Deepfakes forventes at blive næste trin i »informationskrig«
Et lovforslag mod computermanipuleret video, såkaldte deepfakes, fremsættes nu i USA's kongres. Deepfakes går dermed fra at være et redskab brugt til at lave pornofilm, til at man nu frygter, at det vil blive endnu et våben i misinformation op til et fremtidigt præsidentvalg. Det skriver Berlingske .
»I takt med at deepfake-teknologien bliver mere avanceret og mere tilgængelig, kan den udgøre en trussel mod USAs offentlige orden og nationale sikkerhed og få store konsekvenser for offensive kampagner rettet mod USA,« skrev lovgivere ifølge CNN
I slutningen af sidste år, fremlagde den republikanske senator, Ben Sasse, et lovforslag for at kriminalisere ondsindet skabelse og udbredelse af deepfake, det blev midlertidigt forsinket af en nedluknking af den offentlige sektor, fremsættes nu igen. Den republikanske senator, Marco Rubio, sagde under en senatshøring sidste år, at han tror på, at deepfake vil blive brugt i den »næste bølge af angreb mod USA og andre vestlige demokratier«
Også Adam Schiff, der er demokrat og har formandsposten i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, har udtrykt bekymring over deepfake-teknologien. Han har tidligere ytret at teknologien »snart kan bruges af ondsindede udenlandske aktører«, samt at »Deepfakes – videoer af ting, som aldrig blev optaget og aldrig sagt – kan nu skræddersyes til at splitte amerikanerne og kaste benzin på bålet i stort set enhver kulturkrig,«
Fra porno til propaganda
»Deepfakes« teknologien er en kombination af film og Deep Learning, hvor man med skræddersyet maskinlæring manipulerer eksisterende billedmateriale ved at kombinere det med et falsk billedlag.
Teknologien gør det muligt, relativt hurtigt og nemt, at klippe eksempelvis et vellignende, computergenereret ansigt ovenpå videomateriale af en krop. Det blev oprindeligt udviklet til at sætte berømte skuespillerinders ansigt på pornografisk materiale – men teknologien er også anvendelig på andre emner, eksempelvis på fuldt påklædte politikere.
Teknologien er endnu ikke overbevisende i billedmateriale af høj opløsning, men da en del videomateriale deles over sociale medier i lav opløsning, frygtes det, at man vil kunne bruge teknologien til at producere og sprede videomateriale som kan påvirke den offentlige debat. Eksempelvis demonstrerede BuzzFeed, at man kan immitere en politiker ganske overbevisende.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.