Den danske spilbranche skal reguleres: Belgien advarer mod loot box-forbud

2. september kl. 05:003
Diablo Immortal
Diablo Immortal kan ikke downloades fra den Belgiske app-store, da spillets loot boxe bryder med landets gambling-lovgivning. Illustration: Blizzard Entertainment.
Danmark kan være på vej til at gå i Belgiens fodspor og forbyde brugen af loot box-mekanikker i computerspil. Men den belgiske spilbranche advarer mod at følge deres eksempel.
Artiklen er ældre end 30 dage

En af spilhistoriens mest ikoniske spilserier vakte røre, da den fandt vej til telefonerne tilbage i juni i år. ‘Diablo Immortal’ var ganske vist gratis at hente ned og spille på telefonen, men der var rigeligt med incitamenter for at bruge lidt ekstra håndøre på ekstra digitalt indhold i form af våben, rustninger og lignende til karaktererne i action-rollespillet.

Hvad er en "loot box"?

En loot box er en pakke med ekstra indhold til et givent spil, der ofte kan købes for virkelig valuta. Pakkerne kan indholde alt fra kosmetiske genstande til nye karakterer, våben eller udstyr til spillet.

Du ved ikke, hvad du køber, når du køber en loot box, for indholdet bliver tilfældigt fordelt. Nogle genstande forekommer dog sjældnere end andre, og vil derfor have større værdi end de andre. Lidt ligesom man kender det fra pakker med samlekort.

I fodboldspillet FIFA, kan man eksempelvis købe en pakke til spillets online del, FIFA Ultimate Team (FUT). I pakken er der en række spillere, som du derefter kan sætte på dit FUT-hold. Der er større chance for at få spiller fra den danske Superliga, end der er for at få stjernespillere, som eksempelvis Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi. Derfor har brugerne incitament for at købe en ny pakke, for at gå på jagt efter den store gevinst.

Kulturmediet Soundvenues spilanmelder, Jens Haag, skrev i sin anmeldelse af spillet:

»Skamløse forsøg på at få spilleren til at spytte flest mulige penge i gambling-lignende køb kombineres med et kynisk designet skodspil«.

Anmelderen står ikke alene med den holdning. Blandt fans og anmeldere har der været store frustrationer over, hvordan spillet konstant prøver at presse spilleren til at hive pengepungen frem – eksemplificeret ved spillets brug af loot boxe (i spillet hedder de loot crates). Her kunne en spiller bruge over 100.000 kr. på at få fat i en af spillets bedste genstande. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige netop disse loot boxe gjorde også, at Diablo Immortal slet ikke blev udgivet i Belgien, der er det eneste lande i verden, som har et forbud mod loot boxe, brugerne skal betale for, gennem sin gambling-lovgivning. 

Men selvom Diablo Immortal ikke kom ud i Belgien, så har landets forbud mod loot boxe langt fra været effektivt. På Version2 har vi tidligere skrevet, at 82 ud af de 100 mest downloadede spil fra den belgiske udgave af Apples App Store stadigvæk har loot boxe, og det er selvom spilselskaberne risikerer at få bøder på op til 800.000 euro og en fængselsstraf på op til fem år. 

Der er en god grund til, at forbuddet ikke er effektivt. Det mener i hvert fald David Verbruggen, der er General Manager for den belgiske interesseorganisation for spilselskaber, Video Games Federation Belgium (VGFB). 

»Aftalen var forhastet, og den belgiske gambling-kommission har slet ikke ressourcer nok til at holde den i hævd« siger David Verbruggen. 

»Forbuddet er baseret på en mangelfuld rapport fra 2018, der kun havde fire cases: FIFA 18, Star Wars: Battlefront II, Overwatch og CS:GO. Der var ingen omtale af skin-gambling, ingen snak om åbne distribuerings rater, forældrekontrol eller begrænsninger af in-app-køb«. 

Betragtninger som Leon Y. Xiao fra IT-universitetet i København bakker op om i sin rapport om Belgiens lovregulering af loot boxe

Aftalen blev presset igennem

David Verbruggen mener, at aftalen blev presset igennem tilbage i 2018, da den daværende justitsminister, Koen Geens, gik på landsdækkende tv og annoncerede forbuddet på baggrund af føromtalte rapport. 

Selvom der dengang ikke var nogle belgiske spilstudier, der havde loot boxe i deres spil, så var der frustration blandt spiludgiverne, som David Verbruggen repræsenterer.

»Ministeren og den belgiske gambling-kommision inddragede først computerspil-sektoren efter rapporten fra 2018 var kommet ud, og på det tidspunkt var tingene ikke længere til diskussion.  Det har udmøntet sig i et forbud, der ikke rammer de brugere, der rent faktisk har brug for hjælp,« siger David Verbruggen. 

Han er bekymret over den diskurs, der er kommet om computerspil siden forbuddet. 

»Opfattelsen blandt nogle folk bliver, at computerspil – selv dem uden betalte loot boxe – bliver opfattet som hasardspil.  Og det bekymrer mig meget«. 

Gode penge i ekstra indhold

  • Electronic Arts har i det finansielle år 2021 tjent 1,62 milliarder dollars, svarende til 10,4 milliarder danske kroner, på ekstra køb i online-delen af deres sportsspil, Ultimate Team.
  • Største delen af disse penge kommer fra FIFA.
  • Det udgør 29% af alle Electronic Arts indtægter.
    (Kilde: vg247.com)

»I stedet for at hjælpe folk, der lider af spilafhængighed, har man gjort det til en skræmmekampagne, hvor computerspil kommer ind i samme segment som alkohol, tobak og stoffer.«

»Det er blevet til en nogle gange meget simplificeret diskussion af det her fænomen i Belgien. Der er ikke rum til nuancer eller rationelle forklaringer. Alting er meget følelsesladet, politiseret og sensationaliseret. Det opstod en moralsk panik i den belgiske regering, hvor man frygtede, at vi forvandlede vores børn til ludomaner, uden at have nogle langsigtede videnskabelige undersøgelser, der kunne bakke det op. De har startet en snebold, der er begyndt at rulle ud mod andre lande«.

Dansk forbud?

I Danmark er tanken om et forbud flere gange blevet luftet. For nylig har skatteminister Jeppe Bruus også åbnet for mulige reguleringer.

»Jeg mener, at loot boxes lærer børn, at det er nødvendigt at bruge penge for at spille computerspil. […] Jeg vil derfor arbejde aktivt for at finde en løsning, når jeg om kort tid tager hul på politiske drøftelser på spilområdet om bl.a. loot boxes,« skriver Jeppe Bruus som et svar på et spørgsmål om ministerens holdninger til restriktioner på loot boxe.

Det ville være ærgerligt med et totalt forbud mod loot boxe, som det man ser i Belgien, mener Riley Andersen, der er CEO hos det danske spilstudie Umami Games, der udvikler spil til mobilplatforme. 

Selvom spilstudiet ikke har loot boxe i nogle af deres spil lige nu, så mener Riley Andersen, at et forbud vil begrænse spiludviklernes muligheder. De har eksempelvis kigger på at lave spil i social casino-genren, der lader spilleren få casino-oplevelsen, men hvor der ikke er udbetaling på gevinster.

»Der ville det være oplagt at have loot boxe, men hvis et forbud er på trapperne, så ville det være ærgerligt at være begyndt at gå ned af den sti,« siger Riley Andersen. 

Hun mener, at spil kan nyde godt af loot box-mekanikker.

»Det passer rigtig godt til spil, hvor der er elementer af held, og af udforskning, og hvor stort engagement fra spillerne bliver belønnet med stor værdi,« siger Riley Andersen. 

»I bund og grund synes jeg, at det ville begrænse de spiloplevelser, du kan lave for spillerne«. 

Når loot boxe bliver kritiseret, er det ofte tanken om børn, der ikke kan administrere jagten på sjældne digitale genstande. Men Riley Andersen er ikke overbevist om, at problemet er så omfattende. 

»På min tidligere arbejdsplads, der refunderede vi faktisk pengene, hvis vi fandt det plausibelt, at det var et barn, der havde brugt 300 dollars på in-app køb,« siger Riley Andersen. 

»Spørgsmålet er, om det er så stort et problem, som man gør det til«. 

I Rambølls prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021, fremgår det, at der procentvis er flere unge med pengespilsproblemer blandt, dem der har købt loot boxe (7%), end blandt dem, der ikke har (3 pct.).

I Belgien har VGFB undersøgt, hvordan forældre forholder sig til deres børns forbrug af penge i spil. 

»Vi spurgte 1100 forældre: »hvad synes I om, at jeres børn bruger penge i spil?« og deres svar var: »Det har vi det okay med. Vi har lavet aftaler med børnene, og sat grænser for, hvor meget de må bruge,« siger David Verbruggen. 

Hos Umami Games er man dog ikke afvisende overfor, at der kommer regler for, hvor gammel man skal være, før man må købe loot boxe. 

»Jeg synes, det er fair at sige, at man skal have en vis alder for at kunne gennemskue et tilbud. Ligesom man vel egentlig skal med alle andre brancher,« siger Riley Andersen.

En sådan restriktion havde de også fortrukket hos VGFB. 

»Hvis du vil regulere loot boxe – og det kan jeg sådan set godt se, at der kan være ræson i – så skulle det hellere handle om, at du skal være 18, før du må købe en loot box,« siger David Verbruggen.

Hvis Danmark skal have restriktioner på området, hvad skal vi så gøre anderledes i forhold til Belgien? 

"Tal med dem det omhandler. Lyt til selskaberne. Vi har som sektor et ansvar. Vi forstår godt, at det for nogen kan være en farlig fristelse. Nogle er mere tilbøjelige til at blive afhængige end andre. Spilafhængighed eksisterer helt bestemt. Det kunne vi ikke finde på at afvise. Vi mener bare ikke, at det skyldes, at du åbnede en loot box, da du var barn. 

Og så vil jeg i øvrigt mene, at det er en sag for forbrugerstyrelsen – ikke spilmyndighederne som det falder under her i Belgien«.


 

 

 

 


 

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
3. september kl. 21:34

Når loot boxe bliver kritiseret, er det ofte tanken om børn, der ikke kan administrere jagten på sjældne digitale genstande. Men Riley Andersen er ikke overbevist om, at problemet er så omfattende.

»På min tidligere arbejdsplads, der refunderede vi faktisk pengene, hvis vi fandt det plausibelt, at det var et barn,** der havde brugt 300 dollars på in-app køb**,« siger Riley Andersen.

Tja, når voksne bruger den slags penge, så er det vist også et problem.

2
2. september kl. 12:33

Så længe spil bliver specifikt designet til at starte spillerne ned ad en vej hvor det første fix koster et par kroner og det så efterfølgende koster mere og mere for at ende i tusindekronersklassen for at åbne den der kasse du allerede har samlet op bør regulering af de marked rulles ind under spillemyndigheden.

1
2. september kl. 07:35

"Folk der lever af at røvrende forbrugere advarer mod forbrugerbeskyttelse"