Det kan måske virke lidt meget at skulle trodse december-travlheden for at gå ned på den lokale skole og sætte et enkelt kryds med en blyant, når vi klarer så mange andre ting via internettet. For to et halvt år siden toppede debatten om digitale valg i Danmark, og her er en opsamling på argumenterne for og imod, som førte til, at vi i dag stadig stemmer på papir.
Udlandet gør forsøg
Andre lande forsøger sig faktisk med elektroniske folkeafstemninger og valg. Norge har prøvet, og Estland har længe brugt digitale valg.
Det er her væsentligt at skelne mellem elektroniske valg, hvor den eneste ændring er, at stemmesedlen er en computer i stedet for en papirseddel, mens afstemningen stadig foregår i et valglokale under opsyn af valgtilforordnede. Internetafstemninger foregår uden valglokaler, hvor vælgerne i stedet kan stemme fra eksempelvis deres private pc.
Den største bekymring er sikkerheden ved internetvalg, og trods kritik mener man i Norge at have løst problemerne tilfredsstillende - i hvert fald når man spørger de ansvarlige selv.
Læs også: Derfor gik e-valg galt i Holland
Papir bliver ikke afskaffet
Selvom man indfører internetvalg, så bliver den nuværende måde af afvikle valg på ikke afskaffet. I Norge har man eksempelvis stadig mulighed for at gå ned på valgstedet på valgdagen og afgive en stemme, der annullerer internetstemmen.
Det betyder, at internetvalg ikke fjerner den administrative opgave med at etablere valgsteder, trykke stemmesedler og tælle dem op.
Da e-valg blev diskuteret sidst i Danmark, var det elektronisk stemmeafgivelse med computere i valglokalerne, der var på dagsordenen. Argumenter for stemmecomputere er færre ugyldige stemmer, samt muligheden for, at eksempelvis blinde og svagtseende kan få læst teksten op af computeren i stedet for at få hjælp af valgtilforordnede til at sætte krydset.
Læs også: Blindeforbund taler varmt for e-valg
Argumenterne imod er, at det er vanskeligt at garantere sikkerheden på computerne, så resultatet ikke kan ændres gennem software.
På den anden side kan brugen af computere, hvis systemerne designes på den rigtige måde, også øge sikkerheden af resultatet.
Danmark var på vej med forsøg
I 2013 faldt et lovforslag efter en lang debat til jorden. Forslaget gik ud på at lade et antal kommuner gøre forsøg med elektronisk valg på valgstederne, men altså ikke stemmeafgivelse over internettet. Forslaget mødte dog kritik, blandt andet mente mange, at forsøget i den form, det var formuleret, var forhastet, og det ikke var tilstrækkelig klart, at der blot var tale om et forsøg.
Efterfølgende gav flere partier udtryk for, at e-valg ville komme på dagsordenen igen, men der er ikke taget initiativ til nye lovforslag eller forsøg.
Den danske forskning inden for e-valg er også indstillet i øjeblikket.
Hvad med internettet?
Elektroniske stemmemaskiner har været i brug i blandt andet USA, siden problemerne med stemmeoptællingen ved præsidentvalget i 2000. Valg over internettet er derimod fortsat kun på forsøgsstadiet.
Problemet ved afstemninger via internettet er, at afstemningen stadig skal kunne foregå anonymt, men man skal samtidig sikre, at en person kun stemmer én gang. Og endelig skal man være sikker på, at det er den stemmeberettigede, der stemmer, og at det sker uden ekstern tvang.
Teknologierne til at afvikle afstemninger sikkert over internettet findes, men bliver kun brugt til eksempelvis fagforeningsvalg eller valg til bestyrelser.
Valg via internettet kan sammenlignes med brevstemmer, som der ved de seneste folketingsvalg er kommet flere af. Op mod ti procent af stemmerne i de seneste valg er afgivet som brevstemmer.
Brevstemmer afgives dog i modsætning til afstemning via internettet også på valgsteder, oftest kommunekontoret, og optællingen foregår manuelt på valgstederne sideløbende med den almindelige optælling af stemmesedler.
