Forretningsapplikationer9. august
Derfor kan du ikke stole på Rejseplanen, når du har allermest brug for den
Illustration: Morten K. Thomsen.
Rejseplanen.dk foreslår frejdigt aflyste togafgange, selvom selskabet bag løsningen har fået besked om aflysningen. Rejseplanen forklarer problemet med, at data bliver sendt som tekstbeskeder.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
Tusindvis af danskere måtte finde alternative muligheder for transport eller overnatning som følge af den kraftige storm, som ramte Danmark mandag eftermiddag. På togperroner og ved busstoppesteder forsøgte mange at finde ud af, hvordan de kunne komme hjem, men Rejseplanen.dk var ikke til megen hjælp i den situation.
Man kunne godt søge på rejser, men fik blot vist de muligheder, som normalt ville være til stede ifølge køreplanen, sammen med en besked om eksempelvis, at al togdrift syd for Aarhus var indstillet på grund af stormen.
Ifølge Rejseplanen A/S ligger problemet i de data, som Rejseplanens system får ind fra trafikselskaber som DSB, Movia, Arriva og andre.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Trafikselskaberne leverer faste data i form af køreplaner, som suppleres med realtidsdata såsom aflysninger og forsinkelser. Det kommer ind i formater, som Rejseplanens algoritme kan bruge til at beregne en rejse.
Men trafikselskaberne kan også levere data som en ren tekstbesked, og det er netop, hvad eksempelvis DSB valgte at gøre, da togdriften blev indstillet. Sådan en tekstbesked kan Rejseplanen ikke gøre andet ved, end at formidle den videre til brugerne.
»Tekst kan algoritmen ikke gøre meget ved. Så brugeren vil få vist teksten sammen med rejsen. Det er den mindst dårlige besked. I en situation som i mandags bliver der ikke dannet systemdata. Vi ved, det ikke er optimalt, og det er noget, vi arbejder på,« siger kommunikationschef Birgitte Woolridge fra Rejseplanen A/S til Version2.
Under stormen mandag fik brugerne af Rejseplanen altså vist rejseforslag, som de ville se ud ifølge de oplysninger, systemet havde i form af køreplaner og konkrete aflysninger, men brugerne fik samtidig vist tekstbeskederne fra trafikselskaberne.
Artiklen fortsætter efter annoncen
»Der vil altid være tidsrum, hvor der ikke bliver dannet de data, systemet skal bruge. Der prøver vi hurtigst muligt at få besked ud til brugerne. Vi kan batchaflyse for eksempel togene, men det er heller ikke fedt, for så ser du ikke de tog, der normalt ville køre. Så der vælger vi at have dem på, men med beskeden fra trafikselskabet,« forklarer Birgitte Woolridge.
I tilfælde af, at Rejseplanen valgte at batchaflyse, ville brugerne altså ikke få vist nogen resultater, hvilket også kunne give anledning til frustrationer, og derfor får brugerne altså vist de planlagte afgange, men sammen med meddelelsen om masseaflysninger.
»Vi gør, hvad vi kan, men i en situationen som i mandags er det hårdt,« siger Birgitte Woolridge.
For trafikselskaberne handler det i første omgang om at få en generel meddelelse ud til passagererne om, hvordan vejrsituationen påvirker driften på et overordnet plan. Når driften begynder at blive normal, kan information om konkrete aflysninger af enkelte afgange blive lagt ind i systemerne som data, Rejseplanen kan trække på.
Mandagsstormen førte til omfattende kaos i store dele af landet på den kollektive trafik. DSB indstillede al togdrift syd for Aarhus, lige som busdriften også blev indstillet i takt med, at flere politikredse frarådede al udkørsel.
I hovedstadsområdet blev al S-togsdrift og Metro indstillet, og oprydningsarbejdet betød, at der tirsdag fortsat var store forsinkelser og mange aflysninger i den kollektive trafik. Københavns Lufthavn i Kastrup blev fyldt op med fly, som måtte lande i lufthavnen på grund af stormen over Nordeuropa, og for passagerer, som ankom til Kastrup, var den eneste transportmulighed taxa på grund af aflysningerne i togdriften.
Denne artikel er gratis...
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
