Deltag i Hacker Challenge 2018 på Infosecurity Denmark

Illustration: MI
Har du det, der skal til? Vind et Disaster Recovery Professional kursus ved at tilmelde dig som hacker på årets Deloitte Hacker Challenge på Infosecurity Denmark.

Hacking handler grundlæggende om at bryde sikkerheden i et program eller en infrastruktur og er ofte omgivet og forbundet med stor hemmelighed og mystik.

I en special session ved Infosecurity Denmark i maj, som Version2 er medarrangør af, kan du følge en gruppe hackeres arbejde fra start til slut og se, hvordan hackere knokler og arbejder intenst for at gennemføre årets Hacker Challenge - alt sammen live på messen.

Live-sessionen bliver kommenteret af prisvindende hacking-eksperter fra Deloitte, der forklarer hackernes valg og handlinger.

Vis os, hvordan det skal gøres!

Har du lyst til at deltage og tage udfordringen op i dette års Deloitte Hacker Challenge, konkurrere mod andre (fritids) hackere?

Ud over æren og credit fra os og vores partner får vinderen et Disaster Recovery Professional kursus til en værdi af 29.500 DKK ex moms.

  • Hvor: Infosecurity Denmark 2018, Øksnehallen, København
  • Hvornår: 3. maj 2018 fra klokken 9.30-11.00

For at deltage i selve Hacker Challenge skal du sende os en e-mail på infosecurity@version2.dk med dit navn samt lidt om dine kompetencer inden for feltet senest den 16. april. Du vil kort efter blive kontaktet vedr. evt. deltagelse.

Vil du overvære Deloitte Hacker Challenge og deltage ved Infosecurity Denmark 2018, kan du tilmelde dig her

Du kan også udfylde quick-formularen nedenfor, så sender vi dig tilmeldingslink til senere brug.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere