Ingeniørernes kulturarv: Læs om Steve Jobs' NeXT fra '92 og om dengang XML var cutting edge

I ingeniørernes kulturarv kan du bl.a. læse om dataverdenen af i går.

Nu er de sidste sider i ingeniørernes kulturarv gjort tilgængelige efter mange års hårdt arbejde og mange, mange små og store pengedonationer fra fonde og privatpersoner.

Det vil sige, at 310.000 siders avis og tidsskrifter fra 1892 til 2000 nu ligger på nettet (fra 2000 ligger aviserne i arkivet på ing.dk og som individuelle artikler).
Og der er læsning til mange timer.

Hvis man for eksempel søger på 'Bill Gates', kan man læse artiklen 'Knald eller fald for Iridium' om Gates' satellit-telefonselskab Iridium (17. marts 2000), og 'logning' tryller bl.a. den fine artikel 'Irritation i kommunerne' frem, der beskriver kommunernes himmelvendte øjne over al den nye sikkerhed, der skal til, når man bruger Kommunedata og Datacentralen. Den 'besværliggør arbejdsgangen og ændrer administrative kutymer'. (18. januar 1980)

Du kan også sidde og drømme dig tilbage til de uskyldige tider, da '87 procent af infektionerne ikke kommer fra Internettet, men fra disketter, der flyttes fysisk mellem maskiner' (15. januar 1999).

Eller den 15. maj 2000 læse om den store WWW-konference, om hvilken journalist Kurt Westh-Nielsen skriver: 'Bliver det fabrikanterne af mobiltelefoni og få store edb-firmaer, som Microsoft og Sun, der i fremtiden splitter world wide web i en række inkompatible standarder?'.

I Ingeniøren 1. september 2000 kunne man læse nyheden om, at DTU indfører 'landets første Internetbaserede netværk', XML-systemet (og hvad det betyder, forklares i en pædagogisk faktaboks) Campusnet, som får en fin anmeldelse af tester, stud.polyt. Claus Bøjle Møller, der dog har flere konstruktive forslag til forbedring:

»Det ville desuden være praktisk med en indikator på menubjælken, når der er kommet ny post.«

Om 20 år sidder der helt sikkert nogle unge mennesker og smiler ad de håbløst gammeldags systemer, vi i dag betragter som banebrydende teknologi (eller - mere sandsynligt - tænker: »Hold nu op, de problemer slås vi STADIG med«) - men lige nu er det os, der har den glæde.

Smut ind på Kulturarven og slå dig løs.

Fakta om ingeniørernes kulturarv

Ingeniørernes kulturarv er et digitalt arkiv med de 310.000 sider teknologi- og samfundshistorie, som rummes i ti gamle ingeniørtidsskrifter, der udkom i årene 1892 til og med 2000 og som tilsammen udgør ’ingeniørernes kulturarv’.

De digitaliserede tidsskrifter omfatter følgende udgivelser:

  • Ingeniøren (1892–1966) – Første medlemsblad for Dansk Ingeniørforening (DIF).
  • Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen (1906–1975) – Første medlemsblad for IngeniørSammenslutningen (I-S) fra 1937.
  • Polyteknikeren/Polyteknisk Tidsskrift (1919–1928 og 1951-1963) – Medlemsblad for en fraktion af yngre civilingeniører under DIF.
  • Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik, EMI (1920–1937) – Medlemsblad for en forening af teknikumingeniører og konstruktører, som fusionerede til I-S i 1937.
  • Ingeniørens Ugeblad (1957-1975) – Teknisk nyhedsblad i tabloidformat, som blev udgivet af DIF i perioden 1957-1975, og som indtil 1966 udkom samtidig med det oprindelige Ingeniøren.
  • Forskning (1966-1969) – Videnskabeligt tidsskift udgivet af DIF i en periode efter, at det oprindelige Ingeniøren blev stoppet i 1966.
  • Management (1966-1979) – Populærvidenskabeligt tidsskrift om ledelse og økonomi, som blev udgivet af DIF indtil 1975 og derefter, frem til 1979, af det daværende Teknisk Forlag.
  • Året Rundt (1965–1993) – tillæg til Ingeniørens Ugeblad indtil 1975 og derefter separat tillæg til det nye Ingeniøren i tabloidformat.
  • Job & Tekniker (1980-81) – Tillæg til Ingeniøren om arbejdsforhold for ingeniører.
  • Ingeniøren (1975-2000) – Nyhedsmagasin udgivet af Mediehuset Ingeniøren A/S, medlemsblad for både DIF og I-S fra 1975 frem til fusionen af de to foreninger i 1995 og derefter medlemsblad for IDA.
  • (Udgaver af Ingeniøren efter 2000 kan læses på Ingeniørens netudgave, ing.dk, men det
  • kræver login).
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Lauritsen

NeXT var bestemt ikke Apple

100% korrekt - den slags helligbrøde kan vi ikke have.

NeXT var simpelthen the shit dengang i start-90'erne, hvor jeg gik på universitetet. '040 og 56001, Display Postscript, Unix og sexede sorte kabinetter. Min sjæl, hvad vil du mere?

Hvis en NextStation Turbo Color tilfældigvis skulle dumpe ud gennem et ormehul fra 1993 er det lige før, at jeg ville blive nødt til at forbryde mig mod den hjemlige overkommandos forbud mod at akkumulere mere gammelt hardware.

Martin Kofoed

Iridium-systemet lever i bedste velgående. Satellitterne laver af og til "stjerneskud", når deres solpaneler reflekterer solen fra en højde ca. 700 km oppe. Det giver point hos børn at kunne pege på himlen og "forudsige" et stjerneskud (eller "iridum flare", som de hedder) :-)

Bent Jensen

Og ventet på at den blev solgt til en fornuftigt pris. Men det endte op med en lyende hurtigt topmodel 386 til 32.000,- + 6000,- senere til mere RAM på grafikort og i PC.
Den var nu også sjov at spille på, man gav mig også grundlaget for min indkomst efter studie, da meget af mit arbejde blev Server og netværks releteret på PC platform.
Min Atarie ST med GEM blev desvære ikke en standart.

Log ind eller Opret konto for at kommentere