Delta sender igen fly i luften efter it-nedbrud

De alvorlige konsekvenser af et seks timer langt systemnedbrud hos flyselskabet Delta er så småt ved at klinge af. Personalet sender igen fly i luften med manuelle processer.

Et systemnedbrud hos flyselskabet Delta, som har ført til grounding eller udskydelse af samtlige Delta-afgange over hele verden, er så småt ved at klinge af. Med timelange forsinkelser er fly ved at blive sendt i luften ved hjælp af manuel håndtering, bl.a. udstedes boardingkort i hånden.

Andre fly, f.eks. fra Tokyo til Los Angeles, har man været nødt til helt at aflyse.

Læs også: Stort flyselskab aflyser samtlige afgange efter omfattende computernedbrud

Det skriver flere medier, bl.a. NBC.

Systemnedbruddet ramte check-in-systemer, lufthavnsskærme og endog flyselskabets hjemmeside og apps, som begyndte klokken 02.38 ET og varede seks timer.

Nedbruddet er tilsyneladende opstået i kølvandet på et strømsvigt i Atlanta, hvor Delta har hovedsæde. Det er endnu uklart, hvad der præcist ledte til totalt systemnedbrud efterfølgende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bent Jensen

Men sikkert billigere, med erstatning under dette nedbrud ? End at have backup i et center i en anden verdensdel. Nu har de jo sikkert sparet dette væk i mange år, de sparet penge er jo så sat ind på en konto, til at betale for nedbrud som dette. Dyrt bliver det, i EU vel minimum 4500,- per person + det løse og noget tabt renomme.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere