Derfor lod Arbejdsretten CSC droppe overenskomsten

Der havde været strejke og lockout længe nok til, at CSC kunne frigøre sig fra overenskomsten med Prosa, mente Arbejdsretten. Prosa er rasende over, at storstrejken kun fik lov at køre tre uger.

CSC kan rive overenskomsten med Prosa midt over og flytte medarbejderne over til en ny aftale - som CSC selv har dikteret.

Den afgørelse nåede Arbejdsretten frem til torsdag eftermiddag, og det betyder efter alt at dømme, at løbet er kørt for Prosa.

Læs også: Prosa-medlem efter nederlaget til CSC: 'Katastrofe'

Men hvad var Arbejdsrettens begrundelse for, at CSC alene kunne opsige aftalen mod Prosas vilje?

Overenskomsten mellem CSC og de to lokalafdelinger af Prosa på CSC løb indtil 1. juni 2009, og siden har der været forsøg på at finde frem til en ny, uden held. Mens der forhandles, vil den gamle overenskomst stadig gælde, men når der bliver konflikt, med strejke og lockout, vil parterne efter noget tid kunne sige overenskomsten op.

Stridsmålet var derfor, om konflikten havde kørt længe nok og havde været intensiv nok, til at CSC kunne frigøre sig fra overenskomsten.

»Der må derfor stilles visse krav til omfanget og intensitet af en arbejdsstandsning for, at den kan være frigørende for en overenskomstpart,« skriver Arbejdsretten i afgørelsen.

Det mente CSC, at konflikten havde levet op til, for i maj, da CSC varslede opsigelsen af overenskomsten, havde der været lockout i 14 uger. Da Arbejdsretten afsagde afgørelsen, var der gået over 19 uger.

Ud fra en helhedsvurdering gav Arbejdsretten CSC ret. Selvom konflikten kun omfattede en mindre del af det samlede antal Prosa-medlemmer, så var det en stor del af det antal ansatte, som måtte strejke eller lockoutes, så længe fredsaftalen gjaldt.

»Når henses til, at arbejdsstandsning blev iværksat efter flere års forgæves forhandlinger om et nyt overenskomstgrundlag, samt til at lockout og strejke har omfattet en meget væsentlig del af de medlemmer, der i henhold til konfliktaftalerne har kunnet deltage i arbejdsstandsning, samt til at den iværksatte lockout ved frigørelsesmeddelelserne den 23. maj 2011 havde varet i 14 uger, finder Arbejdsretten, at konflikten på tidspunktet for CSC’s frigørelsestilkendegivelse havde haft en sådan varighed og intensitet samt et sådant omfang, at CSC med rette har kunnet anse sig frigjort for overenskomsterne med samtlige tilhørende aftaler, protokollater, praksis og kutymer,« skriver Arbejdsretten.

Prosa mente omvendt, at fredsaftalen netop gjorde, at konflikten ikke havde været intensiv nok. Først fra 1. juni, hvor fredsaftalen kunne ophæves, var der reel konflikt, som også gjorde ondt på CSC.

»Da parterne har indgået konfliktbegrænsende aftaler, er det slet ikke muligt at konflikte med et omfang og en intensitet, som lever op til kravet om at blive frigjort,« lød Prosas argument, ifølge Arbejdsrettens opsummering.

Men den fortolkning valgte Arbejdsretten altså at underkende. I stedet så retten bort fra de ansatte, som på grund af fredsaftalen ikke måtte strejke. Ved kun at medregne dem, der måtte strejke eller kunne lockoutes med det samme, kom andelen af konfliktramte op på 80 procent.

Med lockouten i februar havde CSC kastet sig ind i konflikten med en intensitet, som gav risiko for negative følger, for eksempel mistede kunder, og derfor kan CSC nu frigøre sig, konkluderede Arbejdsretten.

Efter dommen var Prosas næstformand Hanne Lykke Jespersen rystet over, at fredsaftalen kunne få de konsekvenser. De ansatte, som var afgørende for CSC’s drift af systemer, måtte ikke strejke de første fire måneder, og da storstrejken kunne gå i gang 1. juni, afblæser CSC på egen hånd kampen.

»Jeg synes, det er meget uretfærdigt. Jeg må fraråde alle at indgå fredsaftaler. Arbejdsgiver får lov til at starte en mild konflikt, som ikke rammer kunderne, og så får man lov at frigøre sig, fordi den har løbet længe. Men vi har ikke kunnet slås tilbage på lige vilkår, fordi vi har haft fredsaftalen,« siger Hanne Lykke Jespersen.

Læs hele dommen fra Arbejdsretten herunder:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

At store dele af statsapparatet er begyndt at lide under at CSC har en agenda om at jorde PROSA...

Lidt ligesom andre sager hvor hvis borgern havde fået ret ifht staten så er retsystemet lige pludseligt ikke helt så uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt.

Men hey lidt mindre frihed og lide mindre ægte demokrati er ikke nogen stor pris for at skat får deres servere igang igen.... Hvornår er det grænsen er nået hvor lidt fagforening/arbejder indflydelse er vi villige til at acceptere ?

Solidaritet!

  • 2
  • 9
Jakob Damkjær

Lidt ligesom andre sager hvor hvis borgern havde fået ret ifht staten så er retsystemet lige pludseligt ikke helt så uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt.

skulle selvfølgeligt ha været

Lidt ligesom andre sager hvor hvis borgern havde fået ret ifht staten så havde det kostet staten rigtig mange penge... så er retsystemet lige pludseligt ikke helt så uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt.

  • 0
  • 3
Gert Madsen

I hvert fald at dømme efter de historier, der har været i pressen, så har arbejdsretten temmeligt konsekvent lynbehandlet CSCs klager, og været meget langsommelige med PROSAs klager.

Om denne dom er juridisk korrekt skal jeg ikke gøre mig klog på, men forløbet stinker - og er en pind til kisten for den danske forhandlingsmodel.

  • 4
  • 5
Allan S. Hansen

...men forløbet stinker - og er en pind til kisten for den danske forhandlingsmodel

Er den danske forhandlingsmodel den hvor en aftale ikke kan aftales hen over 2 år mellem to parter og hvor den ene part så gerne vil frigøres fra en udløbet kontrakt men det må de ikke for den anden part? Så er jeg glad for den danske model ikke er særlig udbredt.

Eller den "danske" model hvor folk kan skifte arbejde hvis de er utilfredse med de arbejdsforhold de arbejder under? Fordi så eksisterer den model stadig.

  • 4
  • 3
Jesper Gødvad

Om denne dom er juridisk korrekt skal jeg ikke gøre mig klog på, men forløbet stinker - og er en pind til kisten for den danske forhandlingsmodel.

Nej, der er intet problem for den danske forhandlingsmodel. Den forhandlede aftale mellem CSC og Prosa/CSC indebærer at aftalen er gyldig i en periode, hvorefter den genforhandles. Parterne kunne så ikke blive enige, hvorefter der foretages arbejdsstandsning fra begge sider med henblik på at få modparten til at give indrømmelser.

I dette forløb bliver CSC og repræsentanter for Prosa enige, men de berørte medarbejdere forkaster forligsforslaget ved en urafstemning. Retten har så afgjort at det er blevet 'skidt nok' til at aftalen kan opsiges og CSC laver i stedet en aftale med HK.

Det ER den danske model.

  • 5
  • 3
Peter Makholm Blogger

Efter min mening virker Prosa/CSC-DK overenskomstens §40 stk. 2 (og tilsvarende Hovedaftalens §7 stk. 2) nærmest lidt middelalderligt: Du kan kun trække dig fra en aftale efter sværdslag.

Nej, må jeg så bede om en model hvor man kan være enige om at være uenige. Selvfølgelig under ordnede forhold med aftalte opsigelsesvarsler. Men jeg er nu også uenige med fagforeningen når det kommer til tryghedsordninger og individuel løn.

  • 2
  • 1
Gert Madsen

Øh. Hvad svarer du på ?

Arbejdsretten skal behandle tvister omkring de indgåede aftaler. Jeg kommenterer på at arbejdsretten tilsyneladende har lynbehandlet hvis det er til fordel for CSC, og handlet langsomt, hvis det er til fordel for PROSA. Det synes jeg er et problem for Arbejdsretten og aftalemodellen.

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere