Deep learning topper Gartners hype-kurve, men generel AI er stadig over ti år væk

Kunstig intelligens i alt er mantraet for dette års Gartner hype-cyklus.

Det er nemt at kaste penge efter den forkerte teknologi, hvis man ikke formår at navigere den massive hype, som kun tech-verdenen kan mønstre.

Analysehuset Gartner har traditionen tro samlet alskens teknologier og trends i et skema, der skal gøre det nemmere for it-beslutningstagere at satse på løsninger, der kan give værdi i dette årti.

På toppen af årets hype-kurve findes deep learning og machine learning. Begge teknologier vil ifølge Gartner inden for to-fem år ramme det såkaldte plateau, hvor teknologien bliver mainstream og udnyttes produktivt.

Læs også: Gartner om analytics: Virksomheder kigger på data - men lader maven bestemme

Inden da skal teknologierne igennem bunden af Gartners hype-cyklus – trough of disillusionment – hvor de oppustede forventninger taber luften, og det hypede glansbillede krakelerer.

»AI-teknologier vil være den mest disruptive klasse af teknologier over de næste ti år i kraft af radikal computerkraft, næsten endeløse datamængder og hidtil usete fremskridt inden for dybe neurale netværk,« forudsiger Gartner-analytiker Mike J. Walker i en meddelelse.

»Det vil gøre organisationer med AI-teknologier i stand til at høste data for at tilpasse sig nye situationer og løse problemer, som ingen før har stået over for,« fortsætter han.

Smart Dust efterladt i støvet

AI-teknologierne vokser ikke ind i himlen over en kam. Selvkørende biler – der i høj grad skal drives af kunstig intelligens – er over et årti væk fra plateauet.

Og generel kunstig intelligens – der populært sagt kan overføre intelligens fra et område til et andet – er kun lige begyndt at klatre op ad hype-bakken.

På denne side af hype-kurven finder vi også de mere eksotiske teknologier som ‘Human Augmentation’, der blandt andet dækker indopererede sensorer, chips og exoskeletter.

Læs også: Gartner: Her er de mest hypede teknologier i 2013

Længst til venstre har Gartner placeret ‘Smart Dust’, der var at finde på cirka samme placering i 2013, og består i at konstruere mikroskopiske sensorer, der kan monitorere alt og sende data hjem.

En af de teknologier, der til gengæld har rykket sig siden 2013, er virtual reality, der i det seneste hype-diagram har nået det såkaldte Slope of Enlightenment, mens augmented reality trods sidste års Pokemon Go-mani stadig halser efter.

Blockchain er nedadgående

Gartner-analytiker Nick Heudecker kaldte tidligere på året hypen omkring blockchain for rekordhøj. På en Gartner-konference i marts vurderede analytikeren, at teknologien mest blev anvendt til at sikre investeringer til startups.

Læs også: Analytiker: »Jeg har ikke set et blockchainprojekt, der ikke ville være bedre uden blockchain«

Siden er analysehuset måske blevet lidt mere positivt stemt – i hvert fald er blockchain som teknologi nu på vej ned af kurven og ud af den del af cyklussen, hvor forventningerne er mest opblæste.

Der er dog stadig lang tid til, at teknologien bliver mainstream, vurderer analysehuset. Fem til ti år skal der gå før bitcoin-teknologien når mainstream-plateauet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Kommentarer (1)
Peter Sjoelin

Nu bliver det spændende at følge omtalen de projekter der er sat i søen i Danmark, hvor der offentligt er omtalt anvendelse af blockchain / blockchain fabric. Ligeledes bliver det interessant at følge, hvordan de enkelte organisationer agerer, når der kommer mere "negativ" omtale af, hvad teknologierne i blockchain / blockchain fabric kan bruges til, og hvilke forretningsmæssige konsekvenser det måtte have for de organisationer, som har sat projekterne i gang.

Personligt ser jeg frem til at høre mere om Søfartsstyrelsens projekt der involverer blockchain / blockchain fabric, når teknologierne bevæger sig over i "Trough of Disillusionment". https://www.version2.dk/artikel/soefartsstyrelsen-kigger-paa-blockchain-...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017