Det ser sort ud for kampen mod den – ifølge EU – ulovlige logning af danskere. Intet tyder nemlig på, at den længe ventede revision af de danske regler for telelogning sætter en endelig stopper for den minutiøse masselogning af vores bevægelser.
Tværtimod lægger regeringen i sit nye udkast til en ændring af lovgivningen op til, at tidligere dømte skal logges mere intensivt, samtidig med at man sænker strafferammen for, hvornår blandt andre politiet kan trække på logningsdata. Så mens udgangspunktet for lovforslaget var at gøre den danske logning mere spiselig for EU’s jurister, åbner regeringen i udkastet samtidig op for, at det bliver nemmere at få logningsdata om en stor del af danskerne.
EU har i flere omgange slået fast, at den omfattende masselogning af danske borgere er ulovlig, og derfor har Danmark siden 2014 skullet ændre sine logningsregler.
Når EU så konkret blander sig i lokale love og regler, skyldes det, at unionen, Amnesty og Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Danmark med sin praksis krænker ytringsfriheden. Logningen betyder ifølge dem, at vi som danske statsborgere ikke kan kommunikere frit med hinanden og bevæge os rundt, uden at staten følger vores mindste bevægelser.
Foreningen imod Ulovlig Logning tabte for nylig en retssag mod staten i Østre Landsret, og selvom foreningen har anket dommen, har det lange udsigter. Imens har justitsminister Nick Hækkerup (S) i flere omgange bebudet at ‘overvågning er frihed’, og at han som justitsminister vil gå så langt som muligt for at sikre, at Danmark kan blive ved med at logge så længe som muligt trods EU-dommen og organisationers protester.
Pilen peger på telebranchen
Hvis nogen skal trække i bremsen og stoppe logningen, peger pilen derfor på telesektoren selv. Lige siden starten har branchen været i dialog med Justitsministeriet og de forskellige justitsministre, der har håndteret sagen, siden den begyndte at rulle. Nick Hækkerup gjorde for det for nylig klart for teleselskaberne, at han ikke kan retsforfølge selskaberne, hvis de holder op med at logge.
Men samtidig understregede han, at logningspligten stadig er gældende i Danmark. Med andre ord er telebranchen på kant med en lov, hvad enten den er dansk eller europæisk, uanset om branchen fortsat logger eller ej.
Indtil nu har telebranchen valgt at følge tonerne fra Justitsministeriet og følge den danske lovgivning, ikke den europæiske.
Værd at nævne i denne sammenhæng er da også, at der politisk er bredt flertal for at opretholde logningen. Socialdemokratiet og Venstre har offentligt meldt ud, at man vil stå sammen om at sikre en effektiv logning af danske borgere – for politiets skyld.
Og selvom regeringens støttepartier ikke er varme fortalere for logningen, er der langt mellem modstanderne på Borgen. Selv Enhedslisten, der flere gange har kritiseret logningen, er i intern strid med sig selv – for generelt set ønsker partiet ikke, at europæisk lovgivning skal overtrumfe den danske.
Det er altså ikke bare Socialdemokratiet, telebranchen bliver upopulære hos, hvis den stopper logningen. Nick Hækkerups forgænger Søren Pape (K) var også fortaler for masselogning på vegne af VK-regeringen.
Frygt for politisk uvejr
Så når teleselskaberne ikke trækker stikket på politikernes drøm om generel telelogning, skyldes det sandsynligvis, at teleselskaberne frygter de politiske konsekvenser, det kan få. Teleselskaberne kompenseres delvist men tjener ikke en krone på logningen, som de gentagne gange har omtalt som en sur pligt.
Vil teleselskaberne blive spurgt til råds næste gang, en lignende lov skal revideres, hvis de stopper med at logge? Måske ikke. Vil de få en del af skylden, hvis en terrorcelle efterfølgende smyger sig uden om politiet og efterretningstjenesterne, eller vil de blive gjort medansvarlige for grove forbrydelser, der ikke forhindres eller opklares? Det vil de nok.
Omvendt tyder det ifølge kilder tæt på sagen på, at der mange steder i telebranchen er en reel bekymring for, om den kommende revision af den danske lovgivning fortsat er i strid med EU-retten. Det åbner reelt op for, at regeringens lovhjemmel vil blive testet ved en domstol, hvis ikke der laves betydelige ændringer i forhold til det nuværende udkast. Ikke blot af Foreningen imod Ulovlig Logning, men også på teleselskabernes initiativ.
I så fald vil det fuldstændigt ændre den status quo, der har eksisteret i Danmark i syv år, hvor teleselskaberne har holdt sig til den danske lovgivning og undladt at udfordre staten i retten.
Brancheorganisationen Teleindustrien gjorde det da også tydeligt i sit høringsbrev, at telebranchen er bekymret for, hvad regeringen i udkastet beskriver som »procesrisikoen«. Altså risikoen for, at EU vil tvinge Danmark til – igen – at revidere reglerne og på den måde dels sende det politiske maskineri tilbage til skrivebordene, men også kræve det betydelige arbejde med at indrette en ny, dyr logningsmaskine hos teleselskaberne gjort om.
Hvad telebranchen vælger at gøre, når det endelige lovforslag bliver præsenteret om et par uger, er uvist, men hvis ikke regeringen kommer nogle af branchens mange kritikpunkter i møde, kan lovforslaget blive begyndelsen til enden for masselogning i Danmark.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
