Derfor stemmer amerikanerne elektronisk i dag
Når amerikanerne i dag går til midtvejsvalg sker det for de fleste vælgere ved hjælp af elektroniske stemmesedler på en computer med en interaktiv trykfølsom skærm.
I lyset af den massive kritik af sikkerheden i stemmemaskinerne og skandalen omkring optællingen af hulkortsstemmesedler i Florida ved præsidentvalget i 2000, kan det med danske øjne virke besynderligt, at amerikanerne ikke kan nøjes med et blyantskryds.
De elektroniske stemmesedler er imidlertid et nødvendigt kompromis, hvis man ser på den typiske amerikanske stemmeseddel.
41 krydser
Midtvejsvalget er i mange delstater og amter ikke blot et spørgsmål om at vælge et medlem til den amerikanske Kongres.
I Californien er der således også et guvernørvalg, der skal stemmes til. Dertil kommer et hav af lovforslag, medlemmer af delstatens kongres samt embedsmandsposter.
I alt er der på novemberstemmesedlen i Napa County i Californien 13 forskellige lovforslag på delstatsniveau, 2 forslag til amtet samt 26 politiske og embedsmandsposter. Den typiske danske model med én stemmeseddel ét kryds ville derfor betyde i alt 41 stemmesedler.
Amerikanerne har længe brugt forskellige elektroniske eller mekaniske valgmaskiner og stemmesedler, der kunne maskinaflæses. De fleste steder benytter man stadig optisk elektronisk aflæsning af brevstemmer.
Stemmeseddel Napa County 2006 Papirudgaven af novembers stemmeseddel i Napa County i Californien, hvor vælgerne skal tage stilling til 26 poster, 13 lovforslag og to lokale regulativer. Klik for større foto
Kritik af lukket kode
Selve stemmeboksene består af en stor trykfølsom skærm, der guider borgeren gennem stemmeafgivningen og kontrollerer, at stemmerne afgives korrekt. Den elektroniske stemmeseddel afspejler typisk brevstemmesedlen.
Det betyder, at amerikanerne ikke sætter krydser. I Californien markerer borgeren i stedet sine valg ved at forbinde to ender af en pil, der peger på den kandidat, han eller hun ønsker at stemme på.
Denne for en dansker noget uvante teknik skal gøre det lettere for de maskiner, der skal aflæse brevstemmerne, samt minimere antallet af stemmer, der må kasseres på grund af tvivl om, hvor krydset er sat.
De elektroniske stemmemaskiner leveres blandt andet af firmaet Diebold, der også producerer hæveautomater til banker. Firmaet er flere gange blevet kritiseret for at holde koden til softwaren i maskinerne lukket, så det ikke har været muligt for uafhængige eksperter at kontrollere den for sikkerhedshuller.
Fysisk sikkerhed
En anden producent, Sequoia Voting Systems, er det seneste firma til at komme i søgelyset, efter det blev købt af en venezuelansk forretningsmand. USA har for tiden et noget anstrengt forhold til den venezuelanske præsident Hugo Chavez.
Både politikere, sikkerhedseksperter og driftige it-forretningsfolk diskuterer derfor i øjeblikket indædt, hvordan det amerikanske valgsystem kan sikres mod svindel fra både hackere og leverandørerne af stemmemaskinerne.
Undersøgelser af, hvordan forskrifterne på de enkelte valgsteder bliver overholdt, har tilmed afsløret problemer med fysiske sikkerhed omkring sikringen af maskinerne mod indbrud eller ændringer, der kan påvirke et valgresultat.
De seneste års diskussioner om valgresultater i det amerikanske præsidentvalg er derfor næppe overstået, når den næste store valgrunde begynder i 2008.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
