Denne gang får Javascript asynkrone funktioner med ECMAScript 2017
Det skulle gerne blive lidt enklere at skrive asynkrone funktioner i Javascript fremover. Den kommende standard, ECMAScript 2017 får nemlig det nye async-keyword, skriver InfoWorld.
ECMAScript 2017 er den standard, Javascript bygger på, og 2017-udgaven får altså en ny måde at understøtte asynkrone funktioner på.
En Javascript-funktion vil normalt blokere procestråden, indtil den er udført. Det er ikke altid optimalt, og det har blandt andet Node.js løst ved at gøre funktioner i stand til at afvente et svar fra en anden funktion ved hjælp af callbacks, som ikke blokerer programmet. Javascript har også fået callbacks, og de bliver nu lidt enklere at håndtere med den nye udgave.
Javascript har nemlig brugt Promises til at håndtere asynkrone callbacks, men det var ikke nødvendigvis den mest elegante løsning i forhold til de frameworks og overbygninger til Javascript, som også har haft deres understøttelse af asynkrone funktioner.
Det nye async-keyword kombineret med await-keywordet skulle gøre ECMAScript-implementeringen mere enkel.
Async og await er allerede understøttet af Chrome-browseren og vil blive det i næste udgave af Firefox. Selve standarden ECMAScript 2017 ventes dog først at være endelig godkendt i juni ifølge InfoWorld.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.