Den kollektive trafik er ikke for alle: Op mod to millioner danskere er digitalt udfordrede

29. september kl. 09:155
Den kollektive trafik er ikke for alle: Op mod to millioner danskere er digitalt udfordrede
Illustration: dsb.
85 til 90 procent af trafikvirksomhedernes salg foregår via digitale kanaler, konkluderer rapport fra Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk. Det er et problem for de op mod to millioner digitalt udfordrede borgere, hvilket kan være i strid med handikapkonventionen, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Artiklen er ældre end 30 dage

23-35 procent af borgerne – svarende til op mod to millioner danskere – er digitalt udfordrede og derfor helt eller delvist afskåret fra den kollektive transport på grund af den accelererende digitalisering. Og det kan være i strid med handikapkonventionen, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

Det skriver Politiken på baggrund af blandt andet en rapport fra Passagerpulsen, der er en del af Forbrugerrådet Tænk, som repræsenterer brugerne af kollektiv trafik. 

En af konklusionerne i rapporten lyder, at 85 til 90 procent af trafikvirksomhedernes salg foregår via digitale kanaler.

Læs også: I det ene af regeringens tech-råd skal man deklarere økonomiske interesser – i det andet skal man ikke

Artiklen fortsætter efter annoncen

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at DSB's adfærd kan være i strid med FN's handikapkonvention, fordi organisationen er forpligtet til en »rimelig tilpasning« af sin konkrete forretning for at sikre, at personer med handikap kan udøve alle friheds- og menneskerettigheder på lige fod med andre.

Læs også: Medie: Londons Politi anholder 17-årig mistænkt for hackerangreb på Rockstar og Uber

»Som borger med handikap har man krav på rimelig tilpasning, og det kan være diskrimination, hvis man ikke modtager den. DSB vil skulle dokumentere, at det vil indebære en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde at hjælpe mennesker med at få adgang til de samme billetter som andre. DSB vil skulle dokumentere omkostningen ved at gøre billettyperne tilgængelige på alle sine salgssteder, og hvor mange ekstra medarbejdere det vil kræve. Jo større en virksomhed er, jo mere skal der til, før den kan undslå sig kravet om rimelig tilpasning. Her er der tale om en monopolvirksomhed, hvor borgeren ikke har noget alternativ,« siger Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Politiken.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
29. september kl. 10:56

Den kollektive trafik skal selvfølgelig være for de rigeste og de stærkeste - som resten af samfundet....

Husk, at fremtidens velfærdsdefinition jo er:

*"Et samfunds velfærd skal måles på, hvordan det behandler de rigeste og de stærkeste"....

På den måde kan vi i en nær fremtid helt nedlægge den kollektive trafik, og dermed spare penge nok til klækkelige topskattelettelser...

Et rent Columbus-æg.... Som taget ud af Singularity-koranen...

5
29. september kl. 16:38

Alle ved jo, at de fleste, der bruger kollektiv transport, ikke er særlig velhavende. Hvorimod dem med bil, især dyre biler, er meget mere velhavende.

Ergo - som Rasmus Bjerg vist ville have sagt - hvis vi nedlægger den kollektive trafik, vil alle blive ufatteligt rige og købe store biler.

3
29. september kl. 12:22

du lyder som en socialist - har du opdaget at samfundet er ekstremt socialistisk indrettet i dag? (og de dårligdomme du beskriver er afledt deraf)

vi har højeste skattetryk i norden, og bla. lavest rated sundhedsvæsen i norden - og resten af offentlige services er også helt i bund... istedet bruges skattekronerne på at forsørge 2/3 af vælgerne som lever af sociale ydelser eller et pseudo-job i det offentlige....

"de rige" betaler hele gildet

"overklassen" er djøfferne der scorer mio. jobs i det offentlige for at lave ingenting.

topskatten kunne fjernes uden at staten vil få færre skatteprovenue ud af det (jævnfør en efterhånden gammel beregning fra rockwool fonden) - så behøves ikke skære noget "offentlig service" for at fjerne topskatten.

definitionen på "velfærd" i dagens danmark er at blive forsørget af det offentlige - og så ellers piv ringe service.....

kollektiv trafik som artikel'en nu omhandlede - igen er piv ringe - rejsekortet er stadig med komplet molbo procedurer for at skifte betalingskort - og hele systemets design er lavet for at beregne offentlige tilskud - ikke for at lave betaling til offentlig transport. samtidig høves privat tranport i jorden - kbhs kommune (socialist kommune) fjerner parkeringspladser så hurtigt de kan og skaber trafik forhindringer hvor de nu kan - og det er jo heller ikke billigt i afgifter på bil, parkering og brændstof i forvejen...

4
29. september kl. 12:34

Jeg tvivler på, at det er socialister, som designer disse systemer, David Nielsen. Og det er nok heller ikke dem, som skummer fløden i toppen. Det er næppe heller socialister, som nu pønser på at sælge NeM/MitId....

Men du har ret i, at venstre side af salen langt hen ad vejen selv har ladet sig forføre til at være halehæng til BigTech, hvor de burde have været vagthunde i stedet. Sociale mediers sirenesang rammer tilsyneladende bredt, og ligeså fordelene ved vore alt for lukkede partistøttekasser, VL-klubber, svingdørskarrierer og Mørklægningslov.

Det er derfor, jeg spørger, om der overhovedet er en brugbar opposition i denne sammenhæng. Den er i hvert fald langt hen ad vejen alt for tavs.

Vital infrastruktur bør være på offentlige hænder!

1
29. september kl. 10:33

Gælder det samme ikke offentlige myndigheder?

Så hvis borgerservice ikke kan hjælpe en handikappet inden for en rimelig tid så bryder borgerservice vel menneskerettighederne.