Anonyme kilder tæt på Polsag: Derfor gik det helt galt

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Hvorfor var det umuligt at få udviklet et nyt sagsbehandlingssystem til Politiet? Flere ting gik galt undervejs med Polsag, men især Rigspolitiets manglende evner til at styre it-projektet bliver fremhævet.

Op imod en halv milliard skattekroner er brændt af på it-leverandører og dyre konsulenter. Et ukendt, men helt sikkert meget stort antal timer hos Politiet er spildt.

Med skrotningen af det kommende Polsag-system, der skulle have været politiets helt centrale database over sager, kan de 11.000 betjente se frem til mange år endnu med it fra fortiden.

Men hvordan kunne det gå så galt, lyder nu det store spørgsmål.

Hverken CSC eller Rigspolitiet ønsker at sige mere end de sætninger, der er blevet indstuderet på forhånd, så i stedet har Version2 forhørt sig rundt omkring i it-miljøet hos kilder, der har kendskab til processen, men som ikke kan stå frem med navn.

Polsag blev undfanget som en del af det store moderniseringsprogram, som blev planlagt i årene 2004-2006. Politiet stod efter mange år uden en samlet it-strategi med et sært landskab af isolerede systemer, skabt gennem knopskydning og ad hoc-tilføjelser.

Det skulle være slut nu. Med Polsag som det nye, centrale sagsbehandlingssystem skulle Politiet endelig få en platform, der for første gang gjorde Politiet digitalt og med tiden kunne bygges videre til at samle systemerne.

Men da man i løbet af 2006 skulle finde en leverandør, gik man ikke ud i et traditionelt udbud - som nu om dage i øvrigt også er meget udskældt. Der var pres på Rigspolitiet for at bruge rammeaftalen for ESDH-systemer, FESD, som staten havde fået oprettet nogle år før, for politiet havde selv været med i processen.

Her var tre konsortier blevet udvalgt som statens leverandører af ESDH, og Rigspolitiet kunne dermed vælge mellem Accenture/Traen, Software Innovation eller CSC/Scanjour som leverandør til det nye Polsag.

Det blev som bekendt CSC, som bevæbnet med Scanjours ESDH-produkt Captia skulle udvikle Polsag, men at forsøge at få et helt normalt sagshåndteringssystem til at passe til Politiets krav, var som at få en vandmelon igennem en brevsprække.

»Ingen af løsningerne var optimale, og så var CSC og Captia det mindst ringe valg. Men internt hos Rigspolitiet var man fra starten ikke så optimistisk. Holdningen var, at man aldrig skulle have startet det projekt, og politiet kom skævt ind fra starten af,« siger en kilde til Version2.

Resultatet blev også, at Polsag endte med at bestå af cirka 80 procent egenudvikling oven i Captia-løsningen, og ifølge kilden er Captia ikke det mest fleksible stykke software, hvis det skal bøjes i mange retninger.

Da Polsag skulle integreres med mange forskellige systemer, valgte man hos CSC at bygge det op med service-orienteret arkitektur (SOA). Det var nyt og smart dengang, men satsningen tændte op under nye problemer i projektet, vurderer en kilde i konsulentbranchen.

»SOA var en ny ting på det tidspunkt, så det var en giftig kombination. Selvom de store leverandører sagde noget andet, var det også nyt for dem. Og når det så skulle kombineres med et standardsystem, som ikke var bygget til SOA, har det indiskutabelt givet nogle udfordringer,« siger kilden.

Fuldstændig dysfunktionel it-organisation

Om kombinationen af Captia og SOA var afgørende for de store forsinkelser, CSC kom ud i, har Version2’s gravearbejde ikke afsløret. Men faktum er, at CSC ad flere omgange måtte bede om flere penge og mere tid.

Ved sidste status inden nedlukningen var projektet mindst tre år forsinket, og prisen for projektet var steget fra 153 millioner kroner, da Polsag fik grønt lys, til de 221 millioner kroner CSC skrev kontrakt om, og siden hen næsten fordoblet til over 400 millioner kroner.

Men ud over CSC’s manglende evne til at levere varen, spillede Rigspolitiets it-ledelse dengang også en afgørende rolle i, at Polsag gik så galt, lyder vurderingen fra alle sider.

»Det var almindeligt kendt i it-kredse, at Rigspolitiet dengang havde en fuldstændig dysfunktionel it-organisation. I den slags projekter er det vigtigt, at kunden selv forstår kompleksiteten, og det er helt åbenlyst, at politiet havde en helt utilstrækkelig organisation til det,« lyder den ubarmhjertige vurdering fra en kilde.

Den garvede it-journalist Dorte Toft har i et blogindlæg om Polsag-fiaskoen peget på den mangeårige leder af Rigspolitiets it-afdeling, Peter Carpentier, som en hæmsko for udviklingen.

»Carpentier kan meget vel være en inderlig kompetent jurist, men over årene har han gang på gang afsløret, at hans styrke IKKE ligger på den it-strategiske front. Carpentier har desuden udvist en resistens mod it-viden, der ikke passede i hans kram,« skriver hun.

Da Rigspolitiet måtte bede Folketinget om nye bevillinger til Polsag-projektet, kom der politisk fokus på den voksende skandale. En ekstern undersøgelse af Polsag-systemet blev sat i værk i 2009, og en ny og langt mere it-professionel organisation blev bygget op hos Rigspolitiet. Peter Carpentier blev flyttet væk som overordnet it-chef i 2010 og fik ansvaret for nødradionettet Sine i stedet.

Undersøgelsen, som Boston Consulting Group stod bag, pegede også på tekniske problemer i Polsag. I et svar til Finansudvalget fra august 2010 bliver rapportens konklusioner ridset op:

»… der er en række mere tekniske uhensigtsmæssigheder i den måde, POLSAG eksempelvis er kodet på, som kan risikere at have en negativ indvirkning på svartiderne,« lød det.

CSC lovede dog, at man ville tage højde for problemet, men da Polsag endelig i slutningen af 2010 var klar nok til, at det kunne komme i pilotdrift, dukker problemerne op.

De 80 betjente på Bornholm, der er Danmarks klart mindste politikreds, bliver forsøgskaniner for Polsag, og selvom der er startvanskeligheder og lange svartider, var lederen af Rigspolitiets kontor for it-projekter optimistisk. Der er ikke så mange fejl som frygtet, fortalte Camilla Borchorst til Version2 i marts 2011.

»Det har ikke været fuldstændigt smertefrit, men det forventede vi heller ikke. Vi har ikke mødt så mange fejl, som vi havde forudset, men vi har haft udfordringer med performance og svartider, som nu er godt på vej til at blive løst,« sagde hun.

Når en betjent mødte om morgenen og skulle se døgnrapporten, tog det meget lang tid at få den klar. Der var nemlig 7.000 datatræk rundt i forskellige systemer, fortalte Camilla Borchorst, og fik dermed løftet sløret for, hvor tungt og komplekst et system, Polsag var endt med at blive.

Læs også: Politiet efter test af Polsag: Ikke så smertefuldt som frygtet

Sammen med CSC blev de 7.000 datatræk skåret ned til 700, men problemerne fortsatte på Bornholm, i en grad så medarbejderne gik ned med stress. Sammen med en ny ekstern teknisk vurdering af Polsag, der ikke var positiv, blev erfaringerne på Bornholm udslagsgivende for, at Polsag fik dødsstødet.

Midt i al forundringen over, hvor svært det mon kunne være at udvikle sådan et system, skal vi også huske på, at opgaven var utaknemmelig, pointerer en kilde.

Udover at det skulle ske igennem FESD-rammeaftalen og med brug af et standardsystem, var - og er - politiets it-miljø så besværligt at gå ind i, at det uanset hvad bliver meget kompliceret.

»Løsningen, som blev tegnet dengang, var et meget godt bud på den opgave, der blev stillet. Det kunne ikke simplificeres, for politiet havde dengang det absolut værste it-miljø i det offentlige - måske i hele Norden. Det er et kongeeksempel på, hvordan et it-miljø forvitrer, når der ikke er nogen styring,« siger kilden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Harries

Hvis politiet selv har sin egen IT afdeling, som har forstand på politiarbejde, og som er dygtige IT folk, som de selv ansætter, så ku de sagtens lave sig et nyt system.

Misæren med Polsag og alle de andre skandaler der er rullet henover alt de sidste mange år, er et billede på hvad der sker når man udliciterer, og bruger eksterne konsulenter, til at lave noget, som man selv kun ved hvordan skal laves.

Du griner sikkert...

Et system hvor politiet kan have ALT deres kram i, det ku mig og mine venner, 3-4 mand, lave. 4 mand.

Vi ved hvordan man laver noget, fra bunden af, og vi får det altid til at virke, fordi vi ved hvad det skal kunne, og vi laver det så det kan udvides, for dels, er vi selvlærte, og dels har vi en uddannelse i det.

Men disse uddannelser findes ikke mere.

Det som de uddanner af "programmører" idag, er til grin.
Idag skal man være ingeniør...

SOftware lavet af en "ingeniør" er det mest åndssvage jeg har set i 1000 år, men jeg er ligeglad nu, jeg har givet op for længst.

Den korte version er: hvis politiet vil have et stor nyt moderne system, skal politiet have sin egen IT afdeling, og ansætte kyndige folk, og droppe ALLE eksterne konsulenter. Så kan det vise sig at der ikke skal ret mange folk til, og dermed heller ikke så mange penge, og dermed kommer der heller ikke til at gå 10 år mere.. som der nok kommer til nu..

  • 2
  • 32
Allan S. Hansen

Uden vi reelt ved hvad der er gået galt, kan man kun spekulere - men bare fordi det er 'eksterne' folk der udvikler systemet - betyder det ikke at systemer eller projekter vil fejle per default.

Det private erhvervsliv får løst mange IT problemer af eksterne leverandør hver dag.

  • 3
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Misæren med Polsag og alle de andre skandaler der er rullet henover alt de sidste mange år, er et billede på hvad der sker når man udliciterer, og bruger eksterne konsulenter, til at lave noget, som man selv kun ved hvordan skal laves.


Det virker lidt som om du ikke helt har facts omkring de forskellige skandaler på plads. Altså det korte af det lange er, at du udtaler dig om noget du ikke ved noget om. Er det en korrekt antagelse?

  • 12
  • 0
Henrik Rathje

ahh.. forstår godt din frustration, og er selv "gamle skole" men der kommer altså også ret dygtige unge ud af skolerne i dag!
Arbejder selv med nogle jeg lærer meget af... men som jeg vil give dig delvist ret i har nogle forståelses mæssige problemer med "virkeligheden", som ikke altid er som i bøgerne.

"over-engineered" kode er som du antyder desværre noget man ofte ser i dag, det er en laaaang diskussion, men det er vist OT lige her, når vi kun gætter på indholdet?
Men at skære alle over én kam er vist at stramme den.

op med humøret :-)

Mht. Politiets IT afdeling, så vil jeg undlade at kommentere, men blot sige at der var "visse udfordringer".

At tro at in-house udvikling er bedre pr default, er noget pladder!
Det drejer som ordentlige krav specs, og en organisation der støtter op om udviklerne(eksperter med basal IT viden skal hjælpe med den forretningsmæssige forståelse, og hjælpe eksterne forretningsudviklere med at styre processen overfor kundens organisation..
Men det er ganske enkelt:det er team work!!.. hvis ikke "kunderne" fatter det, så er enhver konsulent chanceløs!

  • 11
  • 0
Henrik Rathje

Forskellen til det private er også den grundliggende forudsætning, at man i det private ikke også lader konsulenter lave opgavebeskrivelsen og udarbejde kravspecifikationen.

majaeee... det gør man så heller ikke altid i det offentlige!.. faktisk er problemet oftest(i min erfaring), at det er ikke-kvalificerede interne medarbejdere der skriver kravspecs, og DET DUR IKKE.

De bedste kravspecs jeg har set, har været interne specialister der har samarbejdet med eksterne konsulenter med ekspertise i krav-skrivning.

  • 5
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Forskellen til det private er også den grundliggende forudsætning, at man i det private ikke også lader konsulenter lave opgavebeskrivelsen og udarbejde kravspecifikationen.


Tjo det forekommer også i det private, ligesom der er også er eksempler på det modsatte i det offentlige. Så eg tror ikke man kan drage denne forudsætningsforskel generelt.

  • 3
  • 0
Daniel Madsen

"Når en betjent mødte om morgenen og skulle se døgnrapporten, tog det meget lang tid at få den klar. Der var nemlig 7.000 datatræk rundt i forskellige systemer, fortalte Camilla Borchorst, og fik dermed løftet sløret for, hvor tungt og komplekst et system, Polsag var endt med at blive."

Hvis det er som Camilla skriver her så lyder det godt nok til at nogle burde have fortalt dem hvordan man bygger et datawarehouse - ovenstående lyder som en temmelig håbløs måde at lave rapportering på.

  • 2
  • 0
Niels Henrik Sodemann

Det synes at fremgår af navnet Polsag at der er et sagsbehandlingssystem. Her er det vigtigt at huske på at hele sags / ESDH paradigmet er en Dansk ”opfindelse” som stort set ikke findes i andre lande. Her benytter man ERMS (Electronic Records Management Systems), bla. som Moreq2, US DOD 5015.2, TNA 2002 og understøttet af ISO 15489.

Dansk praksis for sagsbehandling / journalisering strækker lagt tilbage og er dybt forankret i det offentligt. Det forhold at vi er relativt alene i verdenen på vores sagsparadigme, har jo medført at der har været behov for at skabe en særlig Dansk standard for IT-systemer til understøttelse af sagsbehandling og det er jo så bla. udtrykt ved FESD.

Hvis vi nu i Danmark havde skabt et unik / effektivt paradigme som omverdenen tog til sig var det jo genialt. Det forholder sig dog nok modsat, nemlig at de lande vi sammenligner os med samles om helt andre paradigmer. Klarest udtrykt på Version2 af Christian Lanng (nu Tradeshift), 14. jul. 2009 - 15.34 i http://www.version2.dk/blog/tiden-er-loebet-fra-esdh-11401:
” Kernen i problemet med ESDH er forsøget på at binde et amerikansk (workflow/dokumenthåndtering) og et europæisk (journalisering/arkivering) forvaltningsparadigme sammen i et system. Workflow er en fremadrettet proces og journalisering en bagudrettet, at forsøge at gøre begge dele på en gang er kunstigt og har ikke meget med eksisterende arbejdsprocesser at gøre.”

Så hvis det nu havde været Polsys i stedet for Polsag, altså at vi ikke var underlagt vores lokale ESDH paradigme, kunne man f.eks. havde gjort som vores naboer og havde taget et internationalt standardsystem i brug.

Så vil problemstillingen dog også blive en helt anden: skal vi fortsætte med vores ESDH enegang i Danmark eller skal vi konvergere mod de standarder som de andre lande benytter og dermed høste evt. fordele af at kunne benytte standard software og/eller moduler?

Så er det jo her politikkerne skal være vågne og ikke blot gå mere ledelse / styrings / Kammeradvokat vejen, men tage ansvaret som øverste IT-strategiske ansvarlige for det offentlige. Det handler om forståelse for internationale standarder og samarbejde samt viljen til at forlade Dansk enegang.

Niels Henrik Sodemann

  • 21
  • 0
Baldur Norddahl

Man kan overveje om det ikke vil være billigere og bedre at ansætte egne programmører. Hvis man har tænkt sig at bruge et par hundrede millioner kroner, så er der plads til et par fuldtidsstillinger. Det har altid undret mig hvorfor man betaler 1050 kr/time i stedet for bare at fastansætte manden.

  • 1
  • 0
Svante Jørgensen

Det har altid undret mig hvorfor man betaler 1050 kr/time i stedet for bare at fastansætte manden.

  1. Det er usandsynligt at nogen med de fornødende kvalifikationer vil fastansættes til mindre på et projekt der er planlagt til kun at vare 3-4 år.
  2. Det er ikke sikkert at der overhoved er nogen med den specifikke ekspertviden du har brug for der vil ansættes i din virksomhed.
  3. Hvis du kun skal brug den specifikke ekspertviden i et kort stykke tid kan det meget vel være billigere at betal 1050 kr/time for en konsulent i præcis den tid du skal bruge ham end at ansætte ham og døje med perioder hvor han ikke skal bruges, og til sidst en dyr opsigelsesperiode.
  • 6
  • 0
Svante Jørgensen

Det som de uddanner af "programmører" idag, er til grin.
Idag skal man være ingeniør...

SOftware lavet af en "ingeniør" er det mest åndssvage jeg har set i 1000 år, men jeg er ligeglad nu, jeg har givet op for længst.


Problemet er at vi ikke bare skal bruge "Software". Vi skal bruge IT-systemer. Og undskyld mig, men IT systemer (af en hvis størrelse) designet af "programmører" er heller ikke det smarteste. Uden designere af IT systemer (ingeniører) ville vi stadig sidde fast i 1980'erne.

  • 2
  • 1
Daniel Elley

"Der var nemlig 7.000 datatræk rundt i forskellige systemer,"

Syntes det lugter lidt af at man har prøvet at lave et system der trækker på den underskov af selvudviklede ad-hoc systemer and what have you... Det er da bare dømt til at gå galt! (ved godt at bagklogskab er let købt men alligevel).

Syntes det er tit at man ser når det offentlige skal "ny" udvikle og digitalisere. Så prøver man at bygge oven på det eksisterende systemer, spaghetti på spaghetti, i stedet for at tage den fra toppen. Altså kigge på forretningsprocesserne først. Kan man gøre dem bedre? Rydde op i gamle dårlige vaner som dobbeltarkivering fordi system x skal kunne tale med system y. osv osv.
Når man så har det på plads, så kig videre på systemet. Tag digitaliseringen i etaper, først grund funktionalitet, og så byg på. Tag tingene i faser. Konverter de gamle systemer over i det nye osv...lad de gamle systemer dø en efter en som man for dem lagt over.

Det er en process der tager tid. Ikke en mirakel løsning, men det kommer til at virke!!!

  • 4
  • 0
John Vedsegaard

Sagen er ikke at man absolut skal være ingeniør for at udvikle noget software, men at ingeniørene og softwareudviklerne skal noget så simpelt som at samarbejde. Et system, som det til strømerne, skal ikke samarbejde med specielt udviklet hardware, hvorfor ingeniøren ikke er særligt nødvendig (overflødig?)i denne forbindelse.
Systemer som rent faktisk kan det, kunne for eksempel være Navision eller et hav af andre produkter, når alt kommer til alt er det jo ikke andet end en flerbruger-database.
Så ja, nogle få personer kunne nemt udvikle det system.
Det der vil tage tid, er senere samkøring og integration af alle mulige og umulige systemer til 1 stort, har man først prøvet at flette 5 forskellige databasesystemer sammen til et, ved man også hvorfor.

  • 0
  • 2
Daniel Madsen

Jeg vil mene det er ret enkelt. Hvis man stadig går op i hvilken uddannelsesbaggrund man har, så mangler man formentlig erhvervserfaring nok til at man bør have ansvaret for at designe et system i denne størrelsesorden.

  • 13
  • 0
Steen Petersen

Systemer eller ikke systemer !

Ingeniører eller ikke ingeniører !

It eksperter eller ikke IT eksperter !

Intern IT afdeling eller ikke intern IT afdeling !

Fakta:
Vi er ca. 5 mill. indbyggere i Danmark.
Der er ca. 700 mill. indbyggere i Europa.
Der er ca. 7 mia. indbyggere i hele verden.

Hvorfor i altverden skal vi så i Danmark hver eneste gang prøve selv at opfinde den dybe tallerken ???

Og hvorfor forsøger vi endnu engang, når vi nu har så stor erfaring for, at det går galt hver gang ???

Jeg nævner bare i flæng Amanda (Arbejdsformidlingens IT projekt), IC4 toget, Sygehusenes tiltag i retning af et fælles system, SINE (kommunikationssystem for beredskabet) e.t.c.

Hvornår bliver vi klogere ?
Er der slet ingen standard systemer, som vi også kan bruge ?

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Så hvis det nu havde været Polsys i stedet for Polsag, altså at vi ikke var underlagt vores lokale ESDH paradigme, kunne man f.eks. havde gjort som vores naboer og havde taget et internationalt standardsystem i brug.


Hvilket skulle vi have brugt? Var det ikke blevet til en masse tilpasninger, som var røget højt op også (det der standardsystem de bruget i Sverige kostede 100 mio. i projektpenge).
Masser af virksomheder bruger internationale standardsystemer, det bliver det ikke bedre af, eller for den sags skyld bedre. Tag f.eks. SAP. Der findes da masser af SAP installationer der koster langt mere end 400 mio. uagtet det er et standardsystem, som jo blot lige skal tilpasses virksomhed/lovgivning/X

Jeg tror ikke du har ret. Jeg tror ikke det er ESDH som sådan der er problemet - forklaringen er ikke så nem.
Jeg tror mere problemet er at der forsøges med at "sætte strøm" til en eksisterende manual forretningsgang, og det er forkert. Man er nødt til at tage højde for det nye værktøj, IT, og redesigne sine processer konstant, så man får mest muligt ud af værktøjet.
Derudover er der problemer med at tage ansvar på begge sider af hegnet (derfor har der været alle disse uvildige, men dog betalt af den ene part???, konsulenthuse inde og vurdere projektet).
Og så er der selvfølgelig problemer med kompetencerne. Kan man ikke realisere et system, så er det jo fordi man ikke er kompentent nok til opgaven.

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Det har altid undret mig hvorfor man betaler 1050 kr/time i stedet for bare at fastansætte manden.


  1. Hvis du kun skal brug den specifikke ekspertviden i et kort stykke tid kan det meget vel være billigere at betal 1050 kr/time for en konsulent i præcis den tid du skal bruge ham end at ansætte ham og døje med perioder hvor han ikke skal bruges, og til sidst en dyr opsigelsesperiode.


Punkt 3 bør nok opdeles i punkt 3-4, da den ikke eksplicit udtrykker en for systemerne særegen og væsentlig adfærd - reelt var ansættelser nok uønsket.

  • Det er primært en administrativ organisation, og ansættelse af højt kvalificeret kompetent fagperson(er), på et 'fremmed' område, og som ikke har rod i væsnet, vil skvulpe for meget i båden.

  • Polsag igangsættes i perioden, hvor politireformen med væsentlige org.ændringerne gennemføres.

Hvorfor man ikke politisk allerede ifm. politireformen planlagde, at Polsag og IT-området var vitalt og medtog et spring fremad organisatorisk her for etaten, da reformen rulles ud, kan så undre.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg tror mere problemet er at der forsøges med at "sætte strøm" til en eksisterende manual forretningsgang, og det er forkert.

Jeg tror du skal råbe dette meget højere, for det er lige præcis det mest centrale punkt for hvorfor ting går galt.

Jeg har flere gange været i situationen hvor en (håbløs) kunde har sagt "vi skal have elektronisk sagsbehandling", og hvor jeg så er faldet i unåde ved at fortælle kunden at de først skal have styr på deres forretnings/sagsgang, dernæst skal de have den dokumenteret og efterset for mærkelige rutiner.
Og så længe alting sejler, så vil elektronisk sagsstyring ende i en katastrofe.

Først derefter kan vi begynde at overveje hvordan der skal sættes strøm på.

Sådan en udmelding er sjovt nok ikke populær!

  • 4
  • 0
Jarl Lundin Overbeck

I forhold til de her 2 kommentarer :
"Det har altid undret mig hvorfor man betaler 1050 kr/time i stedet for bare at fastansætte manden."

"Jeg tror mere problemet er at der forsøges med at "sætte strøm" til en eksisterende manual forretningsgang, og det er forkert. Man er nødt til at tage højde for det nye værktøj, IT, og redesigne sine processer konstant, så man får mest muligt ud af værktøjet."

Ift. Første kommentar kan der diskuteres for og imod, men faktum er vel at der i det offentlige er et kontinuerligt behov for disse kompetencer.
Dvs. man kan argumentere for en (halv)offentligt instans der kan levere disse kompetencer.

Kommentar nr. 2 viser at der i et sådant organ, ikke kun er brug for IT-eksperter men også eksperter indenfor "proces-optimering" offentlig forvaltning etc.

Hvis en sådan organisation kunne blive gode til Teamwork på tværs af faglighederne, og derved levere de ønskede resultater vil det jo være rent slaraffenland.

Faldgruberne ser jeg umiddelbart som for meget politisk topstyring og hængedynd af regler der gør den, forhåbentlige, agile organisation sløv som en elefant på heroin, med ditto udgiftsniveau.

Hvad tænker I garvede IT-eksperter om det ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize