Hverdag uden papkort: Så få udkantsdanskere har NemID

Interaktiv: Brugen af NemID til det offentlige er højest i byerne og lavest i udkantsdanmark, viser nye tal. Se, hvor dit postnummer ligger på digitaliseringsskalaen.

Den rådne NemID-banan spøger stadig.

Udtrykket, som Version2 første gang brugte i 2011, dækker over, at de store byer generelt har en høj andel af borgere, der har taget NemID-papkortet og den offentlige digitalisering til sig, mens Udkantsdanmark set under ét halter bagefter.

I Version2’s interaktive danmarkskort over udbredelsen af NemID kan man tydeligt se Udkantsdanmark indtegnet i rødt, mens byerne skiller sig ud med grønne områder. Tallene offentliggøres snart fra DanID og er visualiseret af Version2 i et interaktivt danmarkskort.

Se 2013-udgaven af det interaktive danmarkskort over udbredelsen af NemID - og find digitaliseringsgraden af dit eget postnummer

Hele 33 procentpoints forskel er der mellem det allermest digitaliserede postområde og det postområde, hvor der er længst mellem NemID-papkortene. Således er det igen i år 8000 Aarhus C, der indtager førstepladsen som det mest digitaliserede postområde med 88 procent - en stigning på 4 procentpoint i forhold til januar 2012.

Charlotte Munksgaard, chefkonsulent i KL, glæder sig over den positive udvikling for byområderne. Hun fortæller, at man i det offentlige regner med at nå omkring 80 procent af de voksne borgere med digitaliseringen, for der vil altid være nogle, der eksempelvis af hensyn til handicap, har brug for at møde fysisk op på et borgerservicekontor. Derfor er 88 procents udbredelse blandt alle borgere, og altså uden regulering for børn og unge, der ikke kan få NemID, meget tæt på, hvis ikke helt, gennemdigitaliseret.

»Det høje tal siger mig, at der bor en masse unge, der blandt andet skal søge SU,« siger Charlotte Munksgaard og fortsætter:

»På områder som eksempelvis enlige forældre er der også en enormt høj digitalisering. Den seneste opgørelse i forbindelse med indsendelse af enligerklæringer (årlig underskrift på, at man fortsat er enlig, red.) viser, at 98,6 procent af erklæringerne afgives digitalt. Der er en skyggeside med dem, der ikke har indsendt den årlige erklæring overhovedet, og her kan en stor del af dem selvfølgelig også mangle NemID, men tallet er enormt positivt.«

Der er altså nogle, der ikke kan få hjælp ved borgerservicekontoret, og her fortæller Charlotte Munksgaard, at bykommunerne står med nogle helt særlige udfordringer, som Udkantsdanmark ikke rigtig har.

»I byerne er der især en udfordring med hjemløse, fordi det er svært at vide, hvor man skal sende NemID-kortet hen. Der er nogle målgrupper, som kræver en særlig indsats, der er anderledes, end man ser i resten af landet,« fortæller Charlotte Munksgaard og fortsætter:

»I København har man eksempelvis et projekt, hvor man har udkørende borgerservice ved at cykle ud til borgerne på Christianiacykler.«

De røde pletter på landkortet

I bund finder vi bydelen Vollsmose i Odense, hvor blot 55 procent af beboerne har et NemID aktiveret til brug med det offentlige. Med i tallene er alle indbyggere, så der skal reguleres for børn og unge, der ikke kan få NemID. Reguleres dette, viser tallene, at omkring hver fjerde voksne indbygger i Vollsmose ikke har NemID til brug med det offentlige.

»Forskellen i udbredelse er ikke overraskende. At Udkantsdanmark skiller sig negativt ud, er en statistik, der afspejler sig i rigtig mange andre forhold også. Det stiller nogle rigtig store krav til borgerservice i de områder, og det er noget, kommunerne er meget opmærksomme på,« siger Charlotte Munksgaard til Version2.

Lige over Vollsmose ligger Øster Assels - det lille postdistrikt på Mors med 1.304 indbyggere. Postområdet var også i 2011 og 2012 i bund. Her lød forklaringen, at der i området - og lignende områder - bor uforholdsmæssigt mange ældre. Der er altså tale om en egentlig ældrebyrde, for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har blandt andet til hensigt at spare kommunerne penge - det er nemlig meget billigere for kommunerne at håndtere digitale henvendelser end fysiske.

Se interaktivt kort for 2012, hvor Øster Assels indtager bundplaceringen.

Alligevel er det altså nogle steder hver fjerde, der ikke har NemID. Men dét kan ikke alene tilskrives de ældre, fortæller Charlotte Munksgaard.

»Der er ikke længere et belæg for, at det kun er de ældre, der ikke er digitalt parate. Det, vi i KL hører fra kommunerne, er, at det er socialt betinget, hvordan ens it-kompetencer er. For eksempel er der mange i udkantskommunerne, der bruger sociale medier som Facebook, men alligevel har svært ved offentlig digitalisering,« siger Charlotte Munksgaard og fortsætter:

»De har altså ikke nødvendigvis svært ved it, men kan have svært ved at tale med det offentlige. Det, at man får en digital løsning betyder ikke nødvendigvis, at man som borger har det nemmere med det offentlige. Dem, der har svært ved at udfylde en fysisk flytteblanket, har nok også svært ved at udfylde en digital blanket.«

Og det med at få de sidste med på vognen handler åbenbart om at være fysisk ude hos borgerne - med en vogn. For mens københavnerne cykler ud til de udsatte, er det i Udkantsdanmark samme taktik, der skal aktivere borgerne.

»I Sønderborg er der et projekt med trækvogne med 50 bærbare, hvor computerne bliver sat op tæt på borgerne. Det giver mulighed for at vise borgerne løsningerne og få dem tilmeldt,« fortæller Charlotte Munksgaard og fortsætter:

»Det er ikke nødvendigvis det samme som at sige, at det løses natten over, men alle kommunerne er klar over, at de har en udfordring.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Wolsing

Er der lavet en oversigt ud fra alder og ikke kun postnummer. Mit gæt er at gennemsnitsalderen er højere på landet end i byerne, og at det kan forklare en stor del af den forskel man ser.

Men egentligt er det utroligt, at noget man er tvunget til at bruge, ikke er slået bedre igennem. Selv det mest udbredte sted er der mere end en ud af ti, der ikke er sprunget på vognen.

Det står trist til, når man som monopolvirksomhed ikke engang kan nå alle. Men det får nok ingen til at erkende, at NemID er en stor fejl.

  • 3
  • 0
Brian Hansen

Der er mange der konsekvent nægter at spilde deres tid på det, fordi der er så meget besvær forbundet med systemet. Jeg kan give et eksempel på en bekendt, hvor vi ganske enkelt ikke kan få NemID til at virke ret længe ad gangen. Først var der ikke knyttet en digital signatur til det, så skulle han have et nyt NemID. Der kunne hans nuværende email adresse ikke genbruges. Godt, vi laver en ny mail. Det virker fint første gang, koden bliver lavet om osv. og næste gang virker den nye kode ikke! Jeg troede vedkommende havde glemt koden, men jeg hjalp med at lave den om da den nye kom med posten, og rigtigt nok, den accepterer hans nye kode fint, men vi kan ikke logge ind med den efterfølgende. GLIMRENDE system! Når det så er sagt så virker mit nogenlunde tilforladeligt, men når det bliver så besværligt som i ovenstående eksempel, så tror jeg de fleste vælger at troppe op hos kommunen og få det manuelt, det er ganske enkelt hurtigere.

  • 5
  • 1
Tine Andersen

Jeg meget modstræbende burger NEMID- at min nærmeste bank pr 1/1 blev pengeløs... Min kommune er grøn på kortet, så jeg tror også at en del har NemID af same grund som jeg, for jeg har ikke indtrykket af at gennemsnits Nordfynboen er it-haj, snarere det modsatte. ;-) Forresten er computere stadig ret dyre, og ikke spor logiske at bruge, og netforbindelser I Den Grønne banan er bygget af nederen og dyre!

Manglende forbindelse kunne også være en medvirkende årsag...

Mvh Tine- der ikke kan finde ud af at betale girokort via en automat, og hvis "posthus"- har absurd åbningstider.

  • 0
  • 0
Henning Wangerin

Blandt de befolkningsgrupper som er tvunget til at benytte NemID for at få penge udbetalt er der en høj andel der har NemID.

Tja da jeg var på dagpenge, blev jeg konstant bombarderet med opfordringer om at lave ting for a-kassen og jobcenter via nemid.

Men det fik ikke deres vilje, og måtte klare indtastningen af tingene manuelt, samt kigge på mine data ad andre veje.

  • og havde de krævet nemid, var det første jeg efterfølgende vill have gjort været at finde en ny akasse - hvilket akassen fik at vide ved en enkelt beguvenhed.

Nej - jeg er nok heller ikke en af deres gennemsnitskunder på det punkt. ;-)

/Henning

  • 1
  • 0
Torkil Bladt

Som jeg forstår det, er der målt på hvor stor en procentdel af borgerne der har logget ind på en offentlig hjemmeside i en bestemt måned. Jeg logger af og til på, som regel skat.dk, men det er bestemt ikke hver måned at jeg er på en offentlig side. Hvis der er målt på den måde, er der mange der ikke tæller med som brugere, fordi de ikke har brug for det i den periode der er spurgt. Nogle befolkningsgrupper (ledige og børneforældre bl.a.) har oftere brug for at logge på.

  • 0
  • 0
Morten Korsgaard

Når man læser artiklen får man indtrykket, at så snart man forlader et urbant område havner man i den mørke middelalder... Der er reelt kun 4% fra den mest røde til den mest grønne! På den baggrund synes jeg der konkluderes noget overdrevet!

  • 5
  • 1
Johnny Olesen

Tine- der ikke kan finde ud af at betale girokort via en automat, og hvis "posthus"- har absurd åbningstider.

Tine, måske du skulle skifte til Danske Bank, hvor du kan få en applikation til din telefon? I Danske Bank applikationen gør man følgende:

  • Log på mobilbanken.
  • Vælg 'Betal'.
  • Tag et billede af kodelinjen på girokortet.
  • Indtast beløb og dato, samt tilmeld evt. din regning til Betalingsservice, og tryk 'OK'.
  • Indtast koden fra dit NemID-nøglekort, og tryk 'Godkend'.
  • Når du får en kvittering, er din betaling gennemført.

Da jeg allerede godt ved, at du ikke kan bruge din telefon indenfor derhjemme, så vil jeg anbefale, at du indskanner dine Girokort udenfor, så du har mobildækning.

  • 1
  • 2
Jimmy Christiansen

Forresten er computere stadig ret dyre, og ikke spor logiske at bruge

Dyre, nej det er de bestemt ikke. Du kan købe en sprit ny pc ( excl skærm og mus/tastatur ) til under 1800 kr. Og en blærbar kan fås fra 2200 kr. Skal det være rigtigt billigt, så koster en Raspberry Pi med hukommelse og strømforsyning ~600 kr. Bemærk at at både barebone pc'en og Raspberry Pi'en kan bruge fladskærmstv'et som skærm.

Logiske at bruge.. Ja det kan der være noget om, men det bliver nemmere og nemmere.

  • 0
  • 1
Michael Olesen
  • 0
  • 0
Jesper Overgaard

Jeg ville rigtigt gerne se en statistik (og et kort), hvor der var regnet på andelen af borger OVER 15 ÅR, der har aktiveret den offentlige del af NemID. Hvis man kun regner på procentdelen i.f.t. hele befolkningen, bliver billedet kraftigt påvirket af befolkningssammensætningen.

Topscorerne ligger således et stykke over 80%, og det er et tal, som vil være umuligt at opnå mange andre steder, hvor de unge under 15 år udgør 20% eller mere.

Hvis kortet skal sige noget reelt om, hvor godt det går med at udbrede NemID i befolkningen, skal det måles i.f.t. den voksne befokning.

  • 0
  • 0
Christian Loiborg

Springet er fra 55 procent til 88 procent, så springet er altså ikke fire procentpoint, men 33 procentpoint fra områderne, der hhv. har den største og mindste udbredelse. Tallene er inddelt i kvartilsæt, så den mindste forskel mellem de to ydre kvartilsæt er rigtigt nok fire procentpoint.

Som det fremgår flere steder (i artiklen og på kortsiden) er der ikke taget højde for børn og unge, der ikke kan få NemID. Derfor denne usikkerhed - den er på omkring 15-20 procentpoint afhængigt af befolkningssammensætningen. Det er samme fremgangsmåde som de kort, Version2 også producerede i 2012 og 2011.

Der tages ikke højde for aldersspredningen, da det indtil nu ikke har været muligt, fordi statistikmodulet fra DanID ikke har haft den mulighed. Det håber vi på at kunne bringe et opdateret kort på snarest.

Dem, der har NemID, men ikke login til det offentlige (dvs ikke har krydset af i 'ja' til at bruge det til det offentlige, og aldrig har brugt det på en offentlig side), tæller ikke med i statistikken. Det er udelukkende såkaldt OCES. Og de af jer, der ikke har det, vil jeg meget gerne høre fra - send mig gerne en mail!

Alle, der på et eller andet tidspunkt har logget ind på en offentlig side (og muligvis også dem, der ikke har, men har krydset 'ja' til det offentlige i bestillingen af NemID) tæller med i statistikken, der som anført kommer fra DanID.

Mvh Christian, Version2

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Dem, der har NemID, men ikke login til det offentlige (dvs ikke har krydset af i 'ja' til at bruge det til det offentlige, og aldrig har brugt det på en offentlig side), tæller ikke med i statistikken.

At holde sin netbank NemID fri for OCES kræver konstant opmærksomhed, ligesom når man skal holde sin Windows med Java fri for Ask toolbar (det skal jeg så heldigvis ikke da jeg ikke bruger Windows).

Hvis man bruger NemID på en OCES side kommer der ikke en fejlmeddelelse, som ellers ville være det logiske. Nej, man bliver ledt til en phishing side hos DanID i håb om at der kommer nogle flere med på OCES vognen, og nogle flere "private" nøgler som DanID kan kontrollere.

  • 3
  • 0
Jimmy Christiansen

Dyre, nej det er de bestemt ikke.

Det tror jeg nu lige du skal spørge en kontanthjælpsmodtager om (iøvrigt, lur mig, om ikke netop den gruppe er tvunget til SlemId for overhovedet at få deres ydelse).

Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke kan skrabe ~600 kr sammen over en håndfuld måneder. Så vil vedkommende heller aldrig kunne købe en ny frakke. Eller købe en brugt cykkel til at komme til jobsamtaler med eksempelvis.

PC'er var dyre dengang en brugt 486'er kostede ~2000 kr og en skrabet ny hjemmebygget pc kostede 10000 kr.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere