Farver er en kompliceret videnskab, for selvom det grundlæggende handler om bølgelængder for elektromagnetisk stråling, så afhænger det helt bogstaveligt af øjet, der ser.
Faktisk er videnskaben ikke helt sikker på, hvordan den bedst beskriver vores hjernes evne til at skelne mellem farver. Men vi kender principperne og alligevel kan det gå galt.
En af de dejlige ting i datalogien er, at vi altid kan regne med, at rød er FF0000. I hvert fald så længe farven holder sig i softwaren. For når den skal ud på papir eller på skærmen, så bliver det mere problematisk.
Lad os starte med papiret, for det er relevant for det problem, jeg vil se nærmere på.
En farve er som sagt en bestemt bølgelængde af lys. Øjet har forskellige typer lysfølsomme celler, hvor tappene findes i forskellige udgaver, der reagerer kraftigere på bestemte dele af spektret af synligt lys og dermed forskellige farver.
De skal modtage lys, så for at se en bestemt farve skal et objekt udsende lys med den rigtige sammensætning af bølgelængder. Det er enkelt nok for eksempelvis en OLED-skærm som den på en smartphone, hvor hver pixel har en rød, en grøn og en blå lyskilde. Problemet er for objekter, der ikke selv udsender lys.
Her ser vi den farve, der reflekteres fra objektet. Det fulde spektrum rammer altså objektet, men det er kun bestemte bølgelængder, der reflekteres og rammer øjet. Så et rødt æble reflekterer altså meget mere rødt lys end blåt, men æblet er i sig selv ikke en rød lyskilde.
Så når vi trykker noget på papir, så bruger vi blæk, der reflekterer nogle bestemte bølgelængder. Forskellen på blæk og en lysdiode kan udtrykkes som, at den ene får sin farve ved fravær af nogle bølgelængder, mens den anden får sin farve ved tilstedeværelse af nogle bølgelængder.
Det er derfor, man ikke kan bruge den samme farvepalet til at blande maling som til at blande lys på computerens farveskærm.
Det er her, RGB og CMYK kommer ind i billedet.
Webdesignere arbejder med RGB. Rød-Grøn-Blå. Det er udsendt lys, og blander man dem alle tre, så får man et objekt, der udsender lys i alle farver og dermed er hvidt.
CMYK-blandingen giver sort
Grafikere arbejder med blæk og dermed med CMYK. Cyan-Magenta-Yellow-Key. Den sidste er en tonefarve, som typisk er sort og bruges til at justere intensiteten af farverne.
Blander man de tre primærfarver cyan, magenta og gul, får man et objekt, der ikke reflekterer nogen bestemt farve og bliver sort eller grå, hvis man blander dem i lige store mængder.
Den sorte er lidt speciel, fordi den i praksis bruges til at erstatte det blæk, der ellers ville have været lige dele af de tre primærfarver.
Hvis der skal 4 spande cyan, 4 spande magenta og 5 spande gul til at male en prik i et billede, så kan man meget forenklet reducere det til 4 spande sort og 1 spand gul.
I digitalt grafisk design arbejder man med en CMYK-model, der indeholder færre farvekombinationer end RGB. I RGB er der frit spil mellem 16,7 millioner kombinationer.
Der er otte bit til rådighed til at beskrive mængden af hver af de tre farver. I CMYK arbejder man med en skala fra 0 til 100 for hver af de fire, men ikke alle kombinationer er gyldige.
I stedet findes der officielle paletter, som indeholder de farver, man ved, det er muligt at genskabe med det blæk, der bruges på trykkerier.
Man er eksempelvis nødt til at tage hensyn til, at blækdråber breder sig på papir, og at papiret ikke et neutralt medium, men også påvirker, hvilke bølgelængder der reflekteres bedst. Hvidt papir fra to forskellige fabrikker kan være lidt forskellige grader af hvid.
CMYK-farvesystemer er altså afhængige af, hvordan blækket opfører sig fysisk. For meget blæk på et område kan gennemvæde papiret, så farver, der kræver en blanding af meget blæk, kan ikke trykkes.
Flere standarder for CMYK
Derfor findes der en række farvestandarder for farver, som kan trykkes ved sikre blandingsforhold af blæk på papir, der lever op til bestemte krav. Sådan en farvepalet er betydeligt mindre end de 100⁴ kombinationer, man umiddelbart skulle tro, at CMYK's fire elementer ville give.
I praksis er farvepaletterne meget mere begrænsede end de 16,7 millioner farver i RGB-systemet.
Et farvesystem som Pantone indeholder 1.114 farver, men Pantone er ikke én af de standarder, hvor alle farverne kan genskabes i CMYK, da visse af farverne kræver en blanding af flere blæknuancer end blot de fire basale CMYK-farver.
Der er flere standarder for CMYK-farver, men de har det til fælles, at de indeholder betydeligt færre farvenuancer end RGB. Og der er især forskel på blå toner og grønne. Netop de grønne er særligt interessante.
Man kan argumentere for, at mennesker burde være i stand til at skelne mellem grønne nuancer, fordi grøn ligger i en del af spektret, der aktiverer to typer tappe i øjet. I praksis afhænger farvesynet dog også af databehandlingen i hjernen. De fleste mennesker er dog i stand til at skelne mellem mange grønne nuancer, og det giver altså et problem med CMYK.
Modsat så er der kun én type tappe, der er følsomme over for lys i den blå del at spektret. Samtidig reagerer øjets stave også på grønt lys, og det kan være med til at hjælpe med at skelne grønne nuancer.
Og for at gøre det endnu mere kompliceret, så kan hjernen kombinere billeder fra hvert øje til at se nogle nuancer, som vi ellers ikke burde kunne se.
Forskellen mellem CMYK og RGB opstår, når en farve skal konverteres mellem de to systemer. Der findes såkaldte SWOP-standarder, der oversætter mellem RGB og CMYK, men resultatet afhænger af, hvilken standard man bruger.
Det skyldes, at når der er flere farver i RGB, så vil flere RGB-nuancer, der ligger tæt på hinanden, blive oversat til den samme CMYK-farve. Når man så skal tilbage til RGB, så ved man ikke, hvilken af RGB-nuancerne der skal oversættes til.
Så hvis man bruger forskellige metoder til oversættelse mellem de to farvesystemer, så kan man ende med forskellige nuancer og for eksempel gå fra RGB:'temmelig mørkegrøn' til CMYK:'mørkegrøn' til RGB:'lidt mørkegrøn'.
Tag for eksempel den grønne farve i Version2's logo. Den er defineret som CMYK: 30:0:100:0. Den skulle være græsgrøn på tryk. Men den kan oversættes til forskellige nuancer i RGB, hvoraf visse af dem bliver meget gule, når de bliver vist på skærmen.
Den har været oversat til hex-værdien D8DE00, men har også tidligere været ADBE00. På skærme, der ikke er kalibreret til den CMYK-standard, der bruges i vores grafiske designafdeling, så ser den førstnævnte mere gul ud. Derfor har vi netop skiftet til farven 99CC33.
Den hører til blandt de klassiske 'websikre' farver, men er ikke en af de navngivne farver. Og det er heller ikke sikkert, præcis hvordan den vil se ud hos slutbrugerne.
Ligesom blæk og papir påvirker resultatet ved tryk med CMYK-farver, så påvirkes RGB-farverne også af måden, hvorpå farverne genereres. Billedrørsskærme brugte fosfor, som kunne have begrænsninger for visse bølgelængder af blandt andet rød.
LCD har svært ved at genskabe farver
Tilsvarende brugte LCD-skærme tidligere lysstofrør til at oplyse skærmen, og de er også baseret på fosfor. LED-oplyste skærme afhænger af typerne af lysdioder.
I praksis har skærmene altså også vanskeligt ved at genskabe visse farver, ligesom det er tilfældet med blæk på papir.
Den samme RGB-farvekode kan altså se lidt mere grøn eller lidt mere gul ud, alt efter hvilken skærm den bliver vist på. Det er derfor, man er nødt til at kalibrere skærme, der skal bruges til grafisk produktion.
Problemet ved konvertering mellem RGB og CMYK kan eksempelvis ses ved at tage farven 00FF00. Den er nærmest umulig at gengive på tryk. Derfor er der ikke mange CMYK-farver lige i dén ende af den grønne skala.
Så for eksempel 00FE01, 07FF00, 01FC02 og en række andre RGB-nuancer kan blive oversat til én CMYK-farve, fordi det ikke er muligt at gengive disse meget 'skrigende' grønne farver på tryk.
En række nærliggende RGB-farver bliver altså også oversat til den samme CMYK-farve, og så er det, man får problemet, når man skal tilbage til RGB fra CMYK. De steder, hvor farverne er svære at skabe på papir, kan der være hundredvis af RGB-nuancer, der kan matches med den samme CMYK-værdi, men de er tilstrækkeligt forskellige til, at vi kan se forskel på dem på skærmen.
For webdesignere kan CMYK-problemet i princippet være ligegyldigt. Det er kun et problem for sider, der skal trykkes, og hvor præcis farvegengivelse er relevant. Men der er god grund til at være opmærksom på, at en farve ikke bare er en farve, men afhænger af både skærmen og brugeren.
En lys grøn farve kan give problemer på en hvid baggrund for visse typer af farveblindhed, og den klassiske optiske illusion med skyggen på skakbrættet viser, at farveopfattelse ikke bare er et spørgsmål om hex-værdier.
