Den Blå Avis-svindlere kan ændre navn trods NemID-validering
Internettet kan være et risikabelt sted at handle, specielt på brugtmarkedet. Man afhænger af, at personen, som man handler med, er ærlig. Derfor har flere tjenester, heriblandt Den Blå Avis, indført NemID-validering, så man overgiver sit PID-nummer til sitet – derved kan de finde en, hvis man ikke har rent mel i posen.
Men det lille kvalitetsstempel er langt fra en garanti for, at du ikke bliver snydt.
Det erfarede Alexander Damkær, da han i sidste måned købte en PlayStation 4 på Den Blå Avis. Ganske vist tænkte han, at 1200 kroner var billigt.
»Jeg lagde mærke til, at sælgeren var NemID-valideret, så han burde være god nok. Jeg har travlt, så jeg skynder mig bare at overføre på Mobile Pay,« siger han.
Alexander modtog dog aldrig sin PlayStation, og da han efterfølgende kontaktede Danske Bank, fik han at vide, at de har modtaget flere henvendelser om sælgeren, som har svindlet under fem forskellige navne.
For selv efter, at man har NemID-valideret sig, kan man uden problemer ændre sine oplysninger på siden.
En samfundsmekanisme
Den Blå Avis skriver de følgende på deres hjemmeside:
»[ved validering af NemID, red.] viser du andre brugere, at dine personlige oplysninger stemmer overens med virkeligheden.«
Dette er ifølge Søren Debois, lektor ved ITU, en sandhed med modifikationer.
»Hvis jeg efterfølgende kan ændre mit navn og min adresse, så er det ikke helt sandt. Så er jeg netop ikke den, som jeg giver mig ud for,« siger Søren Debois.
Dog er han ikke nødvendigvis negativ omkring, at man ikke er bundet til sine oplysninger. Hvis politiet kan bruge PID-nummeret til at finde frem til personen, vil det have en præventiv effekt på mange potentielle svindlere.
»Den der mekanisme med at man ved, at man før eller siden bliver opdaget, finder vi mange steder i samfundet,« siger Søren Debois.
»Det fundamentale problem ved eksempelvis DBA er, at når jeg køber noget, så håber jeg, at vedkommende, som jeg køber det af også sender det. Det kan jeg i bund og grund ikke vide, om vedkommende gør.«
Dog kan en validering hjælpe på dette.
»Ved NemID-validering gør man det mere sandsynligt, at folk vil sende varerne, da de ved, at de ikke længere er anonyme. De ved, at nogle kan komme og tage dem før eller siden,« siger han.
NemID-validering er ikke en garanti
Når en bruger er NemID-valideret, dukker der et lille symbol op ved profilen, som tilkendegiver, at man er valideret. Et slags kvalitetssymbol. Men selvom valideringen højner sikkerheden for de handlende, er det ikke en garant for fuldstændig sikkerhed – man kan stadig blive snydtTre gode råd til sikker handel
Kilde: Den Blå Avis
Lene Kristensen, leder af den danske kundesupportafdeling hos eBay, som ejer DBA, skriver i en mail, de ikke kan stille nogen garanti for, at NemID-validerede brugere har reelle hensigter.
»Men ud fra vores erfaring, er det yderst sjældent, at en svindler lader sig validere med NemID, for efterfølgende at snyde andre. Med denne validering, vil vi let kunne hjælpe politiet med data, og dermed sætte en stopper for denne person,« skriver Lene Kristensen i en mail.
Til spørgsmålet om, hvorfor de tillader brugerne at ændre frit i deres oplysninger, svarer hun, at:
»Som sælger på DBA kan man som udgangspunkt vælge at være anonym – Det er der mange af vores brugere som ønsker, og dette respekterer vi naturligvis,« skriver Lene Kristensen.
I en mail til Alexander Damkær, som Version2 har fået lov at læse, kommer kundesupportafdelingen ved DBA dog med et længere svar:
»(…) vi har flere brugere af fx. udenlandsk herkomst, der ikke ønsker deres korrekte navn oplyst, da de enten har oplevet racisme eller det med deres måske specielle navn, har været svært at skjule den præcise adresse i forhold til indbrud mm. Derudover er det heller ikke alle, vi får navnet retur på, fra NemID, når valideringen bliver foretaget. Flere har disse oplysninger skjult for os.«
Alt andet lige, så skal Alexander Damkær ikke regne med at se sin PlayStation eller sine penge igen. Han kontaktede politiet kort efter Danske Bank, som kunne oplyse ham, at det ikke er ofte, at pengene i sådanne sager betales tilbage.
»Hvis ikke han har pengene, kan han ikke aflevere dem tilbage,« skulle politiet ifølge Alexander Damkær have sagt.
