"Den danske Mario" vinder 'Årets Spil' ved Spilprisen

27. april 2022 kl. 14:14
IO Interactive
Illustration: Spilprisen.
Agent 47 ramte ikke alene hovedmålet, men løb med tre priser ved dette års 'Spilprisen'-prisuddeling.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tirsdag aften var en stor del af den danske spilindustri samlet i et fyldt Bremen Teater i København for at fejre det forgange år i spil. 

Det blev IO Interactive, der både løb med flest priser og hovedprisen 'Årets Spil' for deres arbejde på 'Hitman 3'.

»Dette års vinder er ikke alene et godt spil, men den sidste destination på en lang rejse for både spillere og udviklerholdet. Fra dets betagende lokationer, fantastiske lyd og billeder, rige og varierede game design, og evnen til at binde en historielinje sammen, der spænder over en hel serie af spil. Det her spil overstiger det tårnhøje forventninger, der blev bygget op af forgængerne,« skrev juryen i deres motivation af IO Interactive som vinder af Årets Spil. 

IO Interactive og Hitman-serien har efterhånden veteran-status på den danske spilscene. Den skaldede lejemorder har siden sin debut i 2000 kastet otte spil af sig i hovedserien og endda også to spillefilm. Seriens hovedperson har da også fået kælenavnet 'den danske Mario' med henvisning til sin ikon-status. 

Bedste Debut

Den første pris, der blev uddelt på aftenen, gik til den bedste debutant. Her var det Invisible Walls, der løb med sejren for sit social deduction-multiplayerspil 'First Class Trouble'. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Dette år har budt på en stærk line-up af debutanter. Alligevel er der én titel, der excellerer i ambitionsniveau og eksekvering. Lyden, grafikken og gamedesignet føles som er det lavet af veteraner i denne lækre cocktail af stilfuld 50'er-nostalgi, rumparanoia og iskolde dræberrobotter. Det er en cocktail, der ikke burde virke, men holdet har klaret opgaven til UG. Hvis The Great Gatsby var skrevet af Phillip K. Dick, så ville det se sådan her ud,« skrev juryen i sin begrundelse.  

Invisible Walls har da også haft lidt af et år, hvor de blandt andet fik 'First Class Troble' udgivet på Sonys PlayStation Plus-abbonnementsservice og blev opkøbt af det svenske investeringsselskab Amplifier Game Invest

 

Invisible Walls vinder 'Bedste Debut'-kategorien for 'First Class Trouble'. Illustration: Ernst Tobisch & Spilprisen .
Illustration: Spilprisen .

Bedste lyd

I kategorien bedste lyd vandt Nifflas og Triple Topping for lydsiden til 'Ynglet'. Nifflas, hvis borgerlige navn er Nicklas Nygren, har udviklet sit eget lydværktøj for at skabe lyden til spillet. 

Juryen gav disse ord med til vinderen: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det her spil lyder ikke bare godt, men lyden løfter hele spillet til ét dynamisk, artistisk udtryk. Det bruger spillet interaktivitet til at skabe et auditivt mikrokosmos, der både er æstetisk og unikt for spilmediet. Musikken og lydene udfolder sig sammen med spillerens interaktioner og skaber et smukt adaptivt flow, hvor gameplay og lyd fusionerer på en musikalsk måde for at skabe en meditativ oplevelse, der er større end summen af dens dele«. 

Remote video URL

Bedste Emergent Oplevelse 

SpotRacers, der er udviklet af spilstudiet Level Up Garage, er en blanding af et simpelt racer-spil og et Pokémon Go lignende koncept, hvor du tager billeder af rigtige biler, som du kan tage med til dine digitale racerløb. Level Up Garage vandt i kategorien for Bedste Emergent Oplevelse (Best Emergent Experience). 

»En fremragende blanding af teknologi, samling, konkurrence. Det  kan meget vel gå hen og blive din nye hobby,« skrev juryen i sin motivation.

 

Remote video URL

 

Bedste Børnespil

I kategorien 'Bedste Børnespil' vandt spilstudiet Dwarf for spillet 'Rosas Nabolag', der foregår i universet fra DR Ramasjangs tv-serie Rosa fra Rouladegade.

»Det er en sjælden fornøjelse at se, som går i hovedhøjde med sin målgruppe - samtidig med at de tager kvaliteten så seriøst. Denne titel er en sød og kreativ sandkasse-oplevelse med et stærkt budskab om at tro på sig selv, selv når andre ikke gør det,« skrev juryen blandt andet i sin begrundelse. 

Illustration: Ernst Tobisch & Spilprisen.

Bedste Visuals og Bedste Game Design

IO Interactive nappede begge priser i kategorierne 'Bedste Visuals' og 'Bedste Game Design'. 

Om billedsiden skrev juryen blandt andet: 

»Fremragende visuals kan transportere spillere til en anden verden, og lade dem leve sig ind i en oplevelse. Dette års vinder tog ikke bare dets spillere til en række varierede og eksotiske steder, men eksekverede også både teknisk og artistisk med forrygende fornemmelse for detaljer«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til at præsentere 'Bedste Game Design' kom Tim Garbos fra sidste års vinder, Triband. 

»Hvad end du fokuserer på dødens gameplay, systemers elegance, variation, genspilningsværdi eller overraskelser, så virker det til at dette års vinder excellerer,« sagde Tim Garbos, da han læste højt af juryens motivation. 

»Dets rige missioner er fyldt med ting, du kan opdage, friheden til at vælge forskellige tilgange og en vilje til at vende op og ned på reglerne og lege med dine forventninger«. 

The Outer Zone vandt prisen 'Bedste Narrativ' for historiefortællingen i deres spil 'Mind Scanners. 

 

Remote video URL

Bedste Live Spil

Ghost Ship Games har haft et begivenhedsrigt år. Den danske udvikler er blandt andet gået over til en sæsonbaseret udgave af sit cooperative-multiplayerspil Deep Rock Galactic, og antallet af spillere blev fordoblet, da den danske succes kom på PlayStation Plus-abonnementsservicen i januar. Ved Spilprisen vandt udviklerne da også prisen for 'Bedste Live Spil'. 

»Det har formået at opnå en forbindelse til deres publikum, og har leveret opdateringer baseret på deres feedback. Derved har de fået nye og gamle spillere til at vende tilbage for at få mere og mere,« skrev juryen i sin motivation.

Remote video URL

    

 

Desuden fik en række unge talenter også lidt tid på scenen. De kan ses her

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger