Lektor på IT-Universitetet: Vær mere kritisk over for jeres vurdering af it-projekter

Organisationer baserer ofte bedømmelsen af, om et it-projekt er rigtigt eller forkert på en ubevidst brug af fundamentale mekanismer. Lektor opfordrer organisationer til at blive mere opmærksomme på, hvilke typer mekanismer de bruger i udvælgelsen af projekter.

Mange organisationer kræver en business case, før et projekt kan starte op. Men ifølge lektor på IT-Universitetet Arisa Shollo kan en business case ikke stå alene, når man skal vurdere udvælgelsen eller succesen af et projekt.

Det skriver ITU i en artikel.

»Hvad betyder det at have et godt eller et rigtigt projekt? Hvor kommer denne vurdering fra? Er det et spørgsmål om strategi, holdning eller behov? Der bør være et større fokus på, hvor disse vurderinger kommer fra og hvilke mekanismer, der former dem. Du kan ikke vurdere succes ud fra en enkeltstående mekanisme,« siger Arisa Shollo.

»De fleste organisationer baserer vurderinger af projekter på forskellige mekanismer, såsom business cases, personlige netværk, eksperter og så videre. Men organisationer bør undersøge, hvor disse vurderinger kommer fra, og hvilke typer projekter og følgelig organisationer, de baner vejen for.«

Business casen og ekspertintuitionen - to modsætninger

En af de mest anvendte mekanismer for vurdering af projekter er business casen:

»Business casen former ideen om et finansielt fornuftigt projekt i forhold til cost-benefit-analyse og cost-benefit ratio. Virksomheden bliver nødt til at vurdere, i hvor høj grad den ønsker at basere udvælgelse og evaluering af projekter på en unidimensional skala. Hvilke begrænsninger har business casens mindset i forhold til fx. beregning, aggregering, abstraktion? Hvilke typer projekter skaber en business case plads til, og hvilke bliver ekskluderet?«

En anden mekanisme er ekspertintuition, som er tæt på det modsatte af en business case. Her måler man ikke potentiel succes ud fra beregning af investeringsafkastet, men på tro på og forpligtigelse til succes:

»Når intuitive ekspertvurderinger bliver brugt til evaluering af projekter, skaber det plads til mere kreative projekter. Ekspertintuition kan ikke artikuleres; det er normalt udtrykt som 'mavefornemmelser' og muliggør mere legende, eksperimentelle og potentielt disruptive ideer. Imidlertid betyder brugen af intuition også, at du skal være opmærksom på de forstyrrelser, der introduceres i processen,« siger Arisa Shollo.

Flere mekanismer i spil

Foruden business case og ekspert-intuition bruges også andre mekanismer til vurdering, herunder ranglister, sponsorer, eksperter (fx softwarearkitekter og andre med specifik viden om et domæne), personlige netværk og faglige netværk, etiketter, brands osv. Alle disse mekanismer former beslutningstagerens vurdering og bliver centrale i kvalificeringen af projekter.

Ofte er der mere end en mekanisme i brug, hvilket kan skabe ubalance eller konflikt, når man skal kvalificere projekter. Men vigtigere er det, at brugen af mekanismer udgør selve virksomhedens innovationsstrategi. Ikke den strategi, som virksomheden siger, de har eller gerne vil have, men den strategi, de faktisk udøver.

»Ofte hører man, at det eneste, man behøver, er en stærk business case. Men ofte konflikter business casen med fx eksperters holdninger eller beslutningstagernes intuition. Organisationer skal derfor overveje, hvilke mekanismer der er vigtigst, og hvordan disse mekanismer fungerer sammen i kvalificeringen af et projekt. Jo mere en organisation understreger og fremmer brugen af en bestemt mekanisme, desto mere ubalance vil der være,« siger Arisa Shollo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017