Derfor poster Horsens 5 millioner i talegenkendelse

Horsens Kommune har netop indgået aftale med KMD om 300 licenser til et talegenkendelsesprogram til en pris på fem millioner kroner. Læs her, hvorfor østjyderne går samme vej som Aabenraa, Odense og Fredericia Kommune.

Horsens Kommune vil have talegenkendelse til deres sagsbehandlere og har netop købt licenser for fem millioner kroner ved KMD. Købet kaster 300 licenser af sig, men i første omgang starter 30 af kommunens sagsbehandlere med at tale til deres computere.

Investeringen bygger på erfaringer fra Aabenraa, Fredericia og Odense Kommune, hvor en lang række sagsbehandlere også har kastet sig over teknologien. Søren Grotkær, der er økonomi-, og administrationschef i Horsens Kommune, ser et stort potentiale i teknologien.

»Vores sagsbehandlere bruger ufattelig meget tid på dokumentation. Så selv små gevinster i tidsbesparelsen er klart værd at tage med. Derfor tror vi meget på teknologien, når vi kigger på de kommuner, som allerede bruger løsningen,« siger Søren Grotkær til Version2.

Det er primært på beskæftigelsesområdet og Borgerservice, at Horsens Kommune vil starte.

Læs også: Odense-forsøg sikrer Danmark førerrollen inden for talegenkendelse

Læs også: Aabenraa-ansatte konverterer 8 timers tastetid til 6 timers taletid

Sammenlign det med Kommunalreformen

Bladrer man tilbage i historiebøgerne, blev 2007 året, hvor den omstridte Kommunalreform trådte i kraft. I Horsens Kommune tror de, at talegenkendelse skal igennem samme forløb, før det frigiver kroner og øre.

»Jeg vil sammenligne talegenkendelse med kommunalreformen i 2007. Afkastet af den er nu ved at vise sig, men der gik bare meget længere tid, end vi havde forventet. Samme udvikling er jeg overbevist om, at talegenkendelse skal igennem,« siger Søren Gotkær og henviser til, at talegenkendelse i de tre andre kommuner endnu ikke har kastet den forventede økonomisk besparelse af sig.

Læs også: Fynsk talegenkendelse sparer ikke nok

Starter i det små for at målrette

I Horsens Kommune ønsker de dog ikke at lade projektet spænde for bredt. Det skyldes dels, at kommunen ikke har en business case på implementeringen, og at de i stedet for vil målrette brugen først, inden de tager alle 300 licenser i brug.

»Vi er nødt til at trække noget målbart feedback ud af de første 30 sagsbehandlere, så vi præcist ved, hvilke af kommunens kerneområder, vi kan bruge det på,« forklarer Søren Gotkær til Version2.

Han tror ikke på, at man som i Odense Kommune, hvor mere end 700 sagsbehandlere lige nu bruger systemet, opnå de bedste resultater bare ved at sende teknologien ud i hver en afkrog.

Tidligere har Version2 undersøgt, hvordan det går med at bruge talegenkendelse i henholdsvis Odense, Aabenraa, Fredericia og Hørsholm Kommune. Erfaringerne taler grundlæggende for, at hvis man bruger talegenkendelse på Borgerservice og beskæftigelsesområdet, så kan tidsbesparelsen være ganske mærkbar. Odense Kommune har Europas største forsøg med talegenkendelse kørende, og her kan de på Borgerservice spare helt op til 80 procent af tiden på journalskrivning.

Horsens Kommune sendte tidligere på året efterspørgslen på en løsning til talegenkendelse i et EU-udbud, og her var KMD den billigste løsning. Den samlede investering på fem millioner dækker over installering, kurser til medarbejderne og efterfølgende support.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Måske et dumt spørgsmål...

"I Horsens Kommune ønsker de dog ikke at lade projektet spænde for bredt. Det skyldes dels, at kommunen ikke har en business case på implementeringen, og at de i stedet for vil målrette brugen først, inden de tager alle 300 licenser i brug."

Men hvorfor køber de dog 300 licenser, når de ikke har en business case og i øvrigt kun har tænkt sig at bruge 30 i første omgang?

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize