Dells danske direktør stopper

Stig Jørgensen stopper som administrerende direktør for Dells danske datterselskab. Han har stået i spidsen for Dells skift væk fra at være ren hardwareleverandør, men huskes nok bedst for en uheldig tv-optræden.

Den administrerende direktør for Dells danske datterselskab, Stig Jørgensen, har valgt at stoppe med omgående virkning. Det oplyser Dell i en pressemeddelelse.

Stig Jørgensen har været direktør i Dell i fire år og har blandt andet haft ansvaret for at flytte det danske datterselskab væk fra at være en ren hardwareleverandør til at fokusere på services og totalløsninger.

Mange læsere vil dog nok bedst huske Stig Jørgensen for en uheldig optræden i DR Kontant, hvor han blev konfronteret med kritik af selskabets service over for forbrugere.

Læs også: Danske Dell-ansatte taget med bukserne nede: Afsløret i netdebat-fusk

Stig Jørgensen stopper med omgående virkning mandag den 17. januar og hans rolle vil ifølge Dell fremover blive varetaget af General Manager Michael Jacobs fra Dell Norge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Morten K. Thomsen

Version2 bruger BREAKING-skiltet for at indikere, at noget er i gang med at ske eller netop er sket. Der er således ikke nødvendigvis en sammenhæng med, hvor vigtig eller stor historien er, og brugen af skiltet.

Typisk står BREAKING-skiltet i overskriften en halv eller en hel time - og blev pillet af ovenstående historie cirka samtidig med, at Claus skrev sit indlæg.

Og for at svare på Claus' spørgsmål: Version2 har mindst siden januar 2009 arbejdet på denne vis.

Vh Morten, Version2.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere