaberne har holdt sig til den danske lovgivning og undladt at udfordre staten i retten.

Brancheorganisationen Teleindu­strien gjorde det da også tydeligt i sit høringsbrev, at telebranchen er bekymret for, hvad regeringen i udkastet beskriver som »procesrisikoen«. Altså risikoen for, at EU vil tvinge Danmark til – igen – at revidere reglerne og på den måde dels sende det politiske maskineri tilbage til skrivebordene, men også kræve det betydelige arbejde med at indrette en ny, dyr logningsmaskine hos teleselskaberne gjort om.

Hvad telebranchen vælger at gøre, når det endelige lovforslag bliver præsenteret om et par uger, er uvist, men hvis ikke regeringen kommer nogle af branchens mange kritikpunkter i møde, kan lovforslaget blive begyndelsen til enden for masselogning i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 René Nielsen

Jeg er ikke i tvivl om at logforslaget nok skal komme, men ikke bare ikke i dette folketingsår.

Årsagen er, at Mette Frederiksen med sin regering og embedsmænd sidder i Minkkommissionen og skal forsvarer deres slettede SMS’er” og man behøver ikke en spindoktoreksamen for at indse, at der en alvorlig risiko for at det kan give ”rigtig dårlig presse”.

Men det kan også give politisk bagslag, idet partiet De Radikale har ”malet sig selv op i et hjørne”. Da partiet i sin tid var bannerfører for en rigsretssag imod Inger Støjberg, fik den på alle tangenter med principper, retsstat og hvad ved jeg.

Og nu sidder støttepartiet De Radikale så med en langt mere alvorlig anklage imod den statsminister de selv har været med til at indsætte. Og endda en milliardstor regning til følge fremfor en sag imod Støjberg som jo egentligt var en "gratis omgang".

Og så beder man partiet om at være med til at indfører regler som EU-domstolen allerede har kendt ulovlige og som når det kommer til stykket ikke virker (imod regeringen)?

Det tror jeg ikke at partiet De Radikale kan holde til – uden at vælte regeringen fordi de er fanget af deres retorik imod Støjberg.

Regeringen ved, at den borgerlige oposition vil vælte hende, hvis chancen byder sig , og så bagefter indfører de samme regler udenom De Radikale.

Derudover er der er en stor risiko for at befolkningen ikke forstår, hvorfor statsministerens og hendes folks SMS’er ikke kan findes …. Når der nu logges så meget (det er i politisk henseende og ikke teknisk jeg tænker her).

Jeg tror at Minkkommissionen skal på afstand før loven om logningsregler kommer til en afstemning i folketinget. Så om et par år, så kommer logningsreglerne.

  • 15
  • 6
#4 Thomas Christensen

Jeg tror at Minkkommissionen skal på afstand før loven om logningsregler kommer til en afstemning i folketinget. Så om et par år, så kommer logningsreglerne.

Skiftende regeringer har haft samme holdninger, og benyttet samme taktik. Alle de større partier har grundlæggende samme holdning: don't touch it. Der er ej heller et folkeligt flertal imod logningen.

Så nej minksagen har absolut ingen påvirkning på holdningen til spørgsmålet. Det er nogle andre faktorer, som skal flytte prioriteringgen op/ned, og de kan kun komme udefra EU/USA eller fra befolkning/retssale.

Indtil da arbejder de med at finde et juridisk ståsted for ja tak til logning holdningen, og praktiserer strategien; don't touch it.

Så enig i pointen om et par år, men du zoomer alt for meget ind et øjeblliksbillede af situationen.

  • 10
  • 0
#6 Rasmus Malver

Det er ikke kun ifølge EU at logningen er ulovlig. Det er ifølge Justitsministeriet. Som i 2017 sagde at den var ulovlig, men at de havde 12 måneder til at stoppe den.

Det er fundamentalt forkert at påstå at det er lovligt efter dansk lovgivning. Det gør mig så træt, for det er en grov misforståelse af hvordan samfundet er skruet sammen. Teleselskaberne retter sig ikke efter dansk lovgivning. Nick Hækkerup har, på skrift, understreget at de ikke behøver at logge.

Det er rigtigt at vi tabte i landsretten, men det er latterligt ikke at nævne hvorfor. Landsretten sagde at kun teleselskaberne kan stoppe logning. Ikke de borgere der overvåges.

Teleselskaberne logger ulovligt, og har fået det at vide. Datatilsynet, som er en del af Nick Hækkerups ministerium, har startet en sag imod teleselskaberne. Nick Hækkerup vil formentlig beslutte at der ikke skal uddeles en bøde, men det skal Datarådet godkende.

Vi har varslet at vi anlægger en civil sag, med påstand om at der skal uddeles bøder. Dén sag vil blive sendt til EU-Domstolen, som skal vurdere om den danske ordning er i overensstemmelse med GDPR. Som I måske husker kræver GDPR et uafhængigt tilsyn.

Datatilsynet har 0 fuldmægtige ansat. De bemandes af personale fra Justitsministeriet. Personale som roterer imellem departementet og Rigspolitiet. EU-Domstolen skal vurdere om det er uafhængigt.

  • 23
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere