Derfor driller mobil-applikationer de danske software-oversættere

Sommertour: Det danske kontor styrer oversættelserne af SAS Institutes software til hele Europa og snart også Asien. En af udfordringerne er mobil-apps på finsk.
Illustration: Jesper Kildebogaard

Når folk i Spanien eller Rusland fyrer op for software fra SAS Institute, er oversættelserne fra engelsk og lokal tilpasning af softwaren blevet dirigeret fra Danmark.

Den amerikanske softwareproducent SAS Institute har nemlig valgt at lægge ansvaret for alle oversættelser til de europæiske lande i hænderne på de ni medarbejdere i København. Og med tiden vil det måske være oversættelser til hele resten af verden, bortset fra de engelsktalende lande, som danskerne skal håndtere.

»Vi har overtaget nogle projektlederopgaver fra vores søsterafdeling i Japan, og vi arbejder på, at det hele skal koordineres fra København,« forklarer Søren Kristensen, der er projektleder og selv tidligere oversætter.

Modsat mange andre softwarefirmaer har SAS Institute valgt at have oversættere ansat på de lokale kontorer for de største sprog. Det er en fordel, når det gælder specialiseret software til for eksempel finansbrug, hvor der er mange kompliceredeord.

Illustration: Jesper Kildebogaard

»Det kræver både et stort kendskab til for eksempel hardcore regnskabs-terminologi, og til it-terminologi. Og der er en stor spændvidde i de forretningsområder, vi dækker, for eksempel lige fradatamining til risikoanalyse, så det kan godt betale sig at have de kompetencer in-house,« siger Trine Lai, der er produktionsleder i Localization-afdelingen.

De interne kræfter betyder, at softwaren kan komme på gaden på alle de store sprog i Europa samtidigt med den engelske version. De øvrige sprog bliver dækket af eksterne oversættere, som også gerne skal have erfaring med den slags arbejde.

»Det er en stor opgave med de små sprog, for vi skal finde den rigtige person til opgaven, som også skal have tid på lige det tidspunkt. Skal vi oversætte til hebræisk, får vi først oversat og bygget produktet. Så sender vi det til test hos en SAS-ansat i Israel. Og her gælder det om at finde en, der både er ekspert i det pågældende forretningsområde og samtidig er god til den sproglige del. « siger Søren Kristensen.

Følger Microsofts Windows-sprog - men ikke helt

Oversætterne får en 30 sider lang style-guide for hvert sprog, og så læner man sig også tæt op af sprogkonventionerne inden for software, som Microsoft gennem mange år har fået lov at etablere. På nogle områder rykker SAS-oversættelserne dog væk fra Microsofts nu, hvis der er en anden konvention inden for statistik og regnskab.

Og ligesom software-udviklerne de seneste år har kæmpet for at få mest mulig funktionalitet ned på de fremadbrusende mobile platforme, har oversætterne lidt af en kamp for at få ordene til at passe ned på de små skærme.

»Det giver en hel del sproglige udfordringer, for på nogle sprog bruger man flere bogstaver end på engelsk. Dansk er typisk 10 procent længere end engelsk, og på finsk er en oversættelse 25-30 procent længere,« forklarer Trine Lai.

»Og det skal proppes ned på samme plads. Så må oversætterne være kreative, samtidigt med at de skal være tro mod vores style-guide,« supplerer Søren Kristensen.

Fra et nyt produkt kommer ind af døren, til det kan sendes retur, oversat og lokaltilpasset, går der cirka otte uger. Og projektlederne i Danmark, som skal holde styr på hele processen, kan efterhånden tidsforskellene verden rundt i hovedet.

Det er faktisk en af de ting, der gør arbejdet rigtig spændende, mener Søren Kristensen.

»På en almindelig arbejdsdag kan jeg tale med først kinesere, der snart skal hjem, så med franskmænd, og sidst på dagen amerikanerne - udover vores kolleger her på kontoret. Det er meget internationalt, og der er ikke én dag, der er ens,« siger han.

Artiklen er skrevet som led i Version2's Sommertour 2012, hvor redaktionen sommeren igennem besøger it-virksomheder og rapporterer om medarbejdernes dagligdag og virksomhedens projekter. Se den samlede tour-plan her., hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til de besøgte virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Poulsen

Er det så også SAS Institute der er ansvarlige for den megabøf det er, at sætte et SV: i subj. når der svares på en email?

I RFC5322 kap. 3.6.5. angives Re: som en standardiseret tilføjelse og den kender alle emailklienter. Derfor står der kun ét Re: i starten af subj. selv efter 1000 svar. SV: derimod er der ingen emailklienter der kender til og derfor går der kludder i systemet.

Re: er ikke et krav fra RFC5322's side og RFC'erne er ikke endegyldig lov, men hvis man ikke forholder sig til dem, så ender Internettet i kaos. Slet og ret. Det software der virker problemfrit på Internettet er det software der overholder gældende RFC'er.

  • 0
  • 8
Log ind eller Opret konto for at kommentere