Derfor bliver e-valg svært og dyrt: Computere husker alt

At kombinere hemmelige valg med computere er en uhyre kompleks opgave, og derfor vil den samlede pris for e-valg blive høj - og vi vil ikke få ret meget for pengene. Sådan lyder det fra it-eksperter, som er kritiske over for hele konceptet.

Computere holder styr på aktiekurser og bankkonti, styrer atomkraftværker og livsvigtige systemer på hospitalerne. Alligevel har et politisk ønske om at indføre e-valg i Danmark - så vi skal stemme ved computere på valgstederne i stedet for med papir og blyant - ført til heftig debat.

Et lovforslag, der er på vej til førstebehandling i Folketinget, vil gøre det muligt at gennemføre forsøg med e-valg i de kommuner, der ønsker at afprøve det. Seks kommuner har meldt ud, at de vil bruge digital stemmeoptælling ved europaparlamentsvalget i 2014 - med en fuld optælling af de papirsedler, som stemmemaskinen spytter ud, for en sikkerheds skyld.

Læs også: E-valg for dummies: Se hvordan danskerne skal stemme digitalt i 2014

Men ideen om at bruge computere til at holde styr på stemmerne har fået it-eksperter på barrikaderne. Det er nemlig en helt anden slags opgave at lave it-systemer til e-valg end til andre formål, fordi grundloven stiller krav om stemmehemmelighed.

Læs også: Forskere og it-folk: Lovforslag om e-valg er dyrt og demokratisk dumt

»Valg skal være hemmelige og have høj integritet, så borgerne kan stole på, at deres stemme også afspejler sig præcist i det endelige valgresultat, og at resultatet ikke kan manipuleres. Men når du tilføjer teknologi, bliver det rigtig svært at kombinere de to krav, for en computer registrerer alt. Den ved, hvad du har stemt,« siger Carsten Schürmann, lektor og leder af forskningsprojektet Demtech på IT-Universitetet, som forsker i e-valg.

Selvom opgaven lyder simpel, er en computer i dag så kompliceret, at det er noget nær umuligt at sikre, at der ikke bliver logget data overhovedet om stemmerne, forklarer den selvstændige it-udvikler Poul-Henning Kamp.

»Det er meget svært at afholde hemmelige valg med computere, for de er uhyggeligt uigennemskuelige, også for fagfolk. Selv de mindst komplekse computere er stadig meget indviklede at gennemskue,« siger Poul-Henning Kamp, der har stor erfaring med kritiske it-systemer og it-sikkerhed.

Politikere tror, at det er nemt

Forskningsprojektet Demtech på IT-Universitetet har til opgave at belyse e-valg fra alle vinkler, og skal i 2016 levere en samlet vurdering. I mellemtiden har politikerne altså overhalet indenom med lovforslaget om forsøg med ægte valg, hvilket Carsten Schürmann som forsker hilser velkomment. Demtech har dog foreløbigt afdækket mange potentielle problemer, og forskergruppens høringssvar rummer derfor en lang række krav til udviklingen af softwaren til e-valg og ekstra sikkerhedsprocedurer.

»Politikere tror, at teknologi er nemt, fordi de er vant til, at telefonen virker, og at de kan bruge netbank. Som forskere siger vi, at det her mål om e-valg er meget svært, men at der er forskellige teknikker til at nå målet. Et system til e-valg skal behandles som styringen på et Airbus 380, for i et demokrati er valghandlingen et kritisk system, der ligesom computere på et fly bare ikke må bryde sammen,« siger Carsten Schürmann.

De høje krav til systemerne betyder også, at prisen for at indføre e-valg vil blive høj, lyder bekymringen i mange af høringssvarene fra it-kyndige. Skal sikkerheden være i orden, skal al hardwaren for eksempel opbevares meget sikkert imellem valgene, og softwaren skal tjekkes og certificeres før hvert valg. Får fremmede adgang til valgmaskinerne mellem valgene, skal de alle gennemgås meget nøje eller smides ud. Samtidig skal hele det gamle system med papirstemmesedler og manuel optælling stå klar i kulissen, fordi en strømafbrydelse eller et computernedbrud ellers kunne stoppe en valghandling.

Krav om papirspor

I lovforslaget om e-valgsforsøg er der indført krav om 'papirspor', altså at borgeren i stemmeboksen får en printet papirseddel med sin stemme, som så afleveres i en valgurne, ganske som normalt. Dermed er der altid en fysisk udgave af hver stemme, som kan holdes op imod stemmemaskinens digitale registrering.

Men at have både digitale og fysiske stemmer åbner for nye diskussioner, fortæller Carsten Schürmann - for hvilken af dem er så den juridisk gyldige?

»Hvis papirstemmesedlen er den juridisk gyldige, skal man altid tælle den op, og det ændrer økonomien i at skifte til e-valg, fordi man så stadig skal bruge mange mennesker til optællingen. Og hvis man lader den elektronisk registrerede stemme være den juridisk gyldige, er det ret skræmmende, for den kan forsvinde, hvis databasen bliver ramt af en fejl,« siger lektoren.

Spørgsmålet er samtidig, hvad e-valg kan gøre bedre end traditionelle papir og blyant-valg, når det nu tegner til at blive dyrere i kroner og øre. Politikerne peger på færre utilsigtet ugyldige stemmer og stemmehemmelighed for synshandicappede, som i dag må få valgtilforordnede til at sætte krydset.

Men antallet af ugyldige stemmer, som ikke tydeligt med vilje er spoleret, var ved det seneste folketingsvalg i 2011 på under 0,24 procent, og det mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen ikke er et rimeligt argument for at bruge millioner af kroner på at indføre e-valg.

»Det er et ekstremt lavt niveau. Så er det bedre at bruge nogle penge på at forbedre oplysningsmaterialet og stemmesedlen i stedet for at vælge, at vi nu skal have elektroniske valg,« siger professoren, der forsker i valg og demokrati.

Det høje niveau af tillid i befolkningen til valgresultatet og den internationalt set meget høje stemmeprocent i Danmark er faktisk også et af kritikernes argumenter for, at der er langt mere at miste end der er at vinde ved at lave helt om på måden at afholde valg på.

Poul-Henning Kamp peger på, hvordan store offentlige it-projekter i Danmark mange gange er gået galt. Forsøget med at sætte strøm til en i dag velfungerende måde at holde valg på, mener han derfor bør stoppes.

»Hvis nu Danmark var verdensmestre i digitalisering, så kunne det være okay at prøve. Men sådan er det jo ikke. Vi ved, at det bliver dobbelt så dyrt som beregnet, og at det ikke virker efter hensigten, så man ikke kan stemme på politikere, der har accenter i deres navn. Det er en dødssejler og kan kun gå galt,« forudser han.

E-valg for dummies: Se hvordan danskerne skal stemme digitalt i 2014

Artiklen stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren fra 11. januar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Rechnagel Udsen

Problemet med politikere er at de ikke vil lytte til fornuft med mindre det kan skade dem. Den bedste løsning i mod problemet er finde folk uden for regeringen til at stemme imod lovforslaget. Og selv hvis de ikke kan overtales med fakta og fornuft, så gør det til en sejr over regeringen at stemme imod. Lade dem forstå at regeringen kan - hvis den vil - snyde med resultaterne ved næste valghandling. Fordi; hvordan kan de være sikre?

Selv Enhedslisten bør vi have med til at være imod e-valg. Vil de virkelig gerne have de Radikale til at sidde med 'sejren' og 'æren' for så markant en ændring af de danske valghandlinger? Det var bl.a. derfor der var så meget modstand mod kommunalreformen i 2004, fordi nu skulle Venstre sætte sit præg på danmarkskortet, eftersom det var Socialdemokraterne der havde sidst i 1970erne.

Hvis de ikke kan overtales med fakta og fornuft, så må man spille deres eget spil. Giv Simon Kollerup en anden sag. Opret en modstand i Folketinget imod det. Gør det upopulært blandt vælgerne.

Alt dette - vil dog - kræve en del energi og en organisation der har indflydelse til ændrer politikeres holdninger.

  • 5
  • 0
Søren Vind

David: Noget tyder på at det rent faktisk nytter noget at tage fat i de forskellige relevante ordførere og fortælle dem hvor dårlig en ide e-valg er. Det kræver ikke nødvendigvis en stor organisation, men det kræver at man fortæller meget klart hvad det kan medføre af dårligdomme.

Efter at have mailet til de fleste IT-ordførere lige før jul har jeg kun fået positive tilkendegivelser og tak for hjælpen, og noget tyder på at jeg er lykkedes med at overbevise mindst en ordfører om at det er en dårlig ide. Kudos i den sammenhæng til Dennis Flydtkjær fra DF for at lytte til fornuft. Det ser ud til at det hjælper dem at få oversat de mange og lange høringssvar til "Nej, det er umuligt at gøre sikkert, og ender som en urimeligt dyr måde at printe og afkrydse en stemmeseddel der alligevel skal tælles i hånden".

  • 4
  • 0
David Rechnagel Udsen

Det gør mig tryg. Tja, lidt dog. Det bekymrer mig stadig at landsdækkende dagblade som Politiken og Berlingske Tidende ikke taler om e-valg. Alment er journalisterne ligeglade, selvom det om muligt kunne være den største demokratiske katastrofe i danmarkshistorien i nyere tid.

  • 8
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Problemet med politikere er at de ikke vil lytte til fornuft med mindre det kan skade dem. Den bedste løsning i mod problemet

Präcis. Vi har set igen og igen at Debat og Argumenter ikke påvirker det moderne demokrati. Kompakte EMP-våben på valgstederne og presseomtalen/skandalen efter, derimod ...!

Lade dem forstå at regeringen kan - hvis den vil - snyde med resultaterne ved næste valghandling. Fordi; hvordan kan de være sikre?

De Radikale har netop forstået at E-valg er den eneste sikre måde til, f.eks., at få Euroen indfört i Danmark, "Feature, not bug", ;-)

  • 2
  • 0
Søren Vind

Omtalen af e-valg vil sikkert begynde i de store dagblade omkring første høring. I den forbindelse har jeg også sendt et debatindlæg til Politiken, som forhåbentlig får en journalist eller to til at forstå at politikerne er ved at indføre et gigantisk problem for demokratiet, og derfor skriver om det. De basale problemer er jo:

Hvor mange ikke-IT journalister har mon overhovedet hørt om e-valg og problematikkerne derved?
Hvordan finder almindelige mennesker ud af at det er et problem?

Hvis man virkelig mener alvorligt at det er et problem bør man fortælle sine ikke-IT bekendtskaber om hvorfor.
I øvrigt: Det er ikke en nem opgave at overbevise almindelige mennesker om at IT kan fejle på så utroligt mange måder at det er nærmest umuligt at forestille sig det for os der ved lidt om det.

  • 5
  • 0
Jacob Pind

E-valg, elektronisk valg kontro Digitaliser valg , sprog brugen som vi ser her er et bevist valg, som får det til at fremstå som noget simplet og uproblematisk.
Folk ved hvad Email er, de ved ikke hvordan det virker, og de behøves heller at vide det for at bruge det.

Digital og digitaliseret ord som vi kender fra patient jounale, tinglysning, er forbundet med en række negative association, og signalere en besværlige process, vi skal omtale et sådan valg med brug af computere, kilometervis af kode som ingen kan gennemskue, som værende et Digital valg, og på den måde sørge for at få styret diskution i medierne i rigtig retning.

  • 1
  • 0
Kenneth Lylloff

Præcis! Det er meget svært, at få ikke IT-folk til at forstå, at ikke alle problemer kan løses med IT. Selv IT-folk og ingeniører har vi i disse diskussioner set ha' problemer med det ;-) (Tog jeg lige patent på sandheden der?)
Men det jeg syntes der er sværrest at få folk til at forstå - er i virkeligheden selve valghandlingen og demokratiet! Hvorfor er den valghandling vi har i dag lavet som den er? Hvad er det for mekanismer der virker uden at vi rent faktisk tænker over det? Den valghandling vi har i dag er på sin vis enkel og gennemskuelig, men samtidig designet på en sindrig måde så den med enkle mekanismer er både troværdig, sikker, forståelig, hemmelig, eftervisbar og generelt bare virker. DET er svært at få folk til at forstå! Jeg møder mange, også politikkere, som ikke forstår hvorfor vi ikke bare tager skridtet fuldt ud og stemmer hjemmefra med NemID?!?
Hvis det er opfattelse af valg og demokrati, så kan jeg godt forstå at 'vi' (der taler mod e-valg lovforslaget) virker som en flok mærkelige nørder med sølvpapirhatte.

  • 2
  • 0
Bent Johannsen

Et yndlingcitat: Når noget ud fra en rationel betragtning forekommer helt uforståeligt,har det som regel en udmærket politisk forklaring(Gunnar Falkemark). Valghandlingen er ikke bare et spørgsmål om teknik. Stemmeafgivningen er for de fleste den eneste direkte kontakt med det demokratiske system. Vi står ansigt til ansigt med demokratiets forvaltere. Betydningen skal ikke undervurderes. En anden positiv virkning af det nuværende system er den fysiske nærhed. Der er meget stor forskel på med en blyant i hånden at sætte et kryds og at trykke på en knap. Et tredje vigtigt element er selve stemmeoptællingen. Den foregår i fællesskab af repræsentanter for de forskellige partier under vejledning af embedsmænd. Igen er det fysiske vigtigt. Meterlange stemmesedler sorteres under livlig samtale. Mennesker møder mennesker.
Margrethe Vestager er måske en dygtig politiker, men hun har nu flere gange demonstreret sin manglende evne til at forstå "Folket". Sådan er det jo. Lad hende ikke slippe af sted med det i denne sag.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere