'Denne adgangskode kan være kompromitteret': Ny Firefox-opdatering hjælper med sikre passwords

6. maj 2020 kl. 12:45
'Denne adgangskode kan være kompromitteret': Ny Firefox-opdatering hjælper med sikre passwords
Illustration: Mozilla.
Med den nyeste opdatering til Mozilla Firefox, Firefox 76, fortæller brugeren, når en adgangskode er blevet brugt flere gange og kan være kompromitteret.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mozilla har styrket sit password-værktøj, Firefox Lockwise, så man får at vide, når man genbruger sine passwords.
Allerede nu bliver man advaret, hvis man har logindata på en hjemmeside, der har været udsat for databrud. Det skriver Cnet.com.

Med den nye opdatering, der udkom tirsdag, advarer Firefox altså nu om, at det nyvalgte, men genbrugte password bliver brugt på en kompromitteret hjemmeside og giver brugeren mulighed for at skifte det.

Genbrug af passwords er belejligt, men usikkert

Når man som internetbruger skal bruge en masse passwords til at få adgang til profiler på diverse hjemmesider og apps, er der mange, der bruger de samme passwords for bedre at kunne huske dem. Det er belejligt ikke at skulle huske 10 passwords, men ét eller to.

Det udgør dog også en stor sikkerhedsrisiko, da hackere ofte vil afprøve passwords på mange online-services, når de er blevet tilgængelige i et databrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både Microsoft Edge, Google Chrome og Apple har også services, der hjælper brugeren med at huske mange, indviklede adgangskoder, sådan at brugerens datasikkerhed bliver bedre.

Både Edge og Chrome fortæller, ligesom Firefox nu gør det, brugeren, når der er risiko for, at andre har fået fat i passwords og brugeroplysninger.

I Firefox-browserens seneste opdatering findes også flere andre nye funktioner. Herunder billede-i-billede-teknologien, der tillader en miniaturevideo at køre, selvom man skifter væk fra browser-vinduet, Audio Worklets, der skal give bedre brug af eksempelvis Zoom, og WebRender-teknologien, der skal gøre øge hastigheden, når der hjemmesider skal indlæses – den sidstnævnte funktion er dog ikke mulig på alle computere.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger