Derfor får du forkerte farver når du konverterer mellem RGB og CMYK

Er den grønne blevet gul, eller ser den blå mere fesen ud på websitet? Så er der måske sket en fejl i konverteringen mellem to farvesystemer.

Farver er en kompliceret videnskab, for selvom det grundlæggende handler om bølgelængder for elektromagnetisk stråling, så afhænger det helt bogstaveligt af øjet, der ser.

Faktisk er videnskaben ikke helt sikker på, hvordan den bedst beskriver vores hjernes evne til at skelne mellem farver. Men vi kender principperne og alligevel kan det gå galt.

En af de dejlige ting i datalogien er, at vi altid kan regne med, at rød er FF0000. I hvert fald så længe farven holder sig i softwaren. For når den skal ud på papir eller på skærmen, så bliver det mere problematisk.

Lad os starte med papiret, for det er relevant for det problem, jeg vil se nærmere på.

En farve er som sagt en bestemt bølgelængde af lys. Øjet har forskellige typer lysfølsomme celler, hvor tappene findes i forskellige udgaver, der reagerer kraftigere på bestemte dele af spektret af synligt lys og dermed forskellige farver.

De skal modtage lys, så for at se en bestemt farve skal et objekt udsende lys med den rigtige sammensætning af bølgelængder. Det er enkelt nok for eksempelvis en OLED-skærm som den på en smartphone, hvor hver pixel har en rød, en grøn og en blå lyskilde. Problemet er for objekter, der ikke selv udsender lys.

Her ser vi den farve, der reflekteres fra objektet. Det fulde spektrum rammer altså objektet, men det er kun bestemte bølgelængder, der reflekteres og rammer øjet. Så et rødt æble reflekterer altså meget mere rødt lys end blåt, men æblet er i sig selv ikke en rød lyskilde.

Så når vi trykker noget på papir, så bruger vi blæk, der reflekterer nogle bestemte bølgelængder. Forskellen på blæk og en lysdiode kan udtrykkes som, at den ene får sin farve ved fravær af nogle bølgelængder, mens den anden får sin farve ved tilstedeværelse af nogle bølgelængder.

Det er derfor, man ikke kan bruge den samme farvepalet til at blande maling som til at blande lys på computerens farveskærm.

Det er her, RGB og CMYK kommer ind i billedet.

Webdesignere arbejder med RGB. Rød-Grøn-Blå. Det er udsendt lys, og blander man dem alle tre, så får man et objekt, der udsender lys i alle farver og dermed er hvidt.

CMYK-blandingen giver sort

Grafikere arbejder med blæk og dermed med CMYK. Cyan-Magenta-Yellow-Key. Den sidste er en tonefarve, som typisk er sort og bruges til at justere intensiteten af farverne.

Blander man de tre primærfarver cyan, magenta og gul, får man et objekt, der ikke reflekterer nogen bestemt farve og bliver sort eller grå, hvis man blander dem i lige store mængder.

Den sorte er lidt speciel, fordi den i praksis bruges til at erstatte det blæk, der ellers ville have været lige dele af de tre primærfarver.

Hvis der skal 4 spande cyan, 4 spande magenta og 5 spande gul til at male en prik i et billede, så kan man meget forenklet reducere det til 4 spande sort og 1 spand gul.

I digitalt grafisk design arbejder man med en CMYK-model, der indeholder færre farvekombinationer end RGB. I RGB er der frit spil mellem 16,7 millioner kombinationer.

Der er otte bit til rådighed til at beskrive mængden af hver af de tre farver. I CMYK arbejder man med en skala fra 0 til 100 for hver af de fire, men ikke alle kombinationer er gyldige.

I stedet findes der officielle paletter, som indeholder de farver, man ved, det er muligt at genskabe med det blæk, der bruges på trykkerier.

Man er eksempelvis nødt til at tage hensyn til, at blækdråber breder sig på papir, og at papiret ikke et neutralt medium, men også påvirker, hvilke bølgelængder der reflekteres bedst. Hvidt papir fra to forskellige fabrikker kan være lidt forskellige grader af hvid.

CMYK-farvesystemer er altså afhængige af, hvordan blækket opfører sig fysisk. For meget blæk på et område kan gennemvæde papiret, så farver, der kræver en blanding af meget blæk, kan ikke trykkes.

Flere standarder for CMYK

Derfor findes der en række farvestandarder for farver, som kan trykkes ved sikre blandingsforhold af blæk på papir, der lever op til bestemte krav. Sådan en farvepalet er betydeligt mindre end de 100⁴ kombinationer, man umiddelbart skulle tro, at CMYK's fire elementer ville give.

I praksis er farvepaletterne meget mere begrænsede end de 16,7 millioner farver i RGB-systemet.

Et farvesystem som Pantone indeholder 1.114 farver, men Pantone er ikke én af de standarder, hvor alle farverne kan genskabes i CMYK, da visse af farverne kræver en blanding af flere blæknuancer end blot de fire basale CMYK-farver.

Der er flere standarder for CMYK-farver, men de har det til fælles, at de indeholder betydeligt færre farvenuancer end RGB. Og der er især forskel på blå toner og grønne. Netop de grønne er særligt interessante.

Man kan argumentere for, at mennesker burde være i stand til at skelne mellem grønne nuancer, fordi grøn ligger i en del af spektret, der aktiverer to typer tappe i øjet. I praksis afhænger farvesynet dog også af databehandlingen i hjernen. De fleste mennesker er dog i stand til at skelne mellem mange grønne nuancer, og det giver altså et problem med CMYK.

Modsat så er der kun én type tappe, der er følsomme over for lys i den blå del at spektret. Samtidig reagerer øjets stave også på grønt lys, og det kan være med til at hjælpe med at skelne grønne nuancer.

Og for at gøre det endnu mere kompliceret, så kan hjernen kombinere billeder fra hvert øje til at se nogle nuancer, som vi ellers ikke burde kunne se.

Forskellen mellem CMYK og RGB opstår, når en farve skal konverteres mellem de to systemer. Der findes såkaldte SWOP-standarder, der oversætter mellem RGB og CMYK, men resultatet afhænger af, hvilken standard man bruger.

Det skyldes, at når der er flere farver i RGB, så vil flere RGB-nuancer, der ligger tæt på hinanden, blive oversat til den samme CMYK-farve. Når man så skal tilbage til RGB, så ved man ikke, hvilken af RGB-nuancerne der skal oversættes til.

Så hvis man bruger forskellige metoder til oversættelse mellem de to farvesystemer, så kan man ende med forskellige nuancer og for eksempel gå fra RGB:'temmelig mørkegrøn' til CMYK:'mørkegrøn' til RGB:'lidt mørkegrøn'.

Tag for eksempel den grønne farve i Version2's logo. Den er defineret som CMYK: 30:0:100:0. Den skulle være græsgrøn på tryk. Men den kan oversættes til forskellige nuancer i RGB, hvoraf visse af dem bliver meget gule, når de bliver vist på skærmen.

Den har været oversat til hex-værdien D8DE00, men har også tidligere været ADBE00. På skærme, der ikke er kalibreret til den CMYK-standard, der bruges i vores grafiske designafdeling, så ser den førstnævnte mere gul ud. Derfor har vi netop skiftet til farven 99CC33.

Den hører til blandt de klassiske 'websikre' farver, men er ikke en af de navngivne farver. Og det er heller ikke sikkert, præcis hvordan den vil se ud hos slutbrugerne.

Ligesom blæk og papir påvirker resultatet ved tryk med CMYK-farver, så påvirkes RGB-farverne også af måden, hvorpå farverne genereres. Billedrørsskærme brugte fosfor, som kunne have begrænsninger for visse bølgelængder af blandt andet rød.

LCD har svært ved at genskabe farver

Tilsvarende brugte LCD-skærme tidligere lysstofrør til at oplyse skærmen, og de er også baseret på fosfor. LED-oplyste skærme afhænger af typerne af lysdioder.

I praksis har skærmene altså også vanskeligt ved at genskabe visse farver, ligesom det er tilfældet med blæk på papir.

Den samme RGB-farvekode kan altså se lidt mere grøn eller lidt mere gul ud, alt efter hvilken skærm den bliver vist på. Det er derfor, man er nødt til at kalibrere skærme, der skal bruges til grafisk produktion.

Problemet ved konvertering mellem RGB og CMYK kan eksempelvis ses ved at tage farven 00FF00. Den er nærmest umulig at gengive på tryk. Derfor er der ikke mange CMYK-farver lige i dén ende af den grønne skala.

Så for eksempel 00FE01, 07FF00, 01FC02 og en række andre RGB-nuancer kan blive oversat til én CMYK-farve, fordi det ikke er muligt at gengive disse meget 'skrigende' grønne farver på tryk.

En række nærliggende RGB-farver bliver altså også oversat til den samme CMYK-farve, og så er det, man får problemet, når man skal tilbage til RGB fra CMYK. De steder, hvor farverne er svære at skabe på papir, kan der være hundredvis af RGB-nuancer, der kan matches med den samme CMYK-værdi, men de er tilstrækkeligt forskellige til, at vi kan se forskel på dem på skærmen.

For webdesignere kan CMYK-problemet i princippet være ligegyldigt. Det er kun et problem for sider, der skal trykkes, og hvor præcis farvegengivelse er relevant. Men der er god grund til at være opmærksom på, at en farve ikke bare er en farve, men afhænger af både skærmen og brugeren.

Læs også: To farver er ofte bedre end tre til visualisering af data

En lys grøn farve kan give problemer på en hvid baggrund for visse typer af farveblindhed, og den klassiske optiske illusion med skyggen på skakbrættet viser, at farveopfattelse ikke bare er et spørgsmål om hex-værdier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kennet Madsen

RGB er ikke bare RGB og CMYK er ikke bare CMYK. Det er værd at tage med i sine gengivelser af RGB og CMYK, samt konverteringen her imellem, hvilken RGB-profil og hvilken CMYK-profil, der benyttes. Forskellen mellem sRGB og ISO Coated V2 (Fogra 39), er noget mindre end mellem Adobe RGB og ISO Coated V2. Det er her også værd at nævne, at der er visse CMYK-farver, der ikke kan reproduceres af den meget benyttede sRGB.

Adobe RGB er den typiske profil benyttet til grafisk produktion
sRGB er den typiske til skærmbrugere.
ISO Coated V2 (Fogra 39) er den typiske CMYK-profil, benyttet af trykkerier her i denne del af verden.

Se gamut (farveomfang) for de 3, sat op mod hinanden her:
http://donzecklenscap.com/wp-content/uploads/4_1_RGB_1435015871080.jpg

  • 4
  • 1
Martin Wolsing

Af ren nysgerrighed: Hvorfor er det papirmediet der har dikteret hvilken farve der skal bruges på webudgaven af V2? Det virker som en lidt bagvendt måde at gøre tingene på. Er det bare fordi grafikerne nu engang altid tænker i tryk først?

Jeg vil iøvrigt langt fra kalde den grønne farve jeg ser på min skærm for "græsgrøn". Min græsplæne er i hvert fald betydeligt mørkere.

  • 0
  • 3
Jesper Stein Sandal

Af ren nysgerrighed: Hvorfor er det papirmediet der har dikteret hvilken farve der skal bruges på webudgaven af V2?

I denne uge har Version2 10 års fødselsdag på tryk. Version2 udkom først som et magasin (og tillæg til Ingeniøren) hver anden uge, så det grafiske design blev skabt til magasinet og derefter overført til web. Siden blev Version2 en ren webudgivelse.

  • 2
  • 0
Per Møller Olsen

Det havde i mine øjne været godt at angive hvad de to forskellige farveblandingssystemer kaldes i farveteori:

Additiv farveblanding
Hvor mere iblandet farve giver mere lys. Blanding med lyskilder (projektører, rørskærme, LED osv.) ... eller RGB i denne artikel.

Subtraktiv farveblanding
Hvor mere iblandet farve giver mindre lys. Blanding med pigmentfarver, rastertryk ... eller CMYK i denne artikel.

I klassisk farveteori er grundfarverne rød, gul og blå, mens CMYK er firfarvetrykvarianten.

En lille krølle på halen er, at CMYK som farvesystem er på vej ud. CMYK er designet til traditionelt rastertryk. Moderne (altså fra midten af 90'erne og frem) farveprintere og digitale trykmaskiner (same but bigger) benytter stokastiske raster, hvormed de kan blande mange flere farvenuancer end med CMYK/traditionelt raster (men dog ikke de fulde 16,7 mill. farver fra RGB).

http://hidefcolor.com/blog/printing/stochastic-printing-vs-conventional-...

I gamle dage skulle man konvertere sine billeder til CMYK inden man sendte til tryk, da der ellers skete fejl i udskydningen af film til rastertryk.

De fleste trykmaskiner og printere kan i dag sagtens modtage og behandle RGB. Hvis man stadig konverterer sine billeder til CMYK inden man sender til tryk, får man dermed et væsentligt dårligere resultat end hvis man sender RGB.

Mange indenfor den grafiske branche holder dog stædigt fast i CMYK. Bad habbits die hard ... og det gælder specielt indenfor grafisk produktion i Danmark. Jeg hører f.eks. også stadig grafikere sige, at man maksimalt må skalere 10 % op og ned i billeders opløsning, for ellers bliver billederne dårlige (det var reglen for op- og nedfotografering af allerede rastrerede billeder i reprokameraer, da der ellers ville opstå synlig moiré).

Heldigvis lader det til at de nyuddannede grafiske teknikere godt ved, at CMYK er dødt (eller burde være det). ;-)

  • 3
  • 3
Kim Houmøller

@Per Møller Olsen - Er spændt på at se dit papir offsettryk. Det er i hvert fald epokegørende hvis det er additive farver. Din sammenblanding af CMYK, RGB samt DPI (opløsning) afslører dit ukendskab. At skalere billeder op fra 300 DPI giver naturligvis et ringere resultat i 60#. Kan selv tydeligt se forskel. Men alt for mange "køkkenbords" Grafikere huserer markedet i dag. Kvalitet betyder mindre og mindre.
Til sidst "Man skalerer da IKKE raster billeder" længere.

  • 0
  • 2
Per Møller Olsen

@Kim Houmøller

Jeg tror, at du bevidst misforstår, hvad jeg skrev:

Papirtryk er ikke additiv farveblanding og det skrev jeg heller ikke. Men CMYKs begrænsede farvespektrum gør det dårligere til tryk på digitale maskiner end hvis man føder RGB.

At skalere billeder meget op, giver helt sikkert ringere kvalitet. Jeg gav eksemplet for at anskue, at gamle vaner har svært ved at dø.

At skalerede helst ikke rasterbilleder, men man KUNNE gøre det i en snæver vending. Dengang var det reglen, at det var max. 10 % for at undgå moiré.
Jeg skrev det i datid.

Så skru ned for de hånlige bemærkninger.

  • 8
  • 0
Kennet Madsen

CMYK er ikke på vej ud - hvilke grundfarver vil du udskifte dem med? Flere printerproducenter leger med at udvide farverummet, ved at tilføje bl.a. grønne og orange farver udover CMYK. Men kunderne er ikke rigtigt til den yderligere omkostning der er herved - det koster ekstra "klik" og produktionstid for trykkerierne og derved også større regninger til slutkunderne. Hører fra producenter at de kunder som har tilkøbt disse muligheder i deres printere, endnu ikke benytter sig af det. Og på offsettryk-siden har et enkelt trykkeri (som jeg kender til) leget med hexachrome i sin tid - de brændte nallerne - kunderne ville ikke betale for de ekstra trykplader, ekstra reprotid mm.

Jeg vil også anbefale fortsat selv at konvertere til CMYK, da der vil være en varierende visuel forskel ved konvertering, som jeg mener man selv bør se inden tryk. Især hvis billeder mm. ikke er tagget med en icc-profil, og systemerne her selv vælger hvad de skal konvertere fra. Du bør i hvert fald ikke reklamere omkring farve-lighed, såfremt du ikke selv vil konvertere. Du er obs på at selvom du smider RGB efter printeren mm. ender det ud i en konvertering til CMYK?

Flere printere (og egentligt trykmaskiner) har et større farverum en den gængse standard kræver og det ville man kunne udnytte i konverteringen, men da farveomfanget nedskaleres grundet standardisering de fleste steder, henter du ikke mere her. Hvis de skal omgå dette, skal du ikke forvente lighed mellem forskellige oplag - eller mellem forskellige trykkerier, som denne standardisering også skulle give (ikke helt, men tættere end tidligere)

Stokastisk (FM) raster har sine fordele, men også ulemper. Jeg ser intet større skifte til denne type raster. I hvert fald ikke på de trykmaskiner/produktionsprintere jeg har indstillet farvemæssigt. Hybridraster er der nogen der bruger - i hvert fald på offsettryk-siden - men det er en slags mix af de to. Hvilke producenter ser du skiftet til stokastisk hos? spørger af nysgerrighed, da jeg selvfølgeligt gerne vil blive klogere :-)

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

I min ungdom havde jeg et bijob som repromand i et lille accidenstrykkeri og en af de ting jeg hurtigt lærte var at det værste at trykke i "fir-farve" som det hed dengang, var skoreklamer.

At få brune nuancer farve-præcise i CMYK er stort set det sværeste man kan blive sat til, fordi alle fire farver er stablet temmelig godt op.

Der fandtes dengang specialversioner af CMYK der var optimeret til "mellemtoner" af netop samme årsag, men jeg fandt aldrig ud af hvad forskellen i givet fald skulle. Farverne var de præcis samme, som de naturligvis var nødt til, men det kan have været noget med konsistens, blandbarhed osv.

Omvendt på RGB skærme er det netop de grønne nuancer der giver problemer, fordi det er det optimale bølgelængdeområde for vores syn og derfor er 8 bits til grøn faktisk ikke nok. Videosignaler har oftest dette indbygget således at der bruges flere bit på grøn end på rød og blå.

Der var engang et forslag om et 32 bit format med noget i stil med 10:12:10 opløsning af samme årsag.

Mht. Pantone, RAL, NCS og 595C (http://www.federalstandardcolor.com/) er der tale om spot-farver.

De kan for det første ikke sammenlignes med CMYK/RGB under ret mange omstændigheder, fordi også "selvlysende" og metalic farver er indeholdt via specialpigmenter, men frem for alt fordi de ikke er systematiske: Numrene de bruger har ikke nogen direkte forbindelse til fysikken i frembringelsen af farverne.

Eneste måde at lave oversættelse på er at have en meget stor tabel.

Sidst men ikke mindst er en stor del af problemet med RGB skærme at de tre farver er relativt bredsspektrede. Har man først en gang oplevet en laser-baseret projektor ved man hvilken forskel det gør.

  • 2
  • 0
Ditlev Petersen

Man kan sagtens trykke med mere end fire farver, og dermed kan man udvide det farverum, der er til rådighed. Men det kræver gerne dyre maskiner med mere end fire farveværker (pr. trykform/trykplade), til gengæld bliver resultatet ind i mellem fantastisk. Det er så småt ved at snige sig ind på printerområdet. Man kan også vælge at trykke med andre farver end CMYK, så kan man også trykke farver uden for det normale farverum for firfarvetryk (med respekt for papirets farve og lige præcis hvilken CMYK man taler om). Den slags er almindeligt ved trykning af pengesedler og lign., der så også på det felt bliver vanskeligere at forfalske.

Jeg kan forstå, at V2's nye farve er græsgrøn og at man nok er farveblind, hvis man har problemer med den. Jeg er ikke farveblind og jeg kan ikke læse den tekst. Og hvis min plæne antog den farve, ville jeg blive noget bekymret. Den kan svagt minde om byg, der gror i en kælder under et laboratorium til foder for vandregræshopper.

  • 3
  • 0
Per Møller Olsen

Jeg kan godt se, at jeg var uklar på grundfarverne i printerne. De er selvfølgeligt fortsat CMYK. Og der sker selvfølgelig en konvertering i rip'en. Den konvertering tager højde for printerens egenskaber.

Og der er selvfølgelig også stor forskel på resultatet, hvis der har været et farvekalibreret workflow fra start til slut. Men så har grafikeren jo (forhåbentligt) også haft en farveprofil installeret, så printerens optimale kvalitet opnås.

Men jeg ser rigtigt mange, der stadig som default vælger at konvertere til CMYK (uden brug af profiler) i deres arbejdsgang, fordi de engang fik at vide, at sådan skulle det være.

  • 0
  • 0
Torben Frandsen

Videosignaler har oftest dette indbygget således at der bruges flere bit på grøn end på rød og blå.

Hvilke for eksempel? Der var vist engang noget 16-bit high color, som brugte den sidste bit til grøn (5:6:5), men det er vel næppe det, du mener med oftest?

Er 30 bit ikke det mest normale i det omfang man overhovedet bruger RGB?

Der var engang et forslag om et 32 bit format med noget i stil med 10:12:10 opløsning af samme årsag.

Huskede forslagsstilleren at skrive det ned?

  • 0
  • 0
Niels Østergård

Jeg har ikke læst alle kommentarerne, så måske gentager jeg andre. Men ja, det er en rigtigt interessant artikel! Jeg MENER følgende giver et supplerende perspektiv på problemet med konvertering mellem RGB og CMY(K) - correct me if I'm wrong! Responsstyrken fra de tre typer tappe kan for en given stimulus (lysfarve og -styrke) indtegnes i et 3D-koordinatsystem - lad os kalde koordinaterne (r,g,b). Man kunne forestille sig at de mulige stimuli udgjorde en terning i dette koordinatsystem (nul-til-max-respons for hver type), men det gør de ikke helt. For en given lysstyrke (nogenlunde r+g+b=konstant) afskæres en trekant i denne terning, hvor hjørnerne repræsenterer en stimulus der kun giver udslag på én type tappe, men nul på de andre to typer - men sådan en stimulus findes ikke nødvendigvis, da følsomhedskurverne for de tre typer overlapper i frekvensspektret. Den del af trekanten der kan realiseres er en hestesko svarende til de klare spektralfarver, fra blåviolet over blå, grøn og gul til rød. Og linjestykket der lukker hesteskoen svarer til lilla farver som fysisk realiseres ved at blande yderpunkterne, violet og rød. Den lukkede hestesko er det vi kender som farvecirklen. Midt i hesteskoen findes farven grå. RGB tager som grundfarver tre punkter i hesteskoen, så langt ude mod trekantens hjørnerne som muligt, og alle de blandinger der kan realiseres i systemet ligger inden for trekanten med disse tre hjørner. Det er altså ikke hele hesteskoen der kan repræsenteres. CMY (med eller uden K) tager tre andre punkter som grundfarver, og disse danner en anden trekant. De to trekanter danner noget der ligner en jødestjerne, hvor hver trekants hjørner ligger et stykke uden for den anden trekant, så det ene systems grundfarve ikke kan repræsenteres i det andet system. Fx svarer de klareste grønne farver i RGB nogenlunde til bestemte blandinger af gul og cyan i CMY, men blandingerne er bare mere grumsede (ikke så klare). Og fx cyan i CMYK svarer nogenlunde til en blanding af blå og grøn i RGB, men blandingen er mere grumset. Hermed er der oplagt en udfordring med at konvertere farver mellem de to systemer! Måske(?) baserer konverteringerne sig på et postulat om at periferien af begge trekanter er selve farvecirklen, så de klarest realiserbare farver i hvert system konverteres til hinanden. -- Og så er der dyrere blækprintere der bruger mere end 4 forskellige blækpatroner. Teoretisk kunne man med fx 8 farver blæk repræsentere en ottekant i hesteskoen, og ikke bare en trekant, men jeg har indtryk af, at de fleste systemer med flere patroner mere handler om at undgå at blækken sejler ved at have både mørke og lyse varianter af samme farve, så vi stadig må nøjes med en trekant. Men i bogen "Farver i farver" er der faktisk brugt 16 forskellige pigmenter for at gøre farveopslagene så klare som muligt! (Jeg husker ikke lige om det er 16; det står vist et sted i forordet men jeg har den ikke ved hånden.) -- Bl.a. i Windows kan man også angive farver i HSL-systemet, som (i princippet) navigerer rundt i 3D-farverummet med cylindriske koordinater, nemlig dels L = lightness = lysstyrke, dels polære koordinater til at navigere i hesteskoen/farvecirklen for en given lysstyrke, nemlig H = hue = kulør = en vinkel fra 0 til 360 grader, og S = saturation = mætning = afstand fra farvecirklens grå centrum. (I Windows er alle tre koordinater dog tal mellem 0 og 255.)

  • 0
  • 0
Morten Andreasen

Er farver ikke blot vores reptilhjernes forsøg på at kategorisere og bortsortere informationer, for bedre at kunne overleve.

Eller for at citere Galileo:
"I think that tastes, odors, colors, and so on reside in consciousness. Hence if the living creature were removed, all these qualities would be annihilated."

Se eventuelt denne herlige TEDTalk:
http://www.ted.com/talks/donald_hoffman_do_we_see_reality_as_it_is/trans...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere