Dell bliver telefonproducent med ny Android-smartphone

Kineserne skal være prøveklud for Dells debut på markedet for mobiltelefoner. China Mobile skal gøre den nye Mini 3-Androidtelefon lækker for kinesiske forretningsfolk.

Verdens næststørste pc-producent Dell går nu ind i markedet for mobiltelefoner. Første skud i bøssen bliver den Android-baserede smartphone Mini 3, der i første omgang introduceres på de kinesiske og brasilianske markeder.

»Vores indtræden på smartphone-markedet er en logisk forlængelse af Dells produktudvikling over de seneste to år,« siger chefen for Dell Global Consumer Group, Ron Garriques, på virksomhedens hjemmeside

»Vi er ved at udvikle mindre og smartere mobilprodukter, der gør det muligt for vores kunder at tage deres internetoplevelse med overalt og gøre de ting, de ønsker at gøre, når og hvor de ønsker det," fortsætter han.

Valget af Android-platformen til Dells barneskridt som mobiltelefonproducent sker efter en vurdering af, at Googles platform var den bedste til at levere et kraftfuldt produkt med fleksibilitet og tilpasningsmuligheder for både brugerne og teleoperatørerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere