Demonstration mod masseovervågning ved Folkemøde-debat

Masseovervågning eller hackere - hvad er farligst på nettet? Absolut det sidste mener chefen for Center for Cybersikkerhed, mens de it-professionelles fagforbund, Prosa, er lodret uenige.

Hvad er den største trussel på nettet- regeringers overvågning eller it-kriminelle? Det hyperaktuelle spørgsmål stillede Europabevægelsen på fredagens Folkemøde-program, som havde de forudset gårsdagens historie om hacket af SF's medlemsdatabase.

For Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, er der ingen tvivl:

»Vi ser fire konkrete trusler: Den første består af dygtige hackere, der er ansat af andre stater til at hugge viden fra vore højteknologiske virksomheder. Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur og den fjerde identitetstyveri og ramsomware, der bruges til at afpresse brugere.«

Spørger man Amnesty International er truslen en ganske anden. De er til lejligheden mødt op med bannere påtrykt sloganet »masseovervågning, nej tak« og en pap-udgave af whistlebloweren Edward Snowden, som det er muligt at få taget en selfie med.

Flere af dem klapper, når formanden for Prosa, det danske fagforbund for it-professionelle, Mikkel Hammer Nonboe, får ordet. Han er sammen med advokat i Microsoft, Anne Ermose, nordisk policy chef i Facebook, Thomas Myrup Kristensen, medlem af Europaparlamentet Jørn Dohrmann og som nævnt Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed, inviteret til debat i Europabevægelsens telt i det bormholmske.

Både Facebook og Microsoft benytter i særdeleshed lejligheden til at understrege, at de på ingen måde bidrager til overvågningen af deres brugere, hverken hvis NSA eller andre skulle rette henvendelse.

»Som myndighed skal man komme til vores fordør med en lov i hånden, og så kan vi tage diskussionen om at udlevere data, hvis der for eksempel er tale om mord eller terror,« lyder det fra Thomas Myrup Kristensen, mens Anne forsikrer, at Microsoft aldrig har givet adgang til deres datacenter.

Også Thomas Lund-Sørensen har travlt med at mane til besindelse ovenpå den nye lov om at styrke det danske cyberforsvar under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Læs også: Bredt flertal vedtager udskældt lov om Center for Cybersikkerhed

»Vi kigger slet ikke på borgernes data,« siger han, og fortsætter: »Det eneste vi leder efter er identifikationer på vedhæftet malware. I princippet betyder det, at vi kan ligge inde med info om terror, men vi ser den ikke, for vi kigger kun efter skadelige it-angreb. Selv om vi er en efterretningstjeneste, ligger vi altså under for lov.«

Man kan aldrig gardere sig mod misbrug og udnyttelse

Det handler om at have tillid til nettet, og de aktører man ligger sine data i hænderne på, mener både Facebook og Microsoft.

Men det får ikke Mikkel Hammer Nonboe og Prosa til at føle sig rolige.

»Nets-sagen viser, at man ikke kan gardere sig mod udnyttelse eller tyveri af data. Folk kan stjæle dem. Det sker,« siger Mikkel Nonboe.

Han mener derfor, at vi skal have et forbud mod masseovervågning. Det vil Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti gerne give ham, men tørt konstaterer han også, at det ikke virker.

»Ja, der skal være en grænse for overvågning, men hvem skal lave den?« spørger han.

Thomas Lund-Sørensen mener slet ikke, at han forstår begrebet masseovervågning.

»Hvad er det? Google ved mere om os end vores ægtefælle eller børn. Forretningsmodeller kræver altså, at man samler data og regner på dem,« siger han.

Netop det er Mikkel Nonboe bange for. Han nævner det nylige eksempel, om dataværktøjet, der kan forudsige, hvilke elever, der har tænkt sig at droppe ud af gymnasiet indenfor de kommende måneder:

»De data var jo ikke lagt i gymnasiernes system for at blive brugt til det formål. Men pludselig finder man på, at de kan bruges til et nyt formål. Hvor skal det ikke ende? For mig at se kan det ende med det modsatte af demokrati og ytringsfrihed.«

Læs også: Big Data-værktøj rykker ind i gymnasierne og fortæller hvem der dropper ud

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Christian Munch-Andersen

Ja, i den grad! Nettet giver mulighed for at diskutere politik helt udenfor de bestående politiske rammer. Kritikere af repræsentativt demokrati, folk som nuanceret kan diskutere forskellige former for kommunisme, dem som ikke tror på neoliberalismen og alle mulige andre grupper som ikke kommer til orde i de traditionelle medier kan pludselig finde sammen.

Der er stor risiko for at nye politiske bevægelser opstår. I modsætning til et indslag i TV-Avisen eller en avisartikel giver internettet faktisk plads til at diskutere konsekvenserne ved større samfundsreformer på en fornuftig måde. I yderste konsekvens kan det ende med at revolutionere samfundet.

Det må da siges at være en politiopgave at forhindre den slags!

  • 13
  • 1
Ulrich Østergaard

Mens vi I Danmark slås om hvem der skal drive cyber defence og hvad og hvem de må overvåge, eller om vi overhovedet skal have et sådant, så løber resten af verden traditionen tro fra os.

Før CfCS blev oprettet fandtes der et intensivt samarbejde om udvikling af et cyber forsvar. Projectet omfattede universiteter, banker, teleselskaber, interesseorganisationer, samt teknologi og sikkerheds firmaer. Privacy og anonymisering af data var en integreret del af projektet, og processen drevet af folk der havde forstand på det.

Efter at Center for Cyber Forsvar blev oprettet og lagt i rammerne af forsvaret, erklærede CfCS projektet for sten dødt, og siden har CfCF udviklet sig til noget, der mest af alt minder om en lukket fest, uden nogen form for transparens og formodentligt til meget lidt nytte for den brede befolkning.

Cyber forsvar har potentiale til at blive en gigantisk forretning, noget som andre lande har fundet ud af for længe siden. Til eksempel har Israel skabt en ”Cyber valley”. En gigantisk satsning hvor regeringen blandt andet går ind og betaler 40% af lønnen til de ansatte i komplekset. Link til artikel.

Sådanne tiltag hvor universiteter, innovationsmiljø, interesseorganisationer og det offentlige arbejder sammen, det giver tillid, troværdighed og ikke mindst vækst.

I DK har vi fejlet på samtlige punkter.

  • 3
  • 0
Jimmy Frydkær Dürr

Imponerende at man offentligt kan komme med udtalelser, som er direkte i strid med Grundloven.

»Vi ser fire konkrete trusler: Den første består af dygtige hackere, der er ansat af andre stater til at hugge viden fra vore højteknologiske virksomheder. Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur og den fjerde identitetstyveri og ramsomware, der bruges til at afpresse brugere.«

Hvordan kan Thomas Lund-Sørensen slippe ustraffet fra at overtræde Grundloven gennem de ovenfor citerede udtalelser?

Den anden trussel der nævnes er "Politiske aktivister" - En udtalelse fra en myndighedsperson, som er et DIREKTE ANSLAG mod Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed. En sådan udtalelse i det offentlige rum SKAL have strafferetlige konsekvenser. Selv en person i Thomas Lund Sørensens stilling har ytringsfrihed under ANSVAR FOR LANDETS DOMSTOLE.

At ytre at en grundlovssikret ret er en trussel er en temmelig alvorlig sag, når ytringen foregår i offentligt rum.

Man undres: Er ytringen et udtryk for en skjult dagsorden fra politisk hold? Bliver befolkningen ført bag lyset ved politikernes begrundelse for at lægge overvågningen ind under FE?

  • 4
  • 2
Allan S. Hansen

...nu skal vi ikke falde i andres grav og overdrive diverse forskellige udtalelser fordi det får blot modstander siden til at se tåbelig og barnlig ud og dermed kan den nemmere dæmoniseres overfor almindelige borgere og så er halvdelen af kampen allerede tabt.

Det han mener er naturligvis ikke blot folk som er politiske aktive og politiske aktivister.
Dem han anser som en trussel er dem der (mis)bruger og cracker sig vej gennem systemer pga de er utilfredse. Lige som når ekstremister støder sammen i den virkelig fysiske verden og udøver hærværk, indbrud m.fl. ting. Så kan man argumentere civil ulydighed og hvad ved jeg - men det fremmer ikke fokus på overvågning at råbe op om at han bryder grundlovssikret ret m.m. Come on - vi skulle være den logiske side af denne problemstilling.

Så lad nu vær med at overdrive og alt det der over sådan en udtalelse der er meget svært at misforstå med mindre man virkelig kun ønsker at misforstå den.

Vi har i dagens samfund et problem med overvågning, både fra firmaer som vi dog et godt stykke hen ad vejen selv kan kontrollere stadigvæk, men også fra regeringerne og også den danske stat.
Og at den danske regering og de danske politikere ikke kan se dette og stadig spiller terror kortet i stedet for at beskytte demokratiet og ytringsfrihed og personlige friheder, er altså et virkelig problem, og det er for seriøst til at der skal leges pigefornærmet over sådan en udtalelse.

  • 3
  • 2
Lasse Hillerøe Petersen

Det kan godt være at det han mente var, "politiske aktivister som laver kriminelle aktioner" (og så er det endda slemt), men det var ikke det han sagde, hvis han er citeret korrekt. Og i den position bør man da vist (være klog nok til at) være ekstra varsom med hvad man udtaler. Som det står, skal man vist forvente at enhver form for politisk aktivisme på nettet opfattes som legalt overvågningsmål af CfC.

  • 3
  • 1
Peter Mogensen
  • 2
  • 0
Michael Weber

»Vi ser fire konkrete trusler: Den første består af dygtige hackere, der er ansat af andre stater til at hugge viden fra vore højteknologiske virksomheder. Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur og den fjerde identitetstyveri og ramsomware, der bruges til at afpresse brugere.«

Man kan først tilhører en eller flere af de fire kategorier, når man har lavet en handling. Indtil da er man en trussel.

Jeg har ikke lavet nogen handling, der kvalificerer til de nævnte kategorier. Jeg er blot en trussel.

"Spændende".

  • 3
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

Uanset hvor gode argumenter man har så er overvågning noget lort og burde være strengt forbudt. Og hermed mener jeg både kommercielt og statslig overvågning.

Vores samfund minder mere og mere om de gamle øst stater som sikkert også overvågede i en "god mening", altså bevare deres magt.

Hvad vil der ske i fremtiden med den information som opsamles i dag? Især når der bliver udviklet bedre system som kan analysere nutidens data i fremtiden.

Hvad hvis fremmede magter kommer til at overtage og bruge disse data til at udrydde modstandere?

I dag føler jeg det faktisk som jeg ikke kan bevæge mig sikkert på nettet. Lige meget hvor eller hvad jeg kigger på bliver registret og sendt til en central server som analysere hvem jeg er og hvad jeg laver. Komplet overvågning.

Der er slet ingen lovgivning på området som bestemmer hvad, hvor meget og i hvor lang tid disse data må gemmes.

Det er uhørt, men heldigvis er der nogle som er ved at vågne og vil gøre noget ved det.

Desværre tror jeg de taler for døve øre...

  • 5
  • 0
David Rechnagel Udsen

Den anden trussel der nævnes er "Politiske aktivister" - En udtalelse fra en myndighedsperson, som er et DIREKTE ANSLAG mod Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed. En sådan udtalelse i det offentlige rum SKAL have strafferetlige konsekvenser. Selv en person i Thomas Lund Sørensens stilling har ytringsfrihed under ANSVAR FOR LANDETS DOMSTOLE.

Du siger det jo selv, »ansvar for landets domstole«. Politiske aktivister på nettet kan gemme sig under dæknavne og alt muligt andet, og dermed skjule sig fra sit ansvar overfor domstolene. Den danske grundlov beskytter på ingen måde anonymitet, faktisk - i tilfælde af ytringsfrihed - så beskytter den slet ikke hvis man er anonym.

Jeg må dog antage at Thomas Lund Sørensens udtalelse er dårligt formuleret, da jeg formoder han mener at politiske aktivister på nettet ofte bare er hackere (og med 'hackere' mener jeg script-kiddies) med en pænere titel, der ikke arbejder for en stat, men for en ideologi og lader det gå udover andre. Jeg troede kortvarigt at han mente det var et problem, at de ikke kunne stå til ansvar for domstolene for deres udtalelser fordi de ofte er anonyme, men det er nok naivt, at tro Lund Sørensens udtalelse var så intelligent.

Derudover, så kan jeg ikke se at holdninger der muligvis er grundlovsstridige bør være strafbare. Det lyder som en glidebane.

Hvis jeg er imod grundlovsforhør, skal jeg så også have en bøde?

I øvrigt mener jeg at § 84 skal afskaffes.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Hvad mener du med det?

Det er en klassisk misforståelse at tro at fordi grundloven beskytter ytringsfriheden, så beskytter den også ens ret til at sige ting anonymt. Jeg vil dog ikke tolke § 77 sådan.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Det faktum at bisætningen »dog under ansvar for domstolene« optræder i paragrafen må betyde det er væsentligt, at ytringer ikke ytres uden at der er nogen at stille til ansvar for de ytringer. Man kunne sågar fortolke paragrafen som at det at ytre sig anonymt er direkte grundlovsstridigt.

Jeg tror dog ikke at der er nogen der fortolker § 77 så strengt, i stedet bør man nok forvente at anonyme ytringer ikke er beskyttet af grundloven. Man kan argumentere for at hemmelig afstemning til de danske valghandlinger er en form for anonym ytring, men det bør anses som en undtagelse at dette beskyttes end en generel regel i dansk ret at anonymitet beskyttes.

Jeg kan i hvert fald ikke komme på retsager hvor en domstol har beskyttet nogen danskers ret til at være anonym. Jeg synes i hvert fald kun det er omvendt (hvor dæknavne, IP-adresser, nummerplader, etc. skal af-anonymiseres). Men så vil jeg da give domstolene det, at der jo står i grundloven at ens ytringer skal kunne stå til ansvar for domstolene, og man kan jo kun dømme reele personer.

Forbehold: Jeg er ikke jurist, og jeg kan potentielt tage grueligt fejl.

  • 0
  • 0
David Rechnagel Udsen

Domstolene respekterer journalisters brug af anonyme kilder.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kildebeskyttelse

Det er sandt, men læg mærke til at dette står i Retsplejeloven og altså ikke i grundloven. Dette er ikke en grundlæggende rettighed, men rettighed tildelt nogle bestemte omstændigheder, hvor en kilde udtaler sig til en journalist.

Samme ret vil ikke være gældende hvis en tilfældig blogger fik fortrolige oplysninger og offentliggjorde dem. I selvsamme artikel nævnes det at i 1986 var man nødt til at ændre lovgivningen så den også dækkede radio- og fjernsynsvirksomhed.

Anonyme kommentarer på internettet bør på ingen måde anses som beskyttet.

  • 0
  • 0
Michael Weber

Det er sandt, men læg mærke til at dette står i Retsplejeloven og altså ikke i grundloven.

Den forskel har nok ingen juridiske implikationer for den anonyme kilde. :)

Dette er ikke en grundlæggende rettighed, men rettighed tildelt nogle bestemte omstændigheder, hvor en kilde udtaler sig til en journalist.

Man har jo kun de rettigheder, staten tildeler én, så begrebet "grundlæggende rettighed" giver for mig ikke rigtig nogen mening.
Men jeg ved, hvad du mener.
:)

  • 0
  • 0
Anton Lauridsen

Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur

For så vidt enig at man skal passe på med at stramme skruen så meget at man mister troværdigheden.

Det er dog lidt spøjst at han nævner politisk aktivisme. Hvis han mente de tiltag som der er foretaget af Anonymous og tilsvarende personer, så er de vel dækket af den tredie "trussel".

  • 0
  • 0
Christian Bruun

Man kan argumentere for at hemmelig afstemning til de danske valghandlinger er en form for anonym ytring, men det bør anses som en undtagelse at dette beskyttes end en generel regel i dansk ret at anonymitet beskyttes.

Valg er omtalt i § 31 (grundloven) og skal være hemmelige (jævnfør debatten om at afbilde sin stemmeseddel til seneste valg).

§ 77 siger at du må skrive lige hvad du vil (regeringen kan ikke genindføre at fx bøger først skal gennemlæses af censuren før de udgives). Men det betyder ikke, at du ustraffet kan skrive hvad du vil, såfremt du bryder anden lovgivning kan du blive straffet for. Fx har hvis en læge bryder sin tavshedspligt.

Hvis du vil se yttringsfrihed så henviser jeg til den amerikanske forfatning. For øvrigt et af de eneste lande hvor "hate speech" ikke er forbudt (pga. deres forfatning).

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere