Hvordan kunne det gå så galt for Nokia?
Trods et gigantisk udviklingsbudget på 21 milliarder kroner og en massiv satsning på at gøre Symbian-platformen klar til at tage kampen op med iPhone og Android, valgte firmaet at skrotte Symbian og i stedet satse på Microsofts Windows Phone-platform.
Symbian var nemlig stadig ikke godt nok, sammenlignet med konkurrenterne, og kunderne begyndte at vælge Nokia fra, når der skulle købes en ny smartphone.
Forklaringen er ikke dårlige udviklere og ingeniører, men en topledelse, der spolerede alle tilløb til at komme med på smartphone-vognen, forklarer en kilde i Nokias udviklingsmiljø, som deler sin ucensurerede vurdering med Version2's læsere, på betingelse af anonymitet.
Da Apple lancerer iPhone i 2007 og ændrer hele ideen om en smartphone, kunne den ikke noget funktionelt, som ikke også var udviklet i Nokias laboratorier. Men de gode idéer fra laboratorierne kom ikke videre, fordi ledelsen ikke turde satse, lyder vurderingen.
»De sidste 5-6 år har man ikke taget chancer, men mest taget play-safe-beslutninger. Tilgangen har været, at vi skulle spare os til succes. Nedefra blev der presset på for, at vi skulle innovere os til succes. Men de store innovationsprojekter, der kunne have gjort en forskel, blev stoppet af ledelsen af frygt for, at det var for risikabelt,« fortæller han.
Ny direktør ødelagde anarkiet
I mange år herskede et vist anarki i Nokias udviklingsafdelinger, hvor teknikerne kunne forfølge de idéer, de troede på, og andre teknisk kyndige så besluttede, hvad der skulle med i det færdige produkt. Men da Olli-Pekka Kallasvuo blev direktør i 2006, blev der strammet op.
Beslutninger blev flyttet højere op i hierarkiet, hvilket bestemt ikke var nogen fordel for Nokias smartphone-program, fortæller Nokia-kilden.
»Beslutninger blev i stigende grad topstyrede i modsætning til decentrale og flyttet op til store møder, hvor der sad alt for mange topledere og skulle finde ud af, om funktion a eller b skulle med i en telefon.« siger han.
I stedet for leadership, hvor ledelsen udstikker en kurs, blev det til management, hvor alting skulle måles og vejes og holdes op mod kortsigtede, forretningsmæssige mål.
»Med leadership kunne topledelsen have vist vejen og visionen og så overlade det til dem længere nede i hierarkiet at tage beslutningerne, der så passede ind,« siger han.
Bedre blev det ikke af, at topledelsen manglede basal forståelse for, hvad der skulle til på smartphone-markedet, og med Nokia-kildens ord ikke var 'sultne' nok længere.
»De allerøverste hos Nokia er så loadede af stock options, at de har deres på det tørre. Der var ingen sult længere. Ingen 'nu skal vi fandeme vise de andre'-ånd,« siger han.
Tung som en offentlig myndighed
Med 13.000 ansatte i Nokias division for produktudvikling og et budget på over 21 milliarder kroner om året, er det et omfattende apparat at styre. Med tiden er det blevet til et væld af mellemledere og ni-ti ledelsesniveauer mellem toppen og så 'udvikleren på gulvet'.
Men forskellige forsøg på at slanke organisationen har været en svær kamp, fortæller Nokia-kilden.
»Der er blevet gjort en kæmpe indsats for at forsøge at skære ned på antallet af lag. Men alligevel er det ikke lykkes at komme igennem systemet, der nu nærmest fungerer som et offentligt system. Det er sandet til i arrogance, langsomme beslutninger og selvfedme.
Som eksempel på, hvordan kulturen i Nokia er blevet, peger han på, hvordan medarbejderne i Finland har reageret med strejker og protesterne, efter at Nokias strategiskifte og partnerskab med Microsoft blev kendt, i stedet for at erkende problemerne.
Direktøren kan blive ofret
Stephen Elop får det altså ikke nemt, når han fremover skal til at skære kraftigt i Nokias enorme udviklings-gren. Og han risikerer at blive ofret igen, når de nødvendige tilpasninger er sket, lyder vurderingen.
»Elop ser ud til at have det, der skal til for at ændre Nokia. Men jeg frygter, at han er bragt ind som syndebuk for de store nedskæringer, der vil ske. En finne ville ikke kunne skære i Nokia på den måde, ligesom en dansker heller ikke ville kunne halvere Mærsk. Men jeg tror der er risiko for, at det vil slide ham ned, og at han bliver en overgangsfigur,« siger Nokia-kilden.
Selvom Nokia står over for en svær tid, med skiftet fra Symbian til Windows Phone, og mange fyringer, ser alting dog ikke så sort ud, som det bliver fremstillet, understreger han.
Symbian vil stadig blive brugt i noget tid, og Nokia-udmeldingen om at sælge 150 millioner Symbian-smartphones endnu skal man ikke undervurdere, er hans vurdering. For mange af de mere almindelige brugere dækker en Symbian behovet fint og er god værdi for pengene, mener han.
Selvom Symbian^3 måske ikke er blevet tiljublet af anmelderne, har de seneste produkter også fået de Nokia-ansatte til at gå med hovedet højt, for første gang i nogle år.
»Før var der nok adskillige, som tog en iPhone op ad lommen, når de gik ud af hoveddøren. Men med lanceringen af N8- og C7-telefonerne sidste år kom stoltheden tilbage,« siger Nokia-kilden.
