Den anonyme søgemaskine DuckDuckGo vokser og får næring af Snowden og Apple

26. juni 2015 kl. 12:557
DuckDuckGo er vokset eksponentielt til nu at krydse 10 millioner søgninger pr. dag ved at reklamere for total privatliv.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det skriver Ars Technia

Deres 10 millioner søgninger pr. dag blegner i sammenligning med Googles 4,3 milliarder. Men den privatlivsorienterede søgemaskine DuckDuckGo har oplevet eksponentiel vækst i trafikken siden deres opstart i 2010.

Firmaet bag har overskueliggjort deres succes i et diagram, hvor de påviser, hvordan mediemæssige og politiske begivenheder har haft stor indflydelse. Deres projekt begyndte at tage fart i starten af 2012, da der var medieopmærksomhed på Googles opbevaring af personlige oplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DuckDuckGo kan ligeledes demonstrere, at de oplevede kraftig vækst efter Snowdens afsløringer om masseovervågning i juni 2013. Den udvikling har fået endnu mere fart, da Apple det efterfølgende år valgte at integrere DuckDuckGo som et alternativ til Google-søgning i deres medfølgende browser Safari. Mozilla valgte efterfølgende at gøre det samme til deres browser Firefox. På det år, der er gået siden dengang, har de fordoblet trafikken.

DuckDuckGo virker ved både at have sin egen web crawler og anvende data fra de andre søgemaskiner såsom Yahoo, Bing og Blekko, men ikke Google. Firmaet hævder, at de ikke logger brugeres IP-adresser, anvender HTTPS-kryptering og ingen cookies.

DuckDuckGo har 21 ansatte og er finansieret gennem reklameindtægter.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
26. juni 2015 kl. 16:12

...må konstaterer at jeg dagligt gentager en DDG-søgning på Google

  1. DDG har et stykke vej at gå endnu før deres søgninger har samme kvalitet - jeg oplever ikke samme "serviceniveau", selvom det er svært at dokumentere

  2. Det vil vise sig om deres noget sparsomme forretningsmodel - og det forhold at de ikke ville gemme data, som kan erhverves af skumle typer ved et opkøb - kan bære, at de gør noget seriøst ved kvaliteten

7
27. juni 2015 kl. 12:15

Jeg har samme oplevelse. Det er tit at jeg er nødt til at søge en gang til på Google. Især er det trælst at søgninger pakket ind i anførselstegn ikke virker på samme måde som Google.

Det er særligt slemt for søgninger på dansk. Hvis region er sat rigtigt, så går det nogle gange godt, men uden region går det ikke.

5
26. juni 2015 kl. 14:47

Jeg blev aldrig gode venner med duckduckgo, men er faktisk godt tilfreds med startpage.com

4
26. juni 2015 kl. 13:58

Den kurve ser altså ikke ret eksponentiel ud.

2
26. juni 2015 kl. 13:26

Har ikke brugt Google(Do Evil) i en del år og savner den heller ikke. Men der er mange gode søgemaskiner som ikke logger noget, men DuckDuckGo er mere eller mindre nr.1

1
26. juni 2015 kl. 13:19

Der mangler tydeligvis et link i denne sætning :)

"Firmaet bag har overskueliggjort deres succes i et diagram"