Dell dropper AMD-processorer

11. februar 2008 kl. 08:01
Dell stopper med onlinesalg af AMD-baserede pc'er til forbrugermarkedet. AMD kan ikke holde trit med Intel.
Artiklen er ældre end 30 dage

It-leverandøren Dell gav et alvorligt nederlag til chipproducenten AMD, da selskabet fredag annoncerede, at det stopper salget af AMD-baserede pc'er til forbrugermarkedet gennem dets onlinesalgskanal.

Dermed er AMD ude af Dells største salgskanal, skriver InformationWeek.

Dell fortsætter dog med at tilbyde AMD-processorer i pc'er, som sælges via telefonen og i butikker. Samtidig vil Dell også fortsat sælge AMD-baserede systemer til virksomheder.

Taber moment til konkurrenten

AMD har det sidste år haft svært ved at holde trit med den væsentligt større konkurrent Intel, når det gælder de kraftigste pc-processorer, som især efterspørges af forbrugermarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intel har således været hurtigere ude med både fire processorkerner og nye generationer af chip.

AMD's svar på Intels firekerneprocessorer til forbrugermarkedet har derimod indtil videre fået en lunken modtagelse, da Intel har været i stand til at sende kraftigere modeller på markedet. De har ganske vist haft en væsentligt højere pris, men har hjulpet Intel med at sikre sig prestige på markedet for kraftige systemer.

Det er netop et marked, som Dell vil satse mere på med blandt andet dets XPS-produkter, som har en større indtjeningsmargin end de billigere pc'er, hvor AMD lige nu fortsat har en betydelig markedsandel.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger