Derfor dur OpenOffice 3 ikke

HANDS ON: Vi har testet, om OpenOffice kan bruges i stedet for Microsoft Office i Mediehuset Ingeniøren. Svaret er nej. Læs her hvorfor.

Som så mange andre virksomheder har vi i Mediehuset Ingeniøren en løbende diskussion af licensomkostninger ? og om vi får værdi for pengene. Således også overvejelser om, hvad der skal afløse vores let bedagede portefølje af Microsoft Office 2003.

Vi har kigget på alternativerne og især nærstuderet OpenOffice, som den mest sandsynlige kandidat til at gøre Microsoft Office rangen stridig. Og i stedet for at sidde og putte os med vores overvejelser om OpenOffice og oplevelser med samme, så kan vi lige så godt dele dem med jer. Og jeres erfaringer er mindst lige så interessante som vores, så kom med dem her.

Men tilbage til vores konklusion: OpenOffice dur ikke.

Dels er softwaren fejlbehæftet og ustabil. Men der er også andre faktorer, som meget uretfærdigt for OpenOffice spiller ind ? det vender jeg tilbage til om lidt.

Afprøvet i hverdagen

Vores baggrund for at give karakterer til OpenOffice er egentlig ganske enkel. Vi har brugt beta 1 og beta 2 af version 3.0 gennem en periode på XP, Vista og MacOS X Leopard og registreret fejl og mangler ? og prøvet applikationens adfærd af op mod de eksisterende systemer i huset. Det er altså ikke en videnskabelig, metodisk test, men en afprøvning af, om OpenOffice kan fungere i hverdagens mangfoldighed af opgaver i et moderne mediehus.

Vi har desuden brugt tidligere versioner af OpenOffice gennem længere tid, da pakken i dag også er standard på vores hjemmearbejdspladser, men der er samtidig adgang til en MS Office via Citrix, når det er nødvendigt. I praksis foregår det meste hjemmearbejde med Citrix-løsningen.

Er det retfærdigt at drage hårde konklusioner på en beta 2? Det er bestemt diskutabelt. Men som skrevet oven for, stopper overvejelserne om OpenOffice ikke her for os, og en endelig version vil også blive prøvet af til den tid.

Exchange sætter dagsordnen

Den første barriere for OpenOffice er manglen på et alternativ til Outlook. Exchange-serveren har sin urokkeligt faste plads i de fleste serverrum, og Outlook skal som følge deraf ud til brugerne.

En standalone udgave af Outlook koster cirka 750 kroner ex. moms, mens en fuld MS Office 2007 koster cirka 2.700 kroner ex. moms. Vi har ikke en opgraderingsaftale med Microsoft, så det scenarium er udeladt her. Det er altså i princippet knap 2.000 kroner per bruger, der kan spares spredt ud over en periode på fem år. Så længe har de gamle officepakker i hvert fald kørt.

Der er forventeligt en smule mere arbejde til it-afdelingen ved at installere og drifte en kombinationsløsning med Outlook og Openoffice. Og der er lidt tilvænning for brugerne, fordi OpenOffice på nogle måder er anderledes og ikke helt så gnidningsfrit integreret mod Outlook og Exchange. OpenOffice kan eksempelvis ikke bruges som email-editor.

Besparelsen er dog stadig langt fra uinteressant. Men skal OpenOffice indeholde en Outlook-ækvivalent, før den rigtigt kravler over barrieren? Microsoft er her i foråret blevet presset af EU til at åbne for udviklernes adgang til kode og dokumentation, der danner grundlaget for at bygge alternativet.

Eller skal der findes et open source alternativ til Exchange-serveren, før det rykker?

Fraværet af Outlook-funktionalitet dømmer ikke OpenOffice ude, men det fremmer heller ikke sagen.

MS Office på sprøjten

Så kommer vi til en regulær uretfærdighed i kapløbet. MS Office er på sprøjten, og den er fyldt med ERP og CRM. Vi har her i huset systemer, der er hårdkodet til at kalde MS Office-applikationer, og her er det på den korte bane ikke ligetil at lade OpenOffice træde i stedet.

Den slags erkendelser er jo et vink med en licensnøgle om at blive meget mere skarp som kravstiller til leverandørerne, og vi har nu her i huset opstillet politikker for at kræve ?anerkendte standarder?, der sikrer, at vi ikke ender i ?teknologiske blindgyder? eller skaber ?unødvendige barrierer? for os selv og vores it-samarbejdspartnere

Men for nuværende har vi malet os op i hjørne for en stor del af brugerne. Og det giver jo både en mindre besparelse og en øget kompleksitet for it-afdelingen og brugerne.

OpenOffice spænder ben for sig selv

Men udviklerne bag OpenOffice skal ikke bare sætte sig i et hjørne og lege tudefjæs over en ond og uretfærdig verden. For de har bestemt en stor opgave foran sig med at gøre OpenOffice til et troværdigt alternativ.

Her er nogle af de problemer, vi er stødt på i vores brug af OpenOffice:

  • OpenOffice kan kun vælges som standardprogram for relevante filtyper ved installation. Kan ikke efterfølgende vælges i kontrolpaneler. Er det fordi, det er en beta?

  • OpenOffice har kun en simpel stavekontrol og ingen grammatikkontrol.

  • OpenOffice er skizofren. På en Vista-installation med OpenOffice, der er helt ren for MS Office fører et dobbeltklik på en .xls-fil til en dialogboks, hvor OpenOffice.org Installer beder mig om at hente OpenOffice og installere det på maskinen... Det er bare ikke overbevisende.

  • Store eller komplekse regneark får hele applikationen til at crashe. Og da OpenOffice er en integreret applikation, er det jo ikke kun regnearksapplikationen, der snubler ? alt er en tur nede og vende. Find en virksomhed, der ikke har tunge regneark...

  • Ved ?gem som? af .ods til .xls gemmes kun det aktive ark og ikke hele filen ? og al formattering forsvinder ned til rå data. Dumpet!
    Store problemer med styring af udskrifter af regneark ? en klar styrke ved Excel.

  • Forsøgte at bruge OpenOffice på en installation, hvor brugeren hedder Søren (mit ganske ordinære fornavn på disse breddegrader). Men en bruger med danske karakterer er lig med nul OpenOffice. Men kan ikke stort set ikke åbne, oprette eller gemme dokumenter, fordi OpenOffice hele tiden kløjs i stierne på grund af ?ø?.

  • Sprogunderstøttelsen er i det hele taget ringe. OpenOffice kan ikke håndtere danske karakterer i filnavne ved Control-O eller dobbeltklik på filen. Men det virker sjovt nok med drop på ikon.

  • OpenOffice kan ikke genkende sine egne ODF-dokumenter (.ods, .odt) ? de mangler ikon og du skal vælge applikation ved dobbeltklik. Det besynderlige er, at problemet ikke eksisterer med .xls, .ppt og .doc filtyperne.

  • Autoextension på filer virker ikke.

  • Man skal som bruger forholde sig til, hvilke ISO eller WinLatin karaktersæt, man vil bruge, når man gemmer som MS Office filformater. Forvirrer brugerne.

  • Der er problemer med at skrive tekst ind i dokumenter, som er åbnet direkte fra mails i outlook.

  • Track changes funktionen er markant anderledes ? og umiddelbart ringere. Man kan ikke højeklikke på ændringer og acceptere eller afvise dem. Det gøres via liste.

Vi har ikke været ud i alle hjørner, og der er heller ikke alle fejl, vi har fået noteret ned. Og ikke alle beskrevne problemer går igen på tværs af de tre platforme, vi har prøvet OpenOffice på. Men ovenstående er nok til at gøre brugerne frustrerede og it-afdelingen til øretævernes holdeplads.

Stram op! Vi holder øje

OpenOffice 3.0 beta overbeviser altså ikke i sig selv. Der ér også bøvl med konkurrenterne, men der skal strammes op, hvis dominansen fra MS Office virkelig skal udfordres.

Men lige så sikkert som at OpenOffice er dømt til en absolut sekundær rolle her i huset for nuværende, lige så sikkert er det, at vi vil følge udviklingen på tæt hold.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (104)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Markus Lund

Som sædvanlig skrevet med en Microsoft-venlig diskurs = man regner med at alle alternativer kan præcist det samme som det man er vant til, og så snart der bare er noget af det vante der mangler, så brager man løs i haglende kritik og fejlpåpegning. Jeg kan da nævne en hel del ting som OpenOffice.org Writer kan, men som Microsoft Word ikke kan - eller ens funktioner som blot er lettere tilgængelige i OOo i modsætning til MS Office. Det er da klart at ovenstående 'tjekliste' kan bruges til produktforbedring, men man skal på ingen måde at forvente, at fx Windows og Linux er en komplet kopi af hinandens funktioner bare med forskelligt design. Det er to forskellige operativsystemer bygget op med to vidt forskellige arkitekturer, lige så vel er MS Office og OpenOffice.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg har svært ved at se det seriøse i at vælge en beta version og så pege fingre hvis den ikke er stabil. Det kan da være ok at teste en beta, men hvis den ikke lever op til forventningerne er det måske en ide at rulle tilbage til seneste release version.

Mht. til hvilken applikation en filtype åbner som default så kan man ret let selv indstille det. Ja det ville da være en lille smule lettere hvis man kunne få programmet til selv at gøre det, men det er altså et meget overskueligt problem.

  • 0
  • 0
Michael Vorre

Syndes det virker som en meget ensidig artikel..

Hvilke styrker har Open Office i forhold til Microsoft ?

Nu er det efterhånden så mange år siden jeg stoppede med at bruge Mirosoft som office pakke, så jeg har neturligvis lidt svært ved at se problemerne.

Dengang jeg started emed at bruge Open Office var jeg specielt glad for hurtigt og nemt at kunne plave PDF filer af mine dokumenter med "PDF" knappen (uden installation af en PDF skriver).

At jeg uden at skulle betale en formue kunne installere en tysk eller engelsk ordbog i tekstbehandlingen (det var ikke gratis dengang i MS-Office - jeg ved ikke hvordan der er nu). osv. osv.

Jeg tror heller aldrig det har været populært at skifte en office pakke og bagefter spørge brugerne "hvad syndes i om den nye pakke" kort tid efter. Jeg kan da tydeligt huske steder hvor jeg har været med til at gå fra Word Perfect og Lotus pakker til Mirosoft - det var brugerne dengang heller ikke glade for...

  • 0
  • 0
Julian Hollingbery

"Microsoft-venlig" - sikke noget vrøvl!

Når man vil overtage markedsandele fra et etableret produkt, må man levere funktionalitet som i passende grad overlapper dette produkt, ellers bliver det en sammenligning af æbler og pærer.

  • 0
  • 0
Peter Mogensen

Jeg må indrømme at jeg tabte forventingen om at finde noget relevant allerede i starten.
Nå, så man mener ikke at den virker ordentlig sammen med Exchange? Well.. sådan er det når man har låst sig fast i en lukket proprietær infrastruktur som Exchange. Nyd I blot jeres leverandørbinding.
Jeg har iøvrigt aldrig fattet hvad en email-klient skulle i et tekstbehandlingsprogram. Det eneste der er kommet ud af at Microsoft har placeret Outlook i Office er at folk, der ikke bruger Microsoftprodukter ind imellem før kastet emails i .DOC format i hovedet, selvom indholdet ligeså godt kunne være skrevet text/plain ascii. - og at folk paster screenshots ind i word-dokumenter for at sende dem med email.

  • 0
  • 0
Erik P. Olsen

Har netop dannet en bruger ved navn Søren og et ODT dokument ved navn ÆØÅæøå.odt uden problemer af nogen art. Men det er selvfølgelig kun under OOo 2.3.1 og Windose 2000. Så den med ø problemer er vist et selvmål.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Når man vil overtage markedsandele fra et etableret produkt, må man levere funktionalitet som i passende grad overlapper dette produkt, ellers bliver det en sammenligning af æbler og pærer.

Tja måske.... Men det har altid været en gåde for mig hvorfor virksomhederne er vilde med MS office. Hvorfor skulle det være smart at gøre dele af sin kerneforretninger afhængig af een bestemt version af eet bestemt stykke software ved at lægge funktionalitet ind i macroer og DDE kald.
Jeg kan godt forstå at Open Office o.a. forsøger at komme på banen med en anden og mere moden tilgang til dokument styring.

  • 0
  • 0
Jan Stampe Jensen

Jeg må sige at kommentarerne er som forventet.

Straks er der nogen der siger at undersøgelsen er useriøs.

For det første er det jo ikke en videnskabelig undersøgelse, men derimod et konkret firma som konkret undersøger om et produkt er relevant.

Hvordan ville I som har skudt det her ned selv have grebet det an.

Man har prøvet mange forskellige versioner, man har så godt nok også brugt beta, men man skriver også at det giver et usikkerhedsmoment og man derfor stadig vil overvåge produktet. Konklusionen er bare er her og nu er OpenOffice ikke klar.

Undervejs har de også erkendt at der skal ryddes op i bindingerne til Exchange. Men hvor mange steder er der ikke disse bindinger og det er det OpenOffice er oppe i mod.

Jeg synes folk skulle læse artiklen igen og prøve og fokusere på om ikke de ting der bliver nævnt er relevante og en medvirkende årsag til at ikke flere skifter til OpenOffice

  • 0
  • 0
Jimmi Hansen

Jeg har oplevet at basale ting ikke har fungereret i Word, og er blevet lidt overrasket over at samme ting fungerede fint i NeoOffice (Mac-version af OO).

F.eks. har jeg i flere tilfælde oplevet at NeoOffice var bedre til at åbne docx-filer, end Microsofts egen Word 2003 med deres kompatibilitetspakke installeret.

Og hvis man forsøger at kopiere billeder fra Word til Photoshop eller Paint for den slags skyld ser det ud som at farverne er exploderet.

Når copy/paste ikke fungerer, så står det sgu sløjt til.

  • 0
  • 0
Rasmus Lund-Hansen

Office 2007 kan eksportere til pdf uden brug af tredjeparts software.

Ekstra sprogpakker kan købes for et ganske beskedent beløb - omkring 150 kr så vidt jeg husker. Som bruger af både OO og Word vil jeg i øvrigt bemærke at ordbogen i Word er væsentligt bedre end ditto i OO Writer. Blandt andet fordi den også kan rette grammatikfejl, fordi den slet og ret har et meget større ordforråd og fordi den har indbygget synonymordbog.

I øvrigt synes jeg at kritikken af artiklen rammer lidt ved siden af. Man undersøger om OpenOffice kan erstatte Microsoft Office som kontorpakke i ét bestemt miljø, og efter en analyse af de behov, kontorpakken skal opfylde, er svaret et rungende nej. Det har ikke noget med Microsoft-venlig diskurs at gøre.

Det er muligt, at man ved at skifte til open source-produkter kan tilnærme sig den funktionalitet som Windows+Exchange+Outlook+Office tilbyder, men hvis man samtidigt skal udskifte hele sin infrastruktur, så ryger ideen vist.

Nu er Outlook+Exchange jo mere end bare et postprogram. Det eneste reelle alternativ jeg kender er Evolution, men det er jo forbeholdt Linux-brugere.

  • 0
  • 0
Ivar Albæk Hansen

Jeg synes det er fint med en saglig kritisk artikel omkring dette. OS har ofte et skær af "bedst og gratis". Men i virkeligheden er det ikke bedst for alle, og man får næsten altid hvad man betaler for.

Som privat bruger er jeg forlængst gået væk fra OS, da mit liv er for kort til ting der ikke virker eller kræver min tid for virke. Jeg har intet imod at nørde med tingene, men det kan gå hen at ta' overhånd.

Det er faktisk en fornøjelse at bruge penge på software der virker, og som overrasker positivt efterhånden som man dykker ned i funktionaliteten.

Men det ville hjælpe på sagligheden hvis artiklens overskrift var "Derfor dur OpenOffice ikke - FOR OS"

  • 0
  • 0
Hans Jørn Storgaard Andersen

Du har helt ret. Når en journalist kan skrive: .."en bruger med danske karakterer er lig med nul OpenOffice" .. så har han meget at lære - og han har sikkert også overset en række andre grundlæggende ting.

Ingeniøren eller Ingeniørhuset osv. har for længst vist, at de er Microsoft-tro - hvilket var en af grundene til at jeg meldte mig ud af fagforeningen - idet jeg ikke kunne komme ind i medlemssystemet med mit Linux-ævl. Og den kære It-afdeling kunne heller ikke se forskel på "karakterer" - som jo er noget man har eller gives i skolen.

Hertil kommer, at jeg i flere år systematisk har indlæst modtagne Word-filer i diverse udgaver af Open Office, og jeg kan berette fra min dagligdag, at jeg kan læse og bruge dem 99% af tilfældene. Faktisk kan jeg ikke huske, hvilke fejl, der egentlig var.

Ikke at jeg så tror, at OO kan læse alt, hvad Microsoft Word finder på - men det spændende har også været at gå den anden vej, at lave et OO-dokument og gemme det i Word-format. Først sker der det sjove, at det samme dokument "vokser" 2-3 gange i størrelse, når det lukkede format, som MS bruger skal honoreres. Men pyt med det - diskfabrikanterne skal jo også leve - det fine har været, at ingen overhovedet har meldt tilbage, at de ikke kunne læse mit tekstdokument.

Og jeg tror, at de fleste, dvs. 80% af alle tekstbrugere, vil nikke genkendende hertil, fordi de jo ikke bruger alle de avancerede funktioner - enten fordi de ikke ved det eller også ved de at skifte til et dtp-program - idet hverken Word eller OO-Writer kan håndtere billede og tekst særlig godt.

Men kære Søren, tænk lidt over det med at blive voldført at den gemene hob, der engang oversatte 'character set' til 'karaktersæt' - i stedet for at bruge tænkeren og finde på et mere brugbart udtryk som f.eks. tegnsæt.

Ærgerligt, at Peter Naur ikke nåede at opdrage flere i sin tid ;-)

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Hvorfor skulle det være smart at gøre dele af sin kerneforretninger afhængig af een bestemt version af eet bestemt stykke software ved at lægge funktionalitet ind i macroer og DDE kald.
Jeg kan godt forstå at Open Office o.a. forsøger at komme på banen med en anden og mere moden tilgang til dokument styring.

Hvis man koder op mod OpenOffice API'et eller laver makroer i OpenOffice er man så bedre stillet end hvis man har gjort det samme mod MS Office?

Så kan man selvfølgelig tage den betragtning at det skal man slet ikke gøre uanset hvilken kontorpakke man benytter.

Men lad os nu tage Mediehuset som eksempel, hvis de f.eks. har behov for at få flettet breve fra deres CRM system og de ikke må benytte et Office/OpenOffice/KOffice m.v. API, skal de så i stedet kode hele brevfletningsfunktionaliteten fra bunden i deres CRM system? .... og hvis de gør dette er de så ikke blot meget afhængige af ændringer i dokumentstandarden?

Er idéen med at anskaffe sig en kontorpakke netop ike at få en masse funktionalitet foræret? Hvis vi ryger over i at definerer at Office API'er, Makroer og andet som der ikke findes åbne standarder for det må man ikke benytte, så er det jo det samme som at sige at kontorpakken ikke må integreres ind i automatiserede forretningsprocceser men kun benyttes til manuel dokumentbehandling. Så er kontorpakker jo pludselig degraderet til noget der primært er interessant for privatpersoner og ikke for mange lidt større virksomheder.

  • 0
  • 0
Jakob Veje Hansen

Spændende at læse artiklen, Søren. Det er rart med helt konkret information fra en vaskeægte dansk virksomhed. Jeg er helt med på jeres dilemma, og synes I griber det an på en fornuftig måde.

Hvis jeg forstår artiklen korrekt, så er det eneste væsentlige argument der taler for et skifte til OO, at prisen er billigere?

På negativ-siden nævner I en række små-fejl og mangler. Men det har MS Office jo også. F.eks. bryder mine genvejstaster jævnligt sammen i Excel 2007, og det er et kendt problem som MS tilsyneladende ikke har lyst endnu. Min kollega har store problemer med formatteringsvinduet i samme program. Ikke at glemme de notorisk fejlbehæftede tabeller i MS Word.

Men for mig at se falder OO på, at I er bundet på de såkaldte ERP og CRM systemer der har brug for MS Office. Det er jo heldigvis noget man tit kan gøre noget ved.

Har I overvejet hvad I kunne gøre, for at overkomme den hårde binding til ERP og CRM systemerne?
- Måske er det kun nogle få arbejdspladser der er ramt af bindingen? Disse kunne så køre videre med MS Office, imens resten får
- Måske kunne systemerne simpelthen ændres, så de ikke længere er bundet så hårdt op?
Ville omkostningerne ved ændringen i bindingerne overstige besparelserne iøvrigt?

  • 0
  • 0
Peter Andersen

... måske ikke lige for jer, men jeres konklusion er noget generaliserende. Jeg har anvendt OOo i to år privat og professionelt, og er godt tilfreds - det er i mindre grad prisen end fraværet af licensfnidder der gør det så befriende at anvende opensource.

For nogle er Outlook det rigtige, for andre er det en voldsomt forvokset emailklient med håbløs irriterende imap understøttelse - Thunderbird løser netop mit behov til fulde.

OpenOffice.org dur for mig - men jeg benytter en version der IKKE er i beta.

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

"Derfor dur OpenOffice 3 ikke":

"Vi har her i huset systemer, der er hårdkodet til at kalde MS Office-applikationer, og her er det på den korte bane ikke ligetil at lade OpenOffice træde i stedet."

"Her er nogle af de problemer, vi er stødt på i vores brug af OpenOffice:"

"Vi har brugt beta 1 og beta 2 af version 3.0"

OO dur ikke fordi af to årsager fordi Ingeniøren har bundet sig op på MS Office og fordi Ingeniøren har fundet fejl i en beta. Send den til BilledBladet...

  • 0
  • 0
Flemming Jønsson

NeoOffice er bygget oven på Novells Go-oo distribution, og ikke direkte ud fra den rå OOo distribution. Det betyder blandt andet væsenligt bedre understøttelse af forskellige Microsoft binære formater. Så som en anden var inde på kan det varmt anbefales at prøve Novells distribution inden man dømmer OpenOffice ude pga. mangelfuld understøttelse af Microsoft formater. De øvrige kritikpunkter er sikkert helt valide inden for den givne organisation.

  • 0
  • 0
Anonym

Må jeg anbefale Lotus Domino/Notes med frit valg på office-hylden, evt. med Symphony !

At V2 har haft en såkaldt 'Microsoft-strategi', skal vel ikke lægges OO til last ?!??!

V2 har valgt slipvinden fra Microsoft som behagelig, vi tager ikke fejl, det gør de andre vel heller ikke. Resultat, solidt Vendor lock-in, hvor man har fraskrevet sig mulighed for selv at vælge noget så banalt som tekstbehandling !
Det er denne situation artiklen slår fast med 15" søm, ikke om oo er klar !

Resultat: Endnu en artikel med en pro-Microsoft vinkel "Derfor dur OpenOffice 3 ikke" !!!

Skam jer, hvad pokker bilder i (V2) jer ind !!!

Har Microsoft været forbi med markedsføringskontoen ?

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Forfriskende at Ingeniøren skriver deres erfaringer her. Jeg er ellers 100% open source / linux, bortset fra Office. Jeg har flere gange forsøgt at give OOo en chance, for jeg vil så gerne kunne lide det bedre. Men jeg kan altså bedre lide Office. Og jeg er sgu egentlig ked af det.

Jeg bruger næsten udelukkende Word / Writer, og i OOo mangler synes jeg især at "Normal" view mangler, hvor der er conceptet om sider, men hvor jeg ikke skal se på hver eneste header/footer. Hvis man printer fra Web view i OOo så hedder alle sider side 1, og hvis man opdaterer felter fra web view, så opdateres headere og footere ikke. (Jeg har brugt fra 1.x til og med 2.4 - men jeg bruger også en gammel office2000)

Så var der i lang tid ikke mulighed for at sætte keyboard hotkeys til specifikke styles. Det er der så kommet, men hele den dersens OOo style/font dialogbox er jeg sgu stadig ikke vild med.

Og så er der rendering problemer hvor noget ser underligt ud. PageUp+PageDown eller ændr på skærmstørrelse så ser det godt ud igen.

Og OOo kan gemme direkte i PDF. Ja, men det ser ikke ud som på skærmen. Jeg printer til min "PDF" printer i CUPS i stedet, så der er ikke noget problem, men det ser ikke ordentligt ud. Udseende og vedligehold af al formatering er sgu vigtigt i en professionel setting. Deal with it. Eller lad være med at sige at OOo "kan læse og skrive Office filer" (det er jeg sådan set ok med hvis den ikke kan, forresten.)

Word har også sine fejl.

Og det er subjektivt. Kan det være andet? Jeg kan indtil videre bede lide Office's måde at virke på. Kr. 2000 er to timers arbejde. Dem bruger man sgu nemt på spildtid hvis man vælger det forkerte produkt...

Hvis OOo vil have mig, så skal de på mine 8 timers førsøg ca. en gang om året / hvert andet år overbevise mig om at OOo gør mig mere produktiv end Office gør, på trods af at jeg allerede kender office. Det har OOo ikke gjort endnu, trods N forsøg.

Men Vim rykker! (ok, jeg kunne ikke lade være ;-)

  • 0
  • 0
Rene Hansen

Det er jo ganske enkelt. OpenOffice tilbyder ikke firmaet og brugerne den vante funktionalitet som de er glade for.

Udfra en cost-benefit analyse i forhold til brugerfunktionalitet og tidsforbrug i forhold til omskiftningen, vil det i forbindelse med den almindelige bruger ikke være en fordel. De 2000 kr besparelse pr. bruger er ca. 3 dages løn i spildt arbejde over perioden på 5 år. "Børnesygdome" og uvandte programmer vil hurtigt sluge disse 3 dage, udover IT-afdelingens omkostninger til udskiftningen.

Så, indtil OpenOffice enten tilbyder præcis det samme som Microsoft, eller virksomheden har behov for platforms uafhængighed eksempelvis på grund af server effektivitet, vil regnestykket nok aldrig gå op.

Med venlig hilsen
R. Hansen

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

"Skandale: Beta-udgave frigives før alle fejl er rettet"

"Reporter i chok: Mit tekstbehandlingsprogram er ikke en e-mail læser"

"Afsløring: Open Source program kan ikke let erstatte en komponent i et CRM"

"Virkeligheden i tal: 2700 minus 700 er 2000"

"Nyhedsmagasin giver op: Vores tekstbehandling kan ikke hjælpe med grammatikken. Det at som at der kan ikke bruges uden grøn stregerne"

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Det er jo ganske enkelt. Microsoft Office tilbyder ikke firmaet og brugerne den vante funktionalitet som de er glade for.

Udfra en cost-benefit analyse i forhold til brugerfunktionalitet og tidsforbrug i forhold til omskiftningen, vil det i forbindelse med den almindelige bruger ikke være en fordel. De 2000 kr pr. bruger er ca. 3 dages løn som skal tjenes hjem over perioden på 5 år. "Børnesygdome" og uvandte programmer vil hurtigt sluge disse 3 dage, udover IT-afdelingens omkostninger til udskiftningen.

Så, indtil Microsoft enten tilbyder præcis det samme som Openoffice, eller virksomheden har behov for vendor lock-in af uvisse årsager, vil regnestykket nok aldrig gå op.

Sådan ser regnestykket ud hvis man i forvejen bruger openoffice.

  • 0
  • 0
Flemming G. Jensen

Det er prisværdigt og flot, at Mediehuset laver en seriøs brugertest af OO. Open source i almindelighed og specielt slutbruger applikationer som OO bliver kun bedre af en hver form for brugerfeedback.

Nu sikrer I forhåbentlig at jeres erfaringer kommer tilbage til projektet, så de kan indgå i prioriteringerne til de næste releases?

  • 0
  • 0
Jan Petersen

Frivillige, lægger deres ansigts sved til et produkt som er gratis. Nu må man vel forvente, at et mediefirma eller hvad det nu er? Ing. Ligesom har forstået ideén med open source. I har sourcen... Altså kan i selv rette fejl og mangler og enda udbygge det. Men det er jo ikke oplagt for en kørende virksomhed at, have sine egen programmører. Derfor er der flere andre virksomheder som, klare sagen. Bestil OS hos en leverandør som, kan tilrette kildekoden og levere et færdigt produkt.

Men de koster jo også penge og så er vi jo lige vidt.

Der er ingen penge i open source, derfor taber tankegangen. En smuk tanke, skabt af individer som vil hævde sig selv i kampen mod Microsoft.

Og man jo ikke ligesom ringe et eller andet sted hen og stille spørgsmål omkring produktet.

Det som ligesom var optakten til OS, var at der kom nogle firmaer ind og overtog en "næsten" færdig kode og derved fik et Gigantisk forspring til at sælge et forbedret produkt i forhold til Microsoft.

Men lur mig, om ikke disse udviklere håndhæver, at det ikke må sælges. Her kommer frustrationen ind.

Denne klausul kan omgås via konsulenter som er eksperter i OS og tjene penge denne vej.

Jeg syntes at, ing straks skulle ansætte 1-2 OS programmøre og holde op med at "flæbe" :-)

Open Source er kommet for at blive. Men det er ikke for almindelige brugere. Linux er et klart eksempel. Selv om der er "Forsket" i at, designe en Grafisk brugerflade ala. Windows/Mac. Slår den ikke igennem. Linux når aldrig ud til en bruger som er vandt til at kunne ringe til leverandøren når der er problemer. Ie. Der er ingen support på Linux.

At skamrose, de udviklere som har udviklet Open Office, syntes jeg, med disse argumenter, er billigt sluppet i dette forum.

Jan

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Version2 har i det store hele fremstået som et troværdigt medie, men den illusion er just bristet.

Der er ikke så meget at kommentere, andet end at Version2 nu ryger samme vej som sit moderorgan, nemlig i utroværdighedens skraldespand.

Farvel og tak.

Christian

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

...er valg af farver.

Nogle steder får man en meter lang pull-down menu som man kan scrolle i til man har haft alle de samme farvenuancer i hovedet og dør af alderdom.

Andre steder får man en smart lille matrice af farveklatter der kan vælges med et minimalt vink med musen.

Derudover giver jeg Torben ret: Det største problem er at Microsoft dygtigt har fået sovset alt muligt ind i office og omvendt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Leif Lodahl

En ting er at Mediahuset Ingeniøren har en elendig IT-afdeling, men ligefrem at udstille det på hjemmesiden ?

Jeg gider ikke svare på enkeltpunkterne, men næne en enkelt detalje: En Beta version kan altså ikke bruges til at vurdere programmet. Formålet er alene at vurdere versionens kvalitet. En betaversion fra OpenOffice.org skal kunne sameksistere med en tidliger eproduktionsversion. Af samme årsag er installationen ændret, så fil ekstensions (.odt, ods osv.) ikke registreres ii operativsystemet. Så selvfølgelig kan du ikke bruge det som parameter i en sammenligning.

Der er i artiklen faktisk kun et ankepunkt, som jeg kan tage seriøst. Det er funktet omkring track/trace. På det ene punkt er jeg enig. MS Office har noget OpenOffice.org ikke har. Mon ikke det er et punkt, vi kan få lappet snart ?

Mit bedste råd til Version2 og Mediehuset Ingeniøren er følgende: Behold I bare MS Office. I fortjener ikke bedre.

  • 0
  • 0
Ulrik Gerdes

Jeg har stor fornøjelser af de ofte meget livlige og begavede diskussioner der udfolder sig hér på V2, og er lidt misundelig over at vi ikke har et tilsvarende frimodigt forum i sundhedsvæsenet.

Men det kan også være lidt træls, fx i den aktuelle tråd, hvor mange rykker ud på rygmarvsreflekser: Open Office SKAL bare være bedre end Microsoft Office --- No matter what!

Gad vide hvor mange af jer (dem) der har prøvet Microsoft Office 2007? Systemet er bestemt ikke frit for bugs, men tro mig: Det sparker røv! Og det gælder især Excel 2007.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Jeg må indrømme at jeg ikke har prøvet MS office 2007. Det jeg indtil videre har hørt er at det har en anden menu dims. Men som vi har fundet ud af, så skal jeg vinde mimndst tre dages arbejde over 5 år samtidig med at jeg skal finde ud af et nyt program for at tjene investeringen hjem.
Det må man da vist kalde en tvivlsom investering uanset om man kommer fra en anden MS office eller man kommer fra open office.

  • 0
  • 0
Mogens Dybæk Christensen

Dine fordomme om support på Open Source holder ikke en meter! Men OK, man kan ikke ringe, men skal gå ind i et online forum eller en newsgroup. ;-)

Til gengæld har jeg ofte fået tibagemelding fra en udvikler inden for 1 døgn! Hvis man seriøst beskriver et problem, bliver man også taget alvorligt.

På den tid får du højst en bortforklaring fra en MS sælger, der ikke har forstået dit problem. ;-)

Eller hvis man kan nå udviklerne på IRC chat (som det web-system jeg bruger), er svartiden ca. 5 min.

  • 0
  • 0
Lars Lindbjerg

Sikke dog en diskussion – nogle steder grænsende til religionskrig. Man må læse artiklen for det, den er: én bestemt virksomheds bedømmelse af to produkter (heraf den ene en beta-version) i forhold til denne virksomheds specifikke behov. Det er helt reelt, men selv om denne præmis kan læses mere eller mindre direkte, så er konklusionen – og overskriften - lidt bombastisk: ”OpenOffice dur ikke.” Til jeres behov: ja utvivlsomt. Og lige så utvivlsomt findes der mange sammenlignlige virksomheder.

Jeg er en lille én-mandsvirksomhed, der har en del korrespondance med kunder. Jeg har nu benyttet OOo siden den første version, og til mit behov, som er normale breve, længere beskrivelser mm. samt lidt mere end simple regneark, har det stort set været problemfrit. Også i omgangen med kunder, der udelukkende benytter MS-produkter. Ligesom der findes mange virksomheder med samme behov som Mediehuset Ingeniøren, findes der sikkert også mange med samme behov som mit. Det er på dette punkt, at jeg bliver træt af artiklens ensidighed.

Har i øvrigt lige været på kursus i MS Office 2007 i forbindelse med andet arbejde, og jeg må sige, at MS virkelig har gjort det godt denne gang. Det er dog ikke nok til at få mig til at købe programmet, da OOo stadig opfylder mit behov. Også 3 beta indtil videre.

  • 0
  • 0
Anders Porsbo

Troede at v2 prøvede at henvende sig til IT professionelle, men journalistikken bliver mere og mere slashdot præget. Hvis jeg ville læse sensations sladder og fordrejede historier henvender jeg mig der.

Når man tænker på de IT-politiske konsekvenser, som kan følge af denne overskrift "Derfor dur OpenOffice3 ikke" synes jeg at det er uacceptabelt at skrive artiklen i den form som den fremstår.

Det følgende citat må du have læst søren da du downloadede beta2 versionen:
The second public beta release of OpenOffice.org 3.0 is now ready for testing.
This beta release is made available to allow a broad user base to test and evalu
ate the next major version of OpenOffice.org, BUT IS NOT RECOMMENDED FOR PRODUCTION USE at this stage.

Synes det er uprofessionelt at sammenligne på det grundlag ; især fordi mange
af de ting du pointerer tydeligvis er beta fejl. Desuden havde jeg ventet at læse mere om den ulige kamp med at "reverse engineere" lukkede formater, som har været et problem i lang tid for udbredelsen af OO.

/Anders
PS hvorfor exchange og outlook skulle med i begrundelsen for hvorfor OO ikke "dur" finder jeg også lidt søgt.

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

"Virkeligheden i tal: 2700 minus 700 er 2000"

"Nyhedsmagasin giver op: Vores tekstbehandling kan ikke hjælpe med grammatikken. Det at som at der kan ikke bruges uden grøn stregerne"

Men du kan vel ikke afvise at lever man af at udarbejde mange tekster, f.eks. som et mediehus gør, så giver grammatikontrol en fordel og kan spare medarbejderne for lidt tid?

Så de kan da sikkert sagtens leve uden, men lad os prøve at se lidt på et fiktivt eksempel, men som faktisk meget vel kan være tæt på 'virkeligheden i tal'.

Lad os sige at Mediehuset Ingeniøren har 100 ansatte (50-99 i følge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) og de har altså så en udgift på 270.000 til Microsoft Office over en 5 års periode efter de tal som de oplyser i artiklen.

Lad os nu antage at en medarbejder i gennemsnit kan spare 1 minut om dagen via brug af grammatikontrol i Microsoft Office.

Det er jo bestemt ikke en voldsom besparelse men det bliver faktisk til 100 minutter i alt om dagen og 22000 minutter over et år (med 220 arbejdsdage). 22000 minutter svarer til ca. 366 timer om året.

Lad os nu antage at Mediehuset ikke vil nedsætte deres produktion og medarbejderne ikke vil arbejde over for at kunne nå at foretage den manuelle grammatikontrol. Mediehuset ansætter derfor en deltidssekretær til 200 kr. i timen til at klare den manuelle grammatikontrol. Det koster altså Mediehuset 200 kr. x 366 timer = 73.200 kr. om året (og så har vi slet ikke regnet feriepenge, sygedage, skrivebord, computer, kaffe, julefrokost etc. med som gør at 200 kr. i timen i totalomkostninger er urealistisk lavt)

Over en 5 årig periode koster det altså Mediehuset 5 år x 73.200 kr. = 366.000 kr. at spare de 270.000 kr. til Microsoft Office licenser.

Ovenstående måde at anskue tingene på kan jo også bruges i alle mulige andre situationer. Lad os sige at Mediehuset f.eks. kom frem til at deres medarbejdere i gennemsnit bruger 1 minut længere hver dag på at udføre deres arbejde i MS Office end OpenOffice f.eks. på grund af performance, så ville den omkostning for brug af MS Office i sig selv overstige omkostningen til licensen.

Så konklusionen må være at danske medarbejdere er så dyre at selv meget små tab i deres effektivitet er så omkostningsfulde at licensprisene kan blive fuldstændigt ligegyldige i forhold til. Det bør man huske på før man gør nar af en virksomhed som begrunder deres valg af værktøjer (uanset om deres valg så peger den ene eller den anden vej) med tab af effektivitet.

  • 0
  • 0
Bent Ojgaard

Det er måske mere enkelt end det. Omkostningerne til MS kontorpakker er ofte peanuts i virksomhedens samlede omsætning. Virker det system man har i drift tilfredsstillende, betaler man det det koster, ellers ser man sig om efter et andet system. Såre simpelt, hvis man altså ikke lige har kontorpakker eller softwarelicenser som sit hjertebarn.

Jeg synes hellere at vi skal glædes over at der endelig findes en reel konkurrence på området og jeg glæder mig da til at afprøve OO3, når den frigives til produktion.

  • 0
  • 0
Anders Østergaard Jensen

Jeg synes, det er helt fint at få en beretning om, hvordan OpenOffice klarer sig i journalistland. Der er en masse mennesker, der går rundt og taler om, hvor godt OpenOffice er, og hvor meget det nu kan afløse en Microsoft-baseret forretning. Men er det nu også det? Opfat nu ikke min kommentar som ensidig! -- jeg har selv været med på FOSS-bølgen i mange år.

Problemet med artiklens indhold er, at det mest af alt virker som en liste, der er blevet sendt rundt til de stakkels testofre, hvor man kan skrive sine egne "complaints and rants" om OpenOffice på -- midt i kaffepausen. Sætningerne er ufærdige, beskrivelserne af fejlene minder om noget fra en halvlunken bug report, og det gør det svært at forholde sig til, når man læser det. Så spæd da stoffet op med nogle screenshots og gør det mindre tørt at læse -- i så fald ville den ellers glimrende, praktiske idé og eksperiment ikke falde til jorden med et brag.

  • 0
  • 0
Michael Kollemorten

Nu kunne de jo ligeså let være tilfældet at brug af OOo over en længere periode førte til at medarbejderne sparede x antal minutter per dag. Og så vil besparelsen da være forholdsvis stor.

Vil det koste medarbejderne tid at vænne sig til et nyt produkt? Ja helt sikkert. Vil denne tid være en konstant faktor over en 5-årig periode? Nej det tror jeg ikke.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Nu kunne de jo ligeså let være tilfældet at brug af OOo over en længere periode førte til at medarbejderne sparede x antal minutter per dag. Og så vil besparelsen da være forholdsvis stor.

Korrekt. Det ved vi bare ikke ret meget om. Og det modsatte kunne jo også tænkes at være gældende.

Moralen må være at licensomkostningerne er yderst begrænsede i forhold til hvad det koster at have den medarbejder ansat der skal bruge programmet. Værdien af en investering i den ene eller den anden officepakke er derfor ekstremt følsom over for ændringer i medarbejdernes produktivitet.

Det synes jeg er en væsentlig pointe. Om det så taler til fordel for OO eller MS Office skal jeg lade være usagt.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Jan,

Frivillige, lægger deres ansigts sved til et produkt som er gratis.

Jeg er ked af at sige det, men OOo er lavet af Sun. Det er korrekt, at det er OSS-software og at man jo "bare kan lave egne rettelser og bidrage til projektet - hvis man har lov) men uden Sun var der ingen OOo (og tilsvarende med Novell og deres OOo-klon). Forestillingen om, at udvikingen af OOo er drevet af entusiastiske FOSS-programmører, der i deres fritid skaber lækker kode til OOo har ikke megen greb i virkeligheden. OOo er et kommercielt softwareprodukt ganske som Microsoft Office - det er tilfældigvis blot gratis.

Der er ingen penge i open source

Øehm - hvor har du været henne de sidste 5 år? OSS-forretningsmodellen har vist sig at være mindst lige så konkurrencedygtig som den traditionelle "kommercielle" måde at tjene penge på software på.

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Der er tonsvis af hjælp at hente fra andre og hvis jeg finder en fejl, kan jeg være sikker på at der er mange andre der har løst det

Det er korrekt, men det er stadig ikke nok for mange virksomheder, hvilket jo også er hele årsagen til at support er et af de væsentligste komplementærprodukter til open source software og derved også et af de væsentligste grundlag for at der kan tjenes penge på open source.

Når nu vi har taget lidt hul på dette emne, så kunne jeg faktisk godt tænke mig at høre jerer tanker omkring området support og open source, fordi selv om det giver god mening, så er der da efter min mening også nogle "moralske gråområder".

Lad os tage Canonical (Ubuntu) som eksempel, de har også andre komplementærprodukter de kan tjene penge på men det væsentligste produkt må være deres support. Hvis vi nu teoretisk siger at det faktisk var dem muligt at gøre Ubuntu fuldstændigt brugervenlig, stabil og fejlfri, så ville situationen nok være at langt færre ville vælge at købe support, og en stor del af forretninggrundlaget for Canonical ville så være væk.

Det er jo en lidt spøjs tanke at lege med at det faktisk kunne ødelægge deres forretning hvis kvaliteten af produktet blev alt for høj. Nu er det jo bare teoretisk filosofering og det er i praksis næsten umuligt at få et større produkt så fuldstændigt brugervenligt, stabilt og fejlfrit. Og jeg siger ikke at det samme ikke gør sig gældende for f.eks. Microsoft, jo de leverer da også noget standardsupport med deres produkter, men de sælger altså også rigtig meget udvidet support. Dog ville Micrsosoft stadig overleve alene på deres licenser hvis de ikke solgte ekstra support, hvor det er langt mindre sandsynligt, grundet forretningsmodellen at mange open source virksomheder benytte, at de ville overleve hvis deres produkter blev så gode at support var unødvendigt.

Kan man helt afvise at det ikke kan blive et emne hos nogle open source virksomheder i fremtiden? Altså at man måske fravælger at gøre ekstra meget ud af kvaliteten fordi at man er bange for at det kan skade ens forretning?

En anden vinkel på det er når man sidder som IT-konsulent. Jeg støder da til tider på problemer med Microsoft software hvor jeg vælger at videresende problemet til Microsoft via en supportsag, enten fordi at jeg ikke selv direkte kan løse problemet (fordi det er lukket software), eller i hvert fald ikke umiddelbart kan se nogen hurtig løsning på problemet.

Når man snakker om fejl som kun Microsoft kan rette fordi at det er lukket software, så møder man i open soure verdenen ofte tanken "det var aldrig sket i open source fordi at man har adgang til kildekoden og selv kan rette fejlen". Men hånden på hjertet hvor mange har uden at de i forvejen har haft et stort kendskab til kildekoden (altså brugt en hel del tid på at finde ud af hvordan projektet er struktureret, hvordan man lettest fejlsøger i det, hvordan det buildes m.v), f.eks. lige gået ind og hentet korrekte version af kildekoden ned til f.eks. OpenOffice eller Linux og så lige rettet en fejl og lavet patch på blot et par timer?

Ja teoretisk kan man rette fejlene selv, men i praksis tager det altså en hel del tid for de fleste.... hvem betaler for det?

Det samme gør sig jo gældende med et problem som man måske ikke umiddelbart kan finde en løsning på. Hvis man sætter sig ned og bruger et par dage så kan man formentligt godt få problemet løst, men igen hvem betaler for det?

Hvis man er IT-konsulent og arbejder på en fastpris kontrakt, så giver det sig selv at det langt bedre kan betale sig at oprette en supportsag hos Microsoft, Canonical (Ubuntu), SUN (OpenOffice) i stedet for selv at slås med problemet (her snakker vi selvfølgelig ikke om problemer som er så simple at de kan løses på blot et par timer ved selvhjælp via f.eks. åbne forum, andre udviklere m.v.).

Hvad hvis man er en IT-konsulent der arbejder på timebasis? Jeg vil mene at jeg selv er god til at vælge den bedste/billigste løsning for kunden, upåagtet at det måske ikke er den løsning jeg selv tjener mest på. Jeg siger ikke at sådan er alle konsulenter der arbejder inden for Microsoft verdenen, mens alle Open Source konsulenter gør det modsatte. Men når jeg generelt hører folks holdninger til open source så virker det som om at en del der arbejder med open source generelt har den holdning at man klarer helst problemerne ved selvhjælp.

Som IT-konsulent på timebasis er det da også en besnærende tanke, det har da nogen gange slået mig når jeg har kørt en sag via Microsoft og så kun faktureret kunden måske 2 timer for beskrivelse af problemet til Microsoft, kommunikation med Microsoft m.v. at havde jeg nu brugt to dage på at løse problemet selv, så kunne jeg havde faktureret kunden 15 timer i stedet. Hvordan forholder open source konsulenterne sig til dette? er det blot en forkert opfattelse man får hvis man læser version2/CW m.v. at "open source folket" generelt mener at support det klarer man via selvhjælp (og så ser det jo også bedre ud på bundlinien når man fakturerer 15 timer frem for 2 timer)?

Når jeg også kom til at tænke på dette så skyldes det også debatten om at grammatikkontrol og forbedret stavekontrol i MS Office er ligegyldigt for det kan man sagtens selv klare. Præcis denne funktionalitet er nemlig også en af de grunde til at jeg selv vælger MS Office frem for OpenOffice. Det sker ofte at jeg udarbejder tilbud, aftaler, rapporter, præsentationer m.v. til kunderne og jeg vil gerne havde at det også sprogmæssigt har en rimelig kvalitet. Men så slog det mig faktisk at nogle af disse ting (rapporter, præsentationer) fakturerer jeg jo alligevel til kunden. Hvis jeg nu benyttede OpenOffice i stedet og så i højere grad foretog manuel stave- og grammatikkontrol, så ville det faktisk tage mig lidt længere tid at udarbejde disse skrivelser hvilket jo faktisk ville øge min omsætning fordi at jeg ville fakturere det til kunden. Lidt spøjs tanke som jeg faktisk aldrig har tænkt før denne artikel og debat kom på banen. Selvfølgelig primært spøjst fordi at udarbejdelse af indholdet tager så lang tid i forhold til stave- og gramatikkontrollen at det er peanuts, og samtidigt er stave- og grammatikkontrollen jo heller ikke fejlfri så er det virkelig en skrivelse som helst skal være helt perfekt så bruges der også stadig lidt tid på manuel kontrol og kunden ved godt at det betaler de også for. Det er mere princippet i det.

Hvordan forholder i jer og hvad er jeres tanker omkring brug af professionel support (fra. Microsoft, Canonical, SUN etc) ?

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Maceij,

Jeg var ellers helt sikker på at det kommercielle office produkt fra Sun hed StarOffice.

Jeps - men Sun er massivt inde over alt, hvad der hedder OOo - både på udviklingssiden, tool-siden, associerede produkter og selve dokumentformatet ODF. Sun har copyright på produktet og Sun har copyright på (størstedelen af) kildekoden til OOo.

Det er muligt at Sun selv kun distribuerer StarOffice, men det er ikke det samme som at det giver mening at ignorere Suns massive støtte til OOo.

StarOffice er et kommercielt produkt og det er OpenOffice.org, Novell OO, Lotus Symphony, Google Chrome og Mozilla Firefox også.

... eller sagt på en anden måde: Udsagnet "Det er ikke kommercielt, det er jo OSS/gratis" giver slet ikke mening.

:o)

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Christian,

Version2 har i det store hele fremstået som et troværdigt medie, men den illusion er just bristet.

Jeg synes, at du er lidt hård i filten - omend jeg umiddelbart også synes, at overskriften burde have været mere i retning af "OOo passer ikke ind i Version2s IT-infrastruktur".

Men jeg kom til at tænke på, at bortset fra nogle specifikke features i Microsoft Office, der ikke er i OOo, så skyldes problemerne ikke selve kontorpakkerne men de såkaldte "externalities" (hedder de "netværkseffekter på dansk?).

Så et spørgsmål kunne være: Hvorfor starter man med at skifte kontorpakkerne ud som det første? Hvorfor starter man ikke med at fjerne bindingerne til alle de andre ting?

Ex: udskift Outlook/Exchange med noget andet, der punkt for punkt matcher i funktionalitet og pris. Så kan man kydse den af på listen. Tag dernæst CRM-systemet og gør tilsvarende.

Det kunne jo være, at når man har udskiftet alle de omkringliggende systemer, så gav det mening at udskifte kontorpakken. Det virker lidt som om, at man altid ender med en "big bang"-udskiftning, når man snakker udskiftning af Office-pakken og så kan man jo godt forstå argumentet for, at det ikke giver mening.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Og jeg kom til at tænke på en ting mere. Når jeg tidligere har sagt (fx sidst da vi mødtes til en pre-v2-offline øl) at det virker som om, at Exchange/Outlook-hub'en er svær at udskifte, så er jeg altid blevet mødt med kommentarer som "Det kan sagtens lade sig gøre at udskifte den med produkterne XYZ".

Hvis nu Version2/Mediehuset kom med en kravspec for deres nuværende Exchange/Outlook-system, så kunne det være, at nogle af de interesserede læsere kunne komme med et bud på et alternativ?

... og får at det nu ikke blot skulle være at skyde fra hoften - så kunne Mediehuset jo invitere skaberne af det mest interessante bud ind til en Proof-of-Concept demonstration på Skelbækgade?

... alt samen jo naturligvis behørigt dokumenteret på v2.dk, naturligvis.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Så et spørgsmål kunne være: Hvorfor starter man med at skifte kontorpakkerne ud som det første? Hvorfor starter man ikke med at fjerne bindingerne til alle de andre ting?

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet her! Hvorfor starter alle undersøgelser om erstatning for et specifikt produkt altid med det udgangspunkt, at man som noget nyt vil bygge taget på huset først?

En anden anke på disse såkaldte tests er, hvorfor en undersøgelse altid skal påvise, hvor lidt/meget et givet produkt udfører den samme funktion anderledes end reference produktet? Ville det ikke være bedre, om man startede med at liste sine funktionskrav op, og så så hvilket af produkterne bedst opfyldte denne behovsliste? Prisen er efter min bedste overbevisning ikke særlig relevant i en erhvervsmæssig sammenhæng, hvis besparelsen er i størrelsesordenen 1000 - 2000 kr pr enhed. Produktivitetsforbedring/bedre understøttelse af forretningsgange må da være fokus her!

En sidste anke: Hvorfor laves disse undersøgelser kun med en kort tidshorisont? Sammenligning af produktivitetsforbedring/bedre understøttelse af forretningsgange giver kun mening, hvis det laves med en længere tidshorisont. På kort sigt vil sådanne ændringer uværligt medføre højere omkostninger/produktivitetsnedgang.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet her! Hvorfor starter alle undersøgelser om erstatning for et specifikt produkt altid med det udgangspunkt, at man som noget nyt vil bygge taget på huset først?

Jeg tror at det er delvis fordi man ikke tror på den lock-in som der er og delvis at man vil have en "plug-in replacement" for produktet som er af åbenlyse årsager umulig.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Maceij,

kommerciel (adj) som drives el. fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Det må være en gammel definition. Mener du dermed, at fordi noget er gratis, så kan man ikke tjene penge på det? Det er jo netop hele idéen med OSS-licensmodellen, nemlig at softwaren er gratis men og at pengene tjenes (indirekte) på softwaren via services og konsulentydelser.

Naturligvis har Google, Novell, Sun og Microsoft en kommerciel vinkel på den software de giver væk. Google udtrykte det jo selv forleden, da de blev spurgt om, hvorfor de gav deres Chrome browser og kildekode væk. Deres svar var: "What is good for the web is good for Google".

Hvis det ikke er kommercielt, så ved jeg sgu ikke, hvad der så er.

  • 0
  • 0
Flemming Korslund

Det lyder mere som om I har haft et mislykket integrations forsøg, hvor I har forsøgt at udskifte een dyr komponent i en samlet Microsoft løsning med en gratis open source komponent, og opdaget at det ca. var lige så svært som at sætte et rundt rør i et trekantet hul. Det bombastiske ligger i at I skælder ud på røret, primært fordi rundt og trekantet ikke passer sammen.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Maceij,

kommerciel (adj) som drives el. fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere giver definitionen her mening ifht kommerciel, Open Source software:

Novell har et gratis produkt - Novell OO - som de fremstiller for at tjene penge. Disse penge tjenes på afledte effekter af det primære produkt, dvs konsulentydelser, tilsalg af servere etc.

Sun har et gratis produkt - OOo - som de fremstiller for at tjene penge. Disse penge tjenes på afledte effekter af det primære produkt, dvs konsulentydelser, tilsalg af servere, viden etc.

Sun har et andet gratis produkt - Java - som de fremstiller for at tjene penge. Disse penge tjenes på afledte effekter af det primære produkt, dvs konsulentydelser, tilsalg af servere, viden, installation af OOo - og så kører møllen igen (fx via OO-reklamer ved Java-installation)

Google har et gratis produkt - Mozilla Firefox - som de fremstiller for at tjene penge. Disse penge tjenes ikke på produktet selv men på dets tætte integration med Googles primære produkt, søgninger, og deraf følgende reklameindtægter.

Google har et andet gratis produkt - Google Chrome - som de fremstiller for at tjene penge. Disse penge tjenes ikke på produktet selv men på dets tætte integration med Googles andre produkter, dvs Google Apps, Google Search, Google Mail, Google Docs etc og deraf følgende reklameindtægter.

Indsæt selv flere - evt

Microsoft -> .Net -> Windows udvikling -> Windows
Microsoft -> VS Express (gratis) -> VS (fuld, dyr) -> Windows
Microsoft -> IE -> Windows
IBM -> ODF -> OpenOffice -> Lotus Notes/Domino
Microsoft -> OOXML -> Microsoft Office

Så jo, definitionen giver mere og mere mening.

:o)

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Definitionen kommer fra Nudansk Ordbog.

Man tjener ikke på produktet men på service dermed er produktet i sig selv ikke kommercielt, uanset hvilke bagtanker producenten så i øvrigt har så er den kommercielle del af det (dvs. servicen) helt frivillig for brugeren.

Repræsentanter for den anden lejr (dvs. kommercielt software) prøver gerne at få deres forretningsmodel til at se bedre ud ved at sige at man betaler for produktet og så er servicen gratis. En service som 80% af kunderne aldrig kommer til at bruge/behøve.

Google tjener sine penge på reklamer på nettet, derfor er alt hvad der er godt for nettet også godt for Google, uanset hvem der laver det. Indtil videre er det Microsoft som har gjort mest for Google's indtjæning (de leverer jo den mest udbredte browser).

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

kommerciel (adj) som drives el. fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Hmm, prøv lige at læse dette interview med Jonathan Schwartz, CEO for Sun, omkring Sun's forretningsstrategi for open source:

http://news.cnet.com/8301-13505_3-9757417-16.html

Og så fortæl mig igen bagefter at Suns interesser i f.eks. OpenOffice ikke er af kommerciel karakter.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Maceij,

Man tjener ikke på produktet men på service dermed er produktet i sig selv ikke kommercielt,

Næeh du - det står der intet om i den definition du fiskede frem. Dér står der:

[b]Definition (Nudansk ordbog):[/b]
kommerciel (adj) som drives el. fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Pointen er jo nemlig, at produktet fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Det passer sgu som Hans i Grethe, hvis man må være så fri(vol).

:o)

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Problemet er at i og med det ikke bliver solgt (dvs. ingen indtjening på varen) og servicen er ikke obligatorisk (dvs. man har ingen garanti for indtjening på servicen) så er det ret svært at bygge en forretning på det. For at gøre det hele værre kan din potentielle kunde tegne servicen hos en helt anden.
...men i følge din fortolkning så er alt kommercielt.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Maceij,

...men i følge din fortolkning så er alt kommercielt.

Næej nej - så let slipper du sgu ikke. Det er iflg. [i]{u]din[/u][/i] fortolkning, at produkterne er kommercielle.

[b]Maceijs definition af "kommerciel":[/b]
kommerciel (adj) som drives el. fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge.

Så hvis et produkt fremstilles erhvervsmæssigt med det formål at tjene penge (uanset at ikke hver "produktanvendelse" resulterer i et konkret salg), så 'Ja', så er det kommercielt.

:o)

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Problemet er at i og med det ikke bliver solgt (dvs. ingen indtjening på varen) og servicen er ikke obligatorisk (dvs. man har ingen garanti for indtjening på servicen) så er det ret svært at bygge en forretning på det.

Det er du og f.eks. Jonathan Schwartz fra Sun så fuldstændigt uenige.

Meget sjovt for øvrigt for lidt siden lød der støj ude fra min entré og jeg gik ud og fandt på gulvet en stor bunke af diverse reklamer smidt ind af min brevsprække.

Jeg tog så tilbudsavisen fra Føtex i hånden, kiggede på den og tænkte 1) Den er gratis, 2) Jeg får den uden at forpligte mig til at købe noget fra Føtex..... den må jo være en ikke kommerciel. :-)

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Henrik,

Meget sjovt for øvrigt for lidt siden lød der støj ude fra min entré og jeg gik ud og fandt på gulvet en stor bunke af diverse reklamer smidt ind af min brevsprække.

Jeg tog så tilbudsavisen fra Føtex i hånden, kiggede på den og tænkte 1) Den er gratis, 2) Jeg får den uden at forpligte mig til at købe noget fra Føtex..... den må jo være en ikke kommerciel. :-)

Hvor skægt - jeg tænkte en næsten identisk tanke om Føtex, blot var det tidligere i dag bageren i Føtex, der delte smagsprøver ud. Iflg. Maceijs definition er der jo så selvfølgelig heller nogen som helst kommerciel vinkel på dette "spild" af brød. Jeg var jo ikke tvunget til at købe det.

  • 0
  • 0
Jan Keller Catalan

Den reklame betaler du skam for hver gang du handler i Dansk Supermarked.

Ligesom du betaler for OOo/Java hver gang du handler hos Sun?

Eller mener du stadig, der er forskel? Jeg må erklære mig enig med Jesper i denne diskussion.

Jeg må også erklære mig enig med de af jer, som mener, at overskriften mangler et "for os" til sidst, men derudover kan jeg ikke forstå harmen. Det er jo tydeligt allerede i manchetten, at det ikke er en nedsabling af OOo generelt.

"Bare ansæt 1-2 OS programmøre[r]" - Er det en definition? OS Programmør? Hvor bliver de uddannet? Kan jeg hyre to folk i morgen, som med det samme kan rette fejl i OOo? Eller skal de først spenderes kurser på - og træning/øvelse i OOo's kode?
Vil de rettelser, der laves blive accepteret af OOo? Eller har vi låst os til de to programmører nu?
Hvor meget kan vi spare ved at bruge OOo når vi har to fuldtidsansatte mere?
I dag er det OOo, i morgen noget helt andet - skal vi ansætte "OS Programmører" til hver enkelt stykke software, vi benytter? Det lyder som en dyr løsning.

Faktum er, at vi er låst så fast i MS' formater og andres programmer, som låser sig til MS' formater, at det ikke er nemt at udskifte - så konklusionen må være, at OOo ikke kan erstatte MS Office... endnu. Og måske er det også det forkerte sted at starte.

Det betyder ikke, at situationen er permanent - men for øjeblikket er det åbenbart sådan og det må vi acceptere... og arbejde henimod at ændre hvis det kan betale sig

(jeg har intet med den interne infrastruktur i firmaet at gøre og det er derfor heller ikke min plads at kommentere offentligt hverken for eller imod - jeg vil dog lige putte ind, at vi i Mediehuset Ingeniøren bruger en open source webserver og en open source database med et open source CMS skrevet i et open source programmeringssprog, så det er ikke MS det hele)

VH
Jan
Projektleder, Version2

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Det er jo tydeligt allerede i manchetten, at det ikke er en nedsabling af OOo generelt.

At tage fat i en betaversion og så begynde at stikke i de fejl som den har, den metode finder man på side 1 i "Journalistisk nedsabling for dummies". Det er ikke den værste uretfærdige nedsabling som er set, men uanset om det er forsætteligt eller ej så bliver der altså brugt en grov uretfærdig nedsablingsteknik.

Jeg tror i øvrigt at de fleste af os er klar over at der for jer er ganske saglige argumenter for at holde fast i MS Office, de falder bare en anelse i baggrunden i artiklen, og det er artiklen vi kommenterer på.

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Den reklame betaler du skam for hver gang du handler i Dansk Supermarked.

Som Jan skriver så er der ingen forskel.

Den dag du kommer ind i en virksomhed og får dem overtalt til at benytte OpenOffice eller starter egen virksomhed og benytter OpenOffice fordi at du har været glad for den fuldstændigt gratis OpenOffice, og de/du efterfølgende køber service, migreringsydelser hos Sun, så betaler du tilbage.

Den dag du står i din egen virksomhed eller hos en kunde og vælger at købe Sun Sparc Servere frem for et andet fabrikat på grund af de gode associationer du får når du ser Sun logoet, på grund af din gratis brug af OpenOffice og Java, så betaler du tilbage.

Når du vælger at benytte en gratis MySQL version i din nyopstartede virksomhed og efter nogle år er vokset og dine databaser er blevet kritiske for hele dit produktionsapparat, så vælger at købe MySQL Enterprise versioner, MySQL Workbench værktøjer til dine udviklere m.v., og så betaler du tilbage.

Den dag en Sun sælger får overbevist den kunde som du tidligere fik overbevist til at benytte OpenOffice, til at betale lidt ekstra og få StarOffice i stedet, så betaler du ligeledes tilbage igen.

Hver gang du leverer en applikation baseret på Java som for dig som udvikler er gratis, så er der en vis procentdel chance for at den applikation på et tidpunkt ender op med at være så forretningskritisk for din kunde, at de vælger at købe service og support hos Sun, og så betaler du tilbage

Og sådan kan man blive ved.

  • 0
  • 0
Død Profil

Eh, analogi-politi :-)

Jeg synes ikke man kan sammenligne reklamer og smagsprøver med reelle produkter - de tilfører dig ikke nogen værdi. (Man kan så argumentere for om OOo er et "reelt" produkt, som artiklen her også prøver på)

ESR har et godt afsnit om indirekte salg og opensource:
http://www.catb.org/~esr/writings/cathedral-bazaar/magic-cauldron/ar01s0...

Mvh,
Søren

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Jeg synes ikke man kan sammenligne reklamer og smagsprøver med reelle produkter - de tilfører dig ikke nogen værdi. (Man kan så argumentere for om OOo er et "reelt" produkt, som artiklen her også prøver på)

Hvis du ønsker at se ugens tilbud og planlægge dine indkøb så tilfører reklamerne du får smidt ind af brevsprækken da værdi (Tro mig at jeg har fuld forståelse for at du mener noget andet, og dette argument har jeg stjålet fra min kæreste). Hvis du ønsker at smage det givne produkt så tilfører det da også værdi at du kan få lov til at smage det uden først at skulle købe produktet. Så det handler jo om personen der modtager. At du kan downloade en gratis OpenOffice tilfører dig jo heller ikke nogen værdi hvis du ikke har behov for en kontorpakke eller hvis du allerede har en som du ikke ønsker at udskifte.

Men selvfølgelig er der da nogle grundlæggende forskelle på reklamer, smagsprøver og OpenOffice, men det ændrer intet ved at de alle benyttes som et kommercielt salgsredskab.

  • 0
  • 0
Flemming Hansen

Artiklen viser hvorfor Open Source og Linux har så svært ved at vinde indpas.
Brugerne forventer en eksakt fejlfri kopi af det de kender og er så vant til de fejl og ulemper der er i Microsofts programmet, at de gladeligt lever med dem, og endda slet ikke tænker over dem i hverdagen.

Som open source fan kan man kun håbe Microsoft øger deres grådige prispolitik og snart opnår 100% blokering for brugen af piratkopierede udgaver af deres programmer - for sikkerhedsbristene og fejlene i deres programmer kommer jo helt af sig selv :-)

  • 0
  • 0
Birger Nielsen

Hvis man er utilfreds med sit bilmærke, skifter man til et andet - forudsat man forventer det er bedre end det man har prøvet.
Hvis man er utilfreds med sin slagter, skifter man til en anden - forudsat man forventer han er bedre end den man har prøvet.
Hvis man er utilfreds med sit fjernsyn, skifter man til et andet - forudsat man forventer det er bedre end det man har prøvet.
Osv., osv.

Selvfølgelig, man kan få en prøvetur, købe en lille bøf og se fjernsynets kvaliteter i butikken.

Lidt lissom Linux distroerne - man kan prøve dem uden at installere dem.

Så er det jo underligt, at når Windows er så dårligt som nogle påstår, at ikke flere end tilfældet er, er skiftet til Linux, som nogle påstår er meget bedre - og endda gratis!

Måske er Window-brugerne bare dummere end Linux-brugerne. Måske tror de på den negative omtale Linux har fået gennem tiden, lissom den negative omtale Windows har fået (XP, Vista bl.a.).

Eller måske anser de bare ikke alternativerne som så meget bedre at de er værd at skifte for?

  • 0
  • 0
Jakob Bruun Hansen

Birger: Jeg tror ikke mange påstår, at Windows altid er dårligere, og Linux altid er bedre. Men der er en ting dine analogier ikke tager med: lock in. Hvis nu du ikke kunne skifte fjernsyn, uden at dine DVD'ere blev ubruglige. Hvis en ny slagter betød, at du også skulle have et nyt køkken. Hvis dit valg af bilmærke var afgørende for, hvilke veje du måtte køre på. Det ville alt andet lige gøre tingene mere komplicerede. Og det ville være en rimelig baggrund for forbrugerpolitisk protest.

  • 0
  • 0
Birger Nielsen

Jeg kan godtnok ikke lige se pointen hvad angår lock in, hvis vi taler Linux vs Windows. Jeg vil da stå i samme situation, uanset hvilket af dem jeg skifter fra :)

Jeg bør vel kende konsekvenserne ved mit valg og så er spørgsmålet hvad jeg vil satse på og hvad jeg har brug for. Begge systemer fungerer jo godt i forskellige sammenhænge.

Privat vil jeg - indtil videre - foretrække at betale for Windows. Jeg har prøvet med forskellige Linux'er, men de har været bøvlede når hardwaren ikke var genkendt. Og så er jeg magelig nok til at betale mig fra det :)

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

Artiklen viser hvorfor Open Source og Linux har så svært ved at vinde indpas.
Brugerne forventer en eksakt fejlfri kopi af det de kender og er så vant til de fejl og ulemper der er i Microsofts programmet, at de gladeligt lever med dem, og endda slet ikke tænker over dem i hverdagen.

Det er jo ikke specielt relateret til software men handler generelt om den menneskelige natur, og er derfor det samme inden for mange andre produktgrupper. Det må man jo som produktudvikler forholde sig til, og ikke bare sige at det er brugerne der er dumme fordi at de ikke vælger ens eget produkt.

Det samme gør sig jo også gældende når nu f.eks. Mediehuset Ingeniøren har fundet nogle fejl (beta version eller ej) som måske faktisk viser sig at være brugerfejl. Bør holdningen så bare være at det skyldes så 100% at brugerne er for dumme eller bør man måske ikke også kigge på sig selv og se om der er noget man kan gøre for at forbedre brugervengligheden, oplyse bedre om hvilke indflydelse given opsætning har på funktionaliteten m.v, så brugeren måske ikke begår disse brugerfejl?

Jeg synes nogle gange at man er lidt for hurtig til at skyde hele skylden på brugerne. Det er brugerne der ikke forstår værdien af vores produkter, det er brugerne der er for dumme til at bruge vores produkter, det er brugerne der har været for dumme og havnet i en lock-in situation. Det er meget muligt at en stor del af brugerne er dumme, men det er altså de brugere som er de potentielle kunder. Specielt hvis man ønsker en stor markedsandel, så må man forholde sig til situationen, behovene og IT-kundskaben for disse brugere, ved også at kigge lidt kritisk på eget produkt og så måske:

  • Øge brugervenligheden m.v. så de "dumme" brugere kan hjælpes til at virke klogere
  • Gøre mere ud af markedsføringen af sit produkt så brugerne forstår værdien af sit produkt
  • Måske gøre mere for at hjælpe brugerne ud af deres lock-in situation. Konkret med OpenOffice kunne det f.eks. være bedre understøttelse af binære office formater og IS29500 (OOXML)

Men det kræver selvfølgelig mere arbejde end bare at skyde hele skylden på brugerne.

Som open source fan kan man kun håbe Microsoft øger deres grådige prispolitik

Det kommer jo helt an på behov hvordan man vurderer pris og ikke mindst totalomkostningen.

Nu lavede jeg beregningen tidligere for en virksomhed og sagde hvad nu hvis hver medarbejder sparer bare 1 minut hver dag ved brug af et givent produkt? Ja så er en licensomkostning på 2700 kr. hvert 5 år pr. medarbejder for dette produkt allerede tjent ind. Så som vi allerede har konkluderet det tidligere, så er medarbejdernes produktivitet langt langt vigtigere end om de skal betale 0, 2700 eller 5000 kr. for en kontorpakke.

Noget andet er så at hvad hvis produktet slet ikke øger produktiviteten men at brugerne bare synes bedre om det fordi at de er konservative og ikke har lyst til at prøve noget nyt? Skal man så som virksomhed bare skære igennem og sige til medarbejderne at nej vi skal altså spare så nu bruger i bare et andet gratis produkt? Det kommer an på hvor meget værdi man ligger i medarbejdernes velvære.

Men igen lad os se på virkelighedens verden. Mediehuset Ingeniøren siger 2700 kr. og de udskifter hvert 5 år, det er 540 kr. pr. år pr. medarbejder i ren licensomkostning. Er det fuldstændigt urimeligt for et værktøj som medarbejderne benytter dagligt? Prøv f.eks. at tænke på at omkring juletid er det ikke ualmindeligt at der holdes en julefrokost og at der gives en julegave til medarbejderne. Det er bestemt heller ikke uset i private viksomheder at der benyttes op imod eller nogle gange måske endda mere end 540 kr. pr. medarbejder til denne julegave + julefrokost (nu ved jeg ikke hvordan det forholder sig i Mediehuset Ingeniøren). Det er penge som ikke giver nogen direkte værdi for virksomheden, men kun indirekte fordi at det (forhåbentligt) er med til at øge medarbejdernes velvære. Men at ofre 540 kr. pr. medarbejder til et værktøj som medarbejderne benytter i dagligdagen, måske ikke fordi det øger produktivitet, men blot fordi at det øger medarbejdernes velvære, er det fuldstændigt tåbeligt?

Så er der selvfølgelig privatbrugerne hvor sagen er anderledes og hvor at en Microsoft licens er for dyr... eller er den nu også det, eller er det måske i nogle sammenhænge brugerne der ikke forstår at værdisætte deres fritid?

Lad os sige at du er en studerende der skal til at studere i 4 år og du står og skal vælge imellem en gratis OpenOffice til 0 kr. eller en Office 2007 Home and Student Edition til ca. 800 kr. Udgiften til Office vil altså være ca. 200 kr. pr. år. Jeg tror at mange studerende vil synes at de 800 kr. er en stor udgift og vil vælge den gratis OpenOffice
Hvad nu hvis den studerende fandt ud af at f.eks. grundet den forbedrede stave- og grammatikontrol i MS Office så kunne han/hun spare 3 timer i forbindelse med opgaveskrivning m.v. hvert år? Så kan man begynde at gøre op med sig selv om de 200/3 = ca. 67 kr. i timen er mere eller mindre end man værdisætter sin egen fritid... man kunne f.eks. også sige hvad nu hvis man i stedet tog et studenterjob til 150 kr. i timen i de 3 timer man sparede?

Det er måske for nogen en lidt mærkelig måde at tænke på og jeg har bestemt heller ikke altid gjort det sådan selv, men efter mange år hvor jeg arbejdede alt for meget og glemte at leve livet, er jeg blevet meget mere bevidst om at værdisætte min fritid. Jeg vil hellere køre en tur i dyrehaven og gå en tur med min kæreste end jeg vil sidde og f.eks. bruge tid på at løse et problem med min computer, og jeg er også villig til at betale noget for den "luksus", altså at kapitalisere værdien af min fritd. Det betyder da bestemt ikke at jeg ikke kan finde på at sidde og nørde bag computeren i min fritid også (det ville være svart at påstå andet her kl. 20.30 på en søndag og jeg er online på version2), men det er så et bevidst valg jeg gør af ren interesse ikke af nødvendighed.

Lad mig give et andet eksempel. Der er en del folk der vælger privat at køre Ubuntu men det er nok et fåtal af dem der betaler $250 (ca. 1300 kr.) om året for en supportaftale med Canonical, hvis noget går galt så bruger de hellere søndag eftermiddag til at sidde og løse problemet ved selvhjælp. Det sker selvfølgelig ikke ofte så lad os sige at man benytter blot to søndag eftermiddage af hver 4 timer på et helt år, og man kunne havde klaret det på 1 time i hvert tilfælde hvis man bare havde ladet Canonical finde frem til en løsning på problemet. Man har altså sparet 1300 kr. ved 6 timers arbejde (ca. 216 kr. i timen), hvilket jo lyder ganske godt. Men det sjove er jo at hvis den her person nu f.eks. er IT-konsulent og man tager fat i ham/hende mandag og tilbyder 500 kr. i timen for at komme og se på et IT-mæssigt problem i sin virksomhed, så er der en stor chance for at de vil grine og sige at det gør de altså ikke for kun 500 kr. i timen, de vil havde det dobbelte.

Jeg ved godt at der spiller mange faktorer ind og man kan heller ikke direkte sidestille det at tjene med at spare, da de fleste af os jo ikke kan tjene penge 24 timer i døget uanset om vi gerne ville.

Men det spiller altså en rolle uanset om man er bevidst om det eller ej. Og når man begynder at værdisætte (kapitalisere) sin fritid på den måde
så, afhængig af ens situation og behov, kan man altså ende op med at få et andet syn på f.eks. det at betale måske 1000 eller 2000 kr. for et stykke software som via dets funktionalitet eller tilhørende support giver større bekvemmelighed end et produkt som er gratis, selv om man da ville kunne klare sig med det gratis produkt.

  • 0
  • 0
Henrik Moeslund

Det er sjovt at den Færøske rapport slet ikke er nævnt når man snakker penge;

"Ud af analysen kan følgende konkluderes om den færøske offentlige sektor kan opnå besparelser ved at skifte til OpenOffice.org:
Det samlede TCO for implementering af OpenOffice.org på Klaksvig Sygehus er 306.554 kr. og er TCO pr. IT arbejdsplads derved 4.379 kr. Hvis der til gengæld implementeres MS. Office 2007 Pro Plus, vil det samlede TCO være 378.715 kr. og pr. IT arbejdsplads 5.410 kr. Det vil sige implementering af OpenOffice.org på Klaksvig Sygehus medfører 24% lavere omkostninger end Microsoft Office 2007. "
Se mere her;
http://gotzespace.dk/2008/03/openofficeorg-vs-microsoft-off.html

Det bliver i rapporten kun taget hensyn til penge og ikke til om det kan integreres med outlook o.l. Eller om div. medarb. syntes at det er en god ide eller ikke.
Desuden må en arbejdsplads i det offentlige forpligte sig til tage det billigste system, det kan en privat arbejdsplads være fuldstændig ligglad med.

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Henrik... Man må konkludere er at både MS office og Open office har fordele og ulemper, men som du skriver er umiddelbart mest produktiv med de væktøjer, som man her det bedst med at bruge.
Jeg har det bedst med Open Office. Du har det bedst med MS office. Det er der jo ikke noget odiøst i.

M.h.t. den her case om Mediehuset Ingeniøren, så er der vel ikke noget forgjort i at lade brugerene vælge selv. Vi har jo alle nogle programmer, som vi kender og fortrækker at bruge og hvis de er de programmer som gør os meest produktive, så er sagen vel klar.

  • 0
  • 0
Henrik Jensen

[quote]
Desuden må en arbejdsplads i det offentlige forpligte sig til tage det billigste system.
[quote]

Men det er sådan set meget let for det billigste er slet ikke at udstyre en offentlig arbejdsplads med IT ;-)

Det svar er gerne en øjenåbner for folk der mener at elementer som produktivitet og medarbejder velvære ikke hører til i en økonomisk vurdering af et softwareprodukt (nu siger jeg ikke at det er hvad du skriver). Fordi svaret er jo på den ene side ganske sandt men på den anden side er det også så åbenlyst for alle at ja selvom vi umiddelbart ville spare enorme mængder af penge til hardware, licenser, installation, support, IT-afdelinger m.v. hvis vi slet ikke havde IT overhovedet, at så ville produktiviteten falde i en sådan grad at omkostningerne bare ville komme flere gange igen på andre områder. Så selvfølgelig har produktivitet indflydelse og i et land som Danmark med høje lønninger har det også indflydelse selv ved meget små udsving.

Jørgen... Helt enig i dine betragtninger og jeg benytter skam også MS alternativer (både closed + open source) på flere områder, men jeg vurderer altid de enkelte produkter ud fra såvel totalomkostninger samt forventet indflydelse på min produktivitet, så for mig findes der ikke noget der hedder gratis software. Når man netop tager alle disse elementer med i sine vurdering så er det nok svært at finde to virksomheder eller privatpersoner som er helst ens, og derfor kan bundlineresultatet selvfølgelig også være forskelligt, og det tror jeg kun er sundt for konkurrencen.

  • 0
  • 0
Christian Schmidt

Google har et gratis produkt - Mozilla Firefox - som de fremstiller for at tjene penge.

Firefox udgives ikke af Google men af Mozilla Corporation/Foundation. Ganske vist kommer 85% af selskabets indtægter fra Google som honorar for promovering af Googles søgemaskine som browserens startsside mv. Men det er ikke et udtryk for, at Google er specielt involveret i selve udviklingsarbejdet (udover måske som en ekstern bidragsyder) eller har ejerskab over kode eller varemærke.

Jeg synes, at Firefox adskiller sig fra de øvrige nævnte produkter (OOo, Java, Chrome) mht. forretningsmodel (ikke mindst historisk) og omfanget af involvering fra eksterne bidragsydere. Men der er ingen tvivl om, at det er big business.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Christian,

Firefox udgives ikke af Google men af Mozilla Corporation/Foundation

Når man tænker på, hvor ofte virksomheder som Ciber (med Microsoft partner status) i det sidste års tid er blevet beskyldt for at være styret eller i lommen på Microsoft - selvom der så vidt jeg ved ikke er pengestrømme forbundet med partnerstatus - så er det vel meget rimeligt at kategorisere Mozilla Firefox som et "Google produkt" al den stund, at Google afholder 85% af Mozilla orgs udgifter.

;o)

Men der er ingen tvivl om, at det er big business.

Nope - man kan også sige, at Googles sponsorat af Firefox, der har en markedsandel på omkring 20%, har gjort det endnu nemmere for Google at træde direkte ind på browser-markedet med deres egen Chrome end hvis IE stadig sad på 95% af markedet.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Jan K,

Eller mener du stadig, der er forskel? Jeg må erklære mig enig med Jesper i denne diskussion.

Tak - eller noget :o)

Jeg vælger så at tolke Maceijs (pludselige) tavshed med, at han er klar over, at hans næste indlæg burde være:

"OK, Jesper, det var ikke [u]din[/u] fortolkning af "kommerciel" der var i strid med definitionen af begrebet, det var [u]min[/u].

  • 0
  • 0
Død Profil

Men selvfølgelig er der da nogle grundlæggende forskelle på reklamer, smagsprøver og OpenOffice, men det ændrer intet ved at de alle benyttes som et kommercielt salgsredskab.

Nu har diskussionen her "konsensus" for en defination af kommerciel i bredeste forstand, som man kan være enig eller uenig i. (f.eks. Mozilla eksemplet - fordi Google har kommerciel interesse i Firefox, kan man så sige at Mozilla's Firefox er kommerciel? Mozilla er en non-profit organisation, som nok ville køre videre uden Google, bare på lavere blus?)

Under de forudsætninger, så nej, der er vi heller ikke uenige :-) Det jeg argumenterede for er, at du ikke kan sige at reklamer og smagsprøver er produkter på linje med hvad dit behov er. Du kan finde afledte behov (hvilket brød smager bedst), men du bliver ikke mæt.

Mvh,
Søren

  • 0
  • 0
Død Profil

Det er ikke korrekt - undtaget naturligvis hvis systemerne er fuldstændigt ens.

Det er heller ikke korrekt(?) :-)

Man må gå ud fra at de har nogle krav, og at de systemer der opfylder kravene er dem der kan "vinde". Om de så er fuldstændigt ens er vel ligegyldigt?

Skal man så betale for ekstra funktionalitet eller tage det billigste?

Mvh,
Søren

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Søren,

Man må gå ud fra at de har nogle krav, og at de systemer der opfylder kravene er dem der kan "vinde". Om de så er fuldstændigt ens er vel ligegyldigt?

Jeg kommenterede udelukkende på påstanden om, at en offentlig forvaltning var forpligtet til at vælge det billigste system - og det er ikke korrekt. Hvis det var korrekt, var det jo lovbrud, hvis man valgte at bruge penge på Microsoft Office 2007 og ikke valgte fx Lotus Symphony.

I de oplæg jeg har stiftet bekendskab med under SKI, er prisen naturligvis en parameter - men det er ikke den eneste parameter.

  • 0
  • 0
Død Profil

Jeg kommenterede udelukkende på påstanden om, at en offentlig forvaltning var forpligtet til at vælge det billigste system - og det er ikke korrekt. Hvis det var korrekt, var det jo lovbrud, hvis man valgte at bruge penge på Microsoft Office 2007 og ikke valgte fx Lotus Symphony.

OK, jeg kommenterede på fuldstændig ens, så helt forbi hinanden ;-)

Mvh,
Søren

  • 0
  • 0
Tim Lauridsen

Ja, artiklen viser tydeligt hvor farligt det er at blive fanget i M$ spind, når man først sidder fast kan man ikke komme ud igen, uden at det koster en masse.
Men det kan man jo ikke tøre af på OpenOffice.
Den minder om et narkotika misbrug, man får det billigt i start, når man så er fanget så koster det kassen og det er meget svært at komme ud af misbruget igen :)

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Jo, men det er også korrekt, som Henrik Jensen bl.a. har påpeget, at man skal passe på ikke bare at komme i en ny vendor lock-in ved at lægge sig op ad open office.
Man bliver nødt til at skabe sig et fuldt overblik over de behov, som virksomheden har, før man kan pege på løsninger, som er mere modne og ikke hele tiden skal vedligeholdes fordi man opgradere officepakke.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm

Jacob,

Ej altså pointen er bare, er jeg ikke præcis lige så locked in som firmaer der har udviklet op ad MS Office? Blot på en lidt mindre skala.

Jeg er lidt tilbageholdende med at bruge udtrykket "vendor lock-in" ved anvendelse af fx Open Office API eller Microsoft Office API. Realiteterne er jo desværre, at man binder sig en smule for hvert flueben man sætter i enhver applikation. Uanset om meddelelsesformatet for emails er SMTP, så investerer man jo en utrolig masse tid på at konfigurere djævelskabet, så det passer ind i organisationen i form af mail lister, mail konti og alt muligt andet. Oveni det lærer man også brugerne at anvende programmet/brugerfladen, og de skal så måske vænne sig til en ny brugerflade ved skift af applikation.

Det er klart, at hvis man har valgt at bruge lige netop den funktionalitet i et eller andet API, som ikke findes hos andre leverandører, så binder man sig implicit til API'et, men som udgangspunkt synes jeg ikke, at det er rimeligt at tale om "vendor lock-in" blot fordi man har kodet noget makro-hejs i OpenOffice.org (eller Microsoft Office, for den sags skyld).

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Og skrive min kode om eller hvad? Hvis jeg manuelt skal skrive samtlige 100 linjer om så kan jeg vist godt droppe ambitionen om at skifte office pakke.

Ej altså pointen er bare, er jeg ikke præcis lige så locked in som firmaer der har udviklet op ad MS Office? Blot på en lidt mindre skala.

Vendor-lockin er nok ikke det rigtige udtryk. Men selvfølgelig opstår der "switching costs" når man binder sig til en standard eller et API. Specielt fordi der i dette tilfælde ikke er tale om en universelt udbredt standarder, som f.eks. IMAP, POP3 eller SMTP (og det problem er vist det samme uanset om du vælger at programmere op imod Office 2007 eller Open Office).

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

Ej altså pointen er bare, er jeg ikke præcis lige så locked in som firmaer der har udviklet op ad MS Office? Blot på en lidt mindre skala.

At du som alm. bruger anvender macroer i din office er jo din egen sag. Problemerne opstår f.eks. hvis firmaets produktionssystemer er afhængige af een bestemt officepakke i een bestemt version.
Når man arbejder med algoritmer, så får man ind imellem spørgsmålet:

Hvorfor koder du ikke bare det der i excel?? Det er da meget nemmere.

De primære grunde er:
1) Excel (o.a. regneark) er kontor programmer... Det er slet ikke beregnet til industriel anvendelse.
2) Man låser sig til een bestemt office API og koden kan som oftest ikke genbruges i en ny officeversion... så det er forfra igen og igen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize