Dele af det canadiske sundhedsvæsen ramt af cyberangreb: Læger hensat til pen og papir

2. november 2021 kl. 10:26
Dele af det canadiske sundhedsvæsen ramt af cyberangreb: Læger hensat til pen og papir
Illustration: Dean Drobot/Bigstock.
Et muligt ransomware-angreb har ramt sundhedsvæsenet i den canadiske provins Newfoundland og Labrador. Systemet er først oppe at køre igen om et par dage, lyder det fra sundhedsministeren. I mens må lægerne klare sig på analog vis.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Sundhedsvæsenet i den canadiske provins Newfoundland og Labrador er blevet ramt af et cyberangreb, der har ramt »hjernen i datacentret,« som styrer provinsens sundhedssystem.

Det siger den canadiske sundhedsminister John Haggie på en pressekonference ifølge CBC.

BleepingComputer skriver, at lægebesøg måtte udskydes, at nogle har oplevet problemer med at ringe til sundhedsmyndighederne, herunder på '9-1-1'. Derudover har læger ikke har kunnet tilgå patientjournaler eller registrere nye patienter og har måttet gå tilbage til pen og papir.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne undersøger nu angrebet, og John Haggie oplyste på pressekonferencen, at der vil gå et par dage, før systemet kører som normalt.

Kilder oplyser til BleepingComputer, at det er et ransomware-angreb, og hvis det står til troende, så er der stor risiko for, at patientdata og anden data kan være blevet stjålet.

De canadiske myndigheder har på det seneste været udsat for flere ransomware-angreb, eksempelvis i december sidste år, hvor russiske hackere angreb Vancouvers Metro.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger