Dell klar med discount-telefon med Android 1.5

Nu er Dell også med på Android-bølgen med en telefon, der først og fremmest skulle være billig. Derfor imponerer specifikationerne eller valget af Android-version ikke.

Android version 1.5 og en Marvell-processor på 624 megahertz får ingen til at løfte øjenbrynene i dag, hvor de fleste nye Android-telefoner rummer en 1 gigahertz Snapdragon-processor, mens 1,2 gigahertz-modeller med to kerner er på vej.

Men det er indmaden i Dells spritnye Android-telefon Aero, som netop er blevet præsenteret. Af samme grund har modtagelsen været noget blandet, skriver Eweek.com.

For eksempel har amerikanske PCworld skrevet en artikel, der kun handler om, hvorfor man skal styre langt uden om Dells nye telefon, ligesom valget af version 1.5 kaldes en skamplet for Dell og Android-navnet generelt.

Til gengæld for manglen på saft og kraft i telefonen kan den så købes uden abonnement og tilskud til 300 dollars, omkring 1.800 kroner, hvilket er billigere end langt de fleste Android-telefoner på markedet i dag.

Og den strategi kan give mening, vurderer analytikeren Michael Morgan. Målgruppen vil være virksomheder, der ønsker en smartphone til medarbejderne, men som ikke vil punge ud med over 4.000 kroner for en iPhone eller andre topmodeller.

Udover Android 1.5, som blev lanceret i april 2009 og for længst er overhalet af nye versioner, byder Dell Aero på en 3,5 tommer skærm med opløsningen 640x360. Der er også indbygget lidt ekstra bonus til erhvervsbrug, for eksempel bedre understøttelse af Microsoft Exchange end Android tilbyder som standard, og så er telefonen ifølge Dell med sine 104 gram en af de letteste Android-mobiler på markedet.

Men telefonen er ikke et fartmonster, viser også den demonstrationsvideo, som Dell har produceret. Her sker det flere gange, at der skal ventes eller trykkes nogle gange, før der sker noget.

Dell Aero er den første telefon fra Dell på det amerikanske marked, men firmaet har tidligere lanceret en lille og billig Android-telefon på det brasilianske og kinesiske marked.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Holm

Android 1.5 burde være udfaset for længst.. Andre, for længst udgåede discountmodeller blev født med nyere os. Google burde sætte levetid på versionerne, så vi undgår segmenteringen af Android platformen.

  • 0
  • 0
#2 Ove Andersen

Ja det minder lidt om at sælge en computer i dag med Vista eller XP, hvis der skal følge Windows med den.

Selv HTCs Wildfire, som også er en "billig" mobil kommer med Android 2.1, og bliver højest sandsynligt opgraderet til 2.2 inden årets udgang. Og den koster 1799 hos BiBoB..

  • 0
  • 0
#3 Klavs Klavsen

Nu er Android 1.5 fra April 2009 - Windows XP er fra August 2001.

Så at release med Android 1.5 svarer til at release med Windows 7 (der er fra juli 2009).

At udviklingen i Android land så går så meget hurtigere end i Windows land er en anden sag :)

  • 0
  • 0
#6 Deleted User

Rent udviklingsmæssigt er det nok mere korrekt at sammenligne en Android 1.5 med Windows 2000. Netop fordi udviklingen er gået så meget hurtigere end i Windoze-land.

Selv HTCs's forrige discount telefon (Tattoo) kom med Android 1.6, og den nye (Wildfire) køre 2.1 indtil videre.

Og Aero er kun et par hundrede billigere end Wildfire. Det er afgjort en OMMER for Dell.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere