Teardown: Den nye iPhone har dobbelt så meget RAM som sin forgænger

Illustration:
Splitter man den nye iPhone 6S ad, kan man se, at den har dobbelt så meget ram som sin forgænger. Alligevel er det ganske bevidst, når Apple ikke reklamerer med det.

Det har altid været svært at få Apple til at afsløre specifikationerne for deres telefoner, hvorfor man endnu er nødt til at skille telefonerne ad for at se, hvad de indeholder. Det har iFixit gjort, og det viser sig, at den nyeste iPhone 6S indeholder 2 GB RAM-hukommelse, hvilket er dobbelt så meget som forgængeren iPhone 6. Det skriver theverge.com.

Derudover lever den nye RAM også op til den hurtigere LPDDR4-standard, hvor den RAM, der sad i iPhone 6 levede op til den ældre LPDDR3-tandard.

Helt konkret betyder det, at man vil kunne skifte mere flydende mellem de forskellige apps, og at telefonen ikke i samme grad vil være nødt til at genindlæse websider, men vil kunne holde dem opdateret og klar til brugeren.

Reklamerer ikke med fordobling

Det kan derfor undre, at Apple ikke reklamerer med fordoblingen af RAM, som er en elementær del af specifikationerne på lap- og desktops. Det skyldes sandsynligvis, at 2 GB RAM ikke er synderligt meget set i forhold til konkurrenternes smartphones, hvor Samsungs S4 tilbage i 2013 havde 2GB RAM og hvor den nye Samsung S6 har 3 GB RAM.

Apple ønsker simpelthen ikke at starte en dyst på specifikationer - som de sandsynligvis ville tabe. I stedet fokuserer Apple på sin forbrugeroplevelse og sit anerkendte design.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

"Helt konkret betyder det, at man vil kunne skifte mere flydende mellem de forskellige apps"

Hvad betyder dette ?

Jeg har da ellers altid set apple fanatikere specifikt nævne at fordelen ved iphone er at den kører helt vildt smooth.

Hvordan kan man skifte mere flydende en totalt smooth ?

Derudover er det vel lidt svært at blive totalt vildt imponeret over 2Gbyte LPDDR4 ram når Oneplus 2 får 4Gbyte LPDDR ram og endda stadigvæk koster det halve af en Iphone. ?

  • 5
  • 1
Henrik Mikael Kristensen

Det handler formodentligt mere om, at iOS9 understøtter split-screen multitasking, og for at holde fuld performance med 2 apps samtidigt, så bibeholder man formodentligt, at hver app max. må få det halve RAM.

Jeg tvivler stærkt på, at de nedgraderer RAM'en. De plejer blot ikke at have tradition for at reklamere med RAM mængden.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere