Derfor afslører amerikanerne, at de bruger cybervåben mod IS
Det har i årevis været et stærkt og vedholdende rygte, at USA har benyttet sig af cybervåben i kampen mod Islamisk Stat (IS), siden organisationen blev oprettet i 2014; og i 2016 bekræftede den daværende amerikanske forsvarsminister, Ashton B. Carter, det så.
Men hvorfor i alverden fortæller en regering åbent om, hvad dens efterretningstjeneste går og laver?
Det har Jeppe Teglskov Jacobsen, ph.d.-studerende, International sikkerhed ved DIIS, og Jens Ringsmose, chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet, skrevet en artikel om (find link til den oprindelige artikel nederst), hvor de også fremlægger fire bud på et svar.
Rygterne om cybervåben blev ikke grebet ud af den bare luft. For fra 2009 og frem investerede den amerikanske regering under Obama heftige summer i etableringen af en US Cyber Command, som nu huser flere end 6.000 medarbejdere.
Målet med cybervåbnene har været at forstyrre og afbryde IS’ spredning af propaganda, organisationens rekruttering, befalingsveje og kontrolstrukturer samt gennemførelsen af hverdagsfunktioner såsom elektroniske overførsler og betalinger.
Hvad er cybervåben?
Cybervåben er attraktive af mange årsager. For det første sår de tvivl om validiteten af information udstedt af fjenden. For det andet kan de forårsage store forstyrrelser politisk og samfundsmæssigt, når vand, elektricitet og penge evt. bliver utilgængelige efter et cyberangreb.
Ifølge forfatterne er det ikke længere muligt at sikre samfundet fuldstændigt mod cyberangreb fra vores fjender - i stedet bør vi forbedre vore evne til at komme os oven på et cyberangreb.
Har også ulemper
Trods cybervåbnenes åbenlyse fordele, har de dog også ulemper. De skal både være i stand til at identificere og udnytte sårbarheder OG kunne holdes hemmelige, indtil de skal bruges. De kan også tage utrolig lang tid og enorme summer at udvikle, og de er afhængige af, at fjenden benytter sig af digitalt tilgængelig infrastruktur. Desuden, og mere debatteret, volder de ikke fysisk skade, kun indirekte, via den angrebne computers potentiale til at forårsage yderligere skade.
Hvorfor åbenheden?
Denne nyfundne villighed til åbent at adressere brugen af cybervåben har fået flere til at kradse sig i hovedet af mindst tre årsager.
For det første er det et ret veletableret faktum, at cybervåben er mest effektive, når offentligheden ved så lidt som muligt om dem.
For det andet giver det amerikanske militær IS en undskyldning for noget, der ellers ville fremstå som fejl og uduelighed i organisationen.
For det tredje er operationer forestået af efterretningstjenester normalt totalt tys-tys, og de fleste cyberoperationer hører netop under efterretningstjenesterne.
Fire bud på et svar
Men de to forfattere giver fire bud på, hvorfor den amerikanske regering har valgt at informere om sine operationer.
For det første har regeringen behov for at demonstrere over for amerikanerne, at de enorme beløb investeret i cybervåben bliver brugt til noget.
For det andet ønsker forsvarsministeriet at underminere IS’ tillid til egne it-systemer, inklusive kommando- og kontrolsystemer.
For det tredje ønsker den amerikanske regering at signalere til tredjeparter, at USA har både evnen og viljen til at operere offensivt i cyberspace.
For det fjerde ønsker USA at skabe debat om og facilitere udformningen af endnu ikke-eksisterende love om brugen af cybervåben.
Med disse bud på svar in mente giver det rigtig god mening, at den amerikanske regering fortæller om cybervåbnene - om målene bliver opfyldt, er en anden sag; kun tiden kan vise, om det er tilfældet.
Du kan finde hele artiklen her – det koster 42 dollars ekskl. moms at få adgang til den i 24 timer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.